22. august. Mandag. Ja, den er her igen, mandagen. Det er 15 grader
udenfor, det vinder lidt og solen skinner.
Jeg observerer at der i køkkenvinduet ligger en sort kat med hvide poter.
Nå, så pyt da, åbner døren for at gi’ den lidt morgenmad. Ind springer både
Gamle og Røde. Jamen dog, nu er der tre katte at fodre og vi har kun to
madskåle.
Røde afstår fra at spise lige nu og er kun observant mens de to andre guffer i
sig. Da de forlader huset går Røde ind og sover i Aases værelse.
Så er det min tur til at indtage lidt spiseligt.
Efter badet ruller jeg til Fribike Shop og forsøger at forklare min
utilfredshed med de dæk der sidder på MTB cyklen. Punkteret 5 gange ud af 5
ture, det er altså sur røv.
Karsten finder ud af hvilke dæk der kan bruges i stedet og får også kigget på
forgaflen som ikke kan låses.
Ruller videre til Kenny og får formiddagskaffen.
Kører undervejs til Aldi og køber noget kattemad til vore mange pensionærer.
Hjemme igen hvor Aase er ved at gå ud af sit gode skind da Røde hele tiden vil
lege mens hun ordner badeværelser. Jeg lokker katten ud ved hjemkomsten.
Ser tredje etape af Vueltaen, som næsten er lige så kedelig som TDF 2016, men
der sker dog lidt de sidste 3-4 km.
Også i dag kommer og går Røde med korte intervaller.
Ser det meste af en dokumentarudsendelse om Sovjetunionens sammenbrud, mens
Røde slumrer ved siden af mig. Hun er altså temmelig socialt anlagt, for da jeg
går for en kort bemærkning forlader hun huset.
God aften Gamle. Du ser heldigvis ud til at ha’ det bedre efterhånden.

23. august. Tirsdag. 17 grader ved sekstiden tegner godt, men hvad
der tegner mindre godt er jo at det lufter en del samt at det er gråt og truende.
Skulle ellers på cyklen i dag men det er ikke umiddelbart vejr til landevejscykling
og MTB’en er jo sendt til cykelmekanikeren.
Røde møde op i vinduet i køkkenet og kommer ind og får morgenmaden og smutter
så igen.
Vejret er jo som nævnt ikke til cykling, så Kenny og undertegnede ruller en
tur i Bilka og El-Giganten for at se på en bærbar til junior.
Som det ofte er, har forretningerne næsten aldrig lige den model man kunne
tænke sig, sådan var det også i dag. Junior har dog fundet andre steder, på
nettet, hvor den ønskede bærbare kan købes.
Vi ser Vuelta om eftermiddagen og efter den transmission er til ende bragt,
snupper Kenny MTB’en og jeg raceren og vi ruller mod Enø.
Da det blev lidt sent. inden alle aftenritualerne med indtagelse at mad og
proteiner samt tøjvask og bad blev tilendebragt, er det ved at være sengetid.
En godaften til Gamle skal dog ikke springes over, selvom klokken er mange.

24. august. Onsdag. Først og fremmest tillykke til Helle med
fødselsdagen. Vi ses i eftermiddag.
Det var kun 11 grader ved 6 tiden men dagens vejr tegner godt, for der er ikke
mange skyer og solen skinner, selvfølgelig.
Havde forstillet mig en lille tur på cyklen i formiddag, men flimmeren generer
mig en del, så må vist holde lav profil i dag. Rengør i stedet Kennys
kuglegril, Smokey Joe, og starter PGO’en og henter en grill starter.
Man bør principielt ikke fylde kugle grillen med kul og hælde tændvæske på. Det
ødelægger emaljen.
Så burde vi være klar til et lille party i anledning af Helles fødselsdag.
Jeg synes det blev en gevaldig hyggelig dag i godt selskab og med masser af god
mad, primært tilberedt af Aase og Kenny som grill mester.
Røde møder op gentagne gange og synes vist nok det virker lidt forvirrende, med
os der sidder udenfor og går ud og ind af huset det meste af eftermiddagen.
Ungerne forlader parcellen da det næsten er mørkt og fødselaren mangler vist et
par lygter. smiley
Gamle møder troligt op og får noget natmad.

25. august. Torsdag. 17 grader
omkring klokken seks er ikke så ringe endda, solen skinner og det lufter en
del. Det kunne blive en god sensommerdag. Håber på at få taget mig sammen til
en tur på cyklen, selvom jeg er noget tung i bugen ovenpå gårsdagens voldsomme
indtagelse af kalorier.
Nå, slap dog ad sted, men som forventet, noget tung i det hele taget.
Midt på eftermiddagen viser vejrstationen 31 grader. Måleren sidder endog i
skyggen.
Kenny kommer og griller rester og vejret er altså ikke det værste vi kan komme
ud for. Hyggelig dag med indtagelse af kalorier i større mængder end egentlig
tilladt af ernæringseksperterne. Men det var muligt at sidde ude til langt hen
på aftenen og det er sjældent på vore breddegrader.
Kenny måtte ha’ lys på cyklen da han kørte hjem.
Ingen katte til aftensmad.

