18. januar. Mandag. 0 grader, gråt og det små sner i perioder. Vinden er svag fra syd.
Er vågen ved 4tiden, men slumrer hen igen. Vækkes ved 6tiden hvor katten vil ud. Kabalerne trynes.
Så er det op og vække Aase, da Kristina kommer ved 10tiden.
Alt lykkes og jeg når i bad inden klokken 10, det er helt uhørt. Christina kommer og herser med Aase.
Jeg roder lidt med computerne mens pigerne træner.
Vi spiser frokost efter at Kristina er gået og Aase cykeltræner en times tid. Bjarni kommer på visit med nogle gamle publikationer fra Novenco tiden, som jeg gerne vil læse. Vi modtager en skifter til Aase høreapparater.
Eftermiddagskaffen indtages inden Aase tager 5 ture med rollatoren, indendørs.
Ser lidt på opsætningen af skifteren, og vi gør et par forsøg på at få den til at fungere, men forgæves.
Så sætter jeg en færdigret i ovnen, mørbrad og kartoffelgratin fra Bilka.
Så er der tv-aviser i flere afskygninger, men de siger og fortæller det samme. Vi forsøger hver for sig at finde noget informativt i tv-et, men nej. Katten overnatter ude.

19. januar. Tirsdag. 3 graders varme, gråt og det regner og har vist gjort det en del af natten, der er kommer små 6 millimeter regn. Vinden er let fra syd.
Dæmonerne jager mig i øjeblikket. Er atter tidlig vågen og katten vil ind kort før nattrissen møder op.
Lægger kabalerne og forsøger at snuppe et par timer mere på øjet. Læser lidt i de gamle Novenco blade som Bjarni kom med i går. Aase stiger på cyklen eftermorgenmaden og jeg smutter i bad.
Aases Smart Connector til høreapparaterne er jo ankommet med posten og jeg forsøger forgæves at forbinde Konnektoren til høreapparaterne for at kunne justere på lyd højden med mere. Jeg ringer til VISP og deres høreafdeling. Vi kan først få hjælp på torsdag.
Lidt senere kommer Anette og fortæller at Riget har beholdt Peter derinde i dag. Det er vist ikke det bedste nyt man kan få.
Endnu senere starter vi dagens rollatorture, den ene gang med et ’ægte’ besøg på toilettet.
Når at få lidt frokost og en kop kaffe inden vi spiser rester til aften.
Ser lidt tv og så er det godnat. Katten er gået til ro.

20. januar. Onsdag. 5 graders varme, stadig gråt og vinden er let fra syd.
Kabalerne lægges og jeg er blevet vækket et par gange af katten.
Vi gør klar til at Aase skal hentes til træning. Jeg kører en tur i Aldi imens.
Aase er hjemme ved 15tiden og er godt mør.
Vi springer ikke rammerne for motion eller anden aktivitet resten af dagen.
Vi ser tv, jeg ser en gammel dansk film.
Katten overnatter.

21. januar. Torsdag.  7 graders varme, lidt sol og vinden er frisk fra sydvest.
Nattrissen har glemt at låse da hun gik. Sover til klokken halv seks og så holder kabalerne for.
Fodrer katten og han får pillen for at holde flåter og andet utøj væk.
Om formiddagen ringers der fra VISP omkring hjælp til opsætning af høreapparaterne og jeg får et link til YouTube hvor der er en video som fortæller hvad der skal gøres. Jeg forsøger at følge vejledningen, dog uden det store held. Ser på det senere.
Henter Kenny og kører ham til fysioterapeut inden han kommer til Figenvej. Kaffe, kage og sønnike og jeg ser lidt på trådløse laserprintere. Finder en model vi godt kan bruge og Kenny forsøger at indhente oplysninger om toner med mere via e-mail. Ser på det i morgen.
Efter biksemaden ser jeg igen på opsætningen af høreapparaterne og efter nogen tid lykkes det mig sgu at aktiverer dem via den nye konnektor. Kan dog kun skrue op og ned for lyden indtil videre. Andre muligheder må dyrkes senere. Godnat og katten overnatter.

22. januar. Fredag. 4 graders varme og en pelikan er løs fra sydvest.
Sover sgu til klokken halvseks også i dag. Høreapparaterne har tabt indstillingerne siger Aase. Satan og Helvede et besvær med det skrammel. Jeg sætter dem op igen og nu kan fruen atter høre. Skal så finde ud af hvad der skal gøres / ikke gøres for at indstillingerne kan bevares fra dag til dag.
Klokken 12 hentes fruen til træning og jeg fylder og tømmer senere vaskemaskine og tørretumbler.
Læser lidt og småslumrer lidt. Er ualmindelig træt i dag.
Aase er hjemme ved 14tiden og har haft en god dag. Nu venter kaffen og citronmånen.
Vi bladrer lige ugens tilbudsaviser igennem, men de helt store besparelser ligger ikke lige foran.
Biksemad med spejlæg udgør det kulinariske indslag som aftensmad.
Vi ser hver især lidt i tv’et og katten overnatter inde.

23. januar. Lørdag. 3 graders varme, let vind fra syd. Solen skinner.
Har ikke sovet specielt godt i nat og er tidligt vågen. Kabalerne lægges og jeg læser lidt i brugsforvirringen til høreapparaterne og Smart Konnektoren. Sikke en masse ord der er brugt om noget der burde være ganske simpelt.
Fruen ruller på badeværelset og derefter til morgenbordet.
Senere springer hun på cykeltræneren og endnu senere futter vi huset rundt nogle gange med rollatoren.
Vi slapper for det meste af i dag og ser noget ligegyldigt i tv’et.
Aase ser Versus og jeg en