26. August. Fredag. 17 grader også i dag fra morgenstunden. Himlen
er let sløret af tynde skyer og det er begyndt at lufte lidt.
Aase skal ha’ kontrolleret såret på angelen, formodentlig for sidste gang da
det efterhånden er lægt.
God morgen til Røde som kommer på visit et par gange og spiser ganske lidt,
inden hun atter drager ud i luften.
Jeg drager en tur til Fakta på PGO’en og køber lidt frikadellevin.
Mens Aase handler ind til lidt frokost i morgen, går jeg i haven og ordner
kanter på græsplænen mens jeg venter på at posten skal komme med Kennys nye
bærbare.
Efter leveringen og efter Aase er kommet hjem, så hun kan holde øje med Røde,
som er slumret hen, vil jeg rulle til Kenny på PGO’en med den bærbare, men Aase
synes ikke rigtig om den idé, så jeg tager bilen i stedet. smiley
Men sikke en trafik, der holder biler her fra Nygårdsvej og til Præstøvej, så
jeg ikke engang kan komme til at dreje til højre. Kører gennem byen i stedet
men der er vejarbejde på Farimagsvej så man skal gennem Jernbanegade for at
komme til Hvedevænget.
Vi nyder lige en alkoholfri pilsner på terrassen inden jeg vender tilbage til
Figenvej.
Ser Vuelta og da etapen er færdig springer jeg på nakken af raceren og ruller
til Enø.
Det er jo blevet lidt sent inden tøjet er blevet vasket, så jeg planter mig på
sofaen for at se et eller andet, mens Røde ligger under sofaen og er lidt
angrebslysten og legesyg.
Kort efter drøner hun rundt i huset og smutter så ud.
Ingen katte på besøg til natmad.

27. august. Lørdag. 11 grader er jo noget mindre end de foregående
dage, men solen skinner og der er ikke megen vind.
Da jeg åbner døren sidder den sorte kat med de hvide poter udenfor og ligner
grangiveligt en der kunne spise et eller andet. Godt, så her er en pakke
kattemad og noget mælk. Velbekomme.
Vi venter gæster, nemlig Pia & Kurt som kommer til frokost.
Mægtig frokost kreeret med stor omhu af Aase og en meget hyggelig dag med de
gode venner. Kenny kiggede lige forbi til en kop kaffe inden han forsatte til
Tunerne, hvor der vist skulle grilles.
Røde har været her det meste af eftermiddagen, hvor hun slumrer i Aases
værelse.
Godaften til Gamle.
Røde dukker op midt på aftenen og falder omkuld under sofaen mens jeg ser tv.
Måtte lokke hende udenfor med lidt legetøj.

28. august. Søndag. Nå da, søndagen starter med bulder, brag, blæst
og masser af lyn. 13 grader siger vejrstationen.
God morgen til Røde, som kommer snigende uden tilsyneladende at være anfægtet
af vejrliget. Hun får lidt morgenmad og går så ud igen.
Cyklingen hænger vist i en tynd tråd, med det vejr der er lige pt.
Men efter lidt bilags administration af ugens indkøb, bliver vejret alligevel
bedre og omkring middagstid starter jeg raceren med kurs mod Enø.
Kenny kommer forbi med sin flisetunge bærbare og vi skal forsøge at skifte udgaven
på Windows 10 på både min og hans laptop, mens vi ser Vuelta.
Nå det er vist lidt mere omstændeligt end forventet, så Kenny tager maskinerne
med hjem.
Vejret går så lidt amok hen på eftermiddagen med kraftige tordenskrald, men
Røde sover fint uanset buldret.
Kører Kenny hjem da vejret stadig er lidt ustabilt og handler så i LIDL på vej
tilbage til Figenvej.
Du fredsens mand, handler du om søndagen? og i går slog du græs om lørdagen, du
bliver sgu da snart ekskluderet af den senior religiøse bevægelse.
Ser første afsnit af en serie fra Netflix.
Inden sengetid fodres Gamle. Han var sulten…!

Et link til ugens cykling findes her.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

15,3

7,7

0,3

VSV

1015,3

2015

14,8

2,1

4,0

1003,1

2014

13,3

37,4

5,5

VSV

1004,4

2013

12,6

1,4

3,1

N

1016,8

Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.
Vejrdata

Et par billeder fra Helles
fødselsdag.

Smokey Joe (den sorte), familien ved
bordet og en islagkage.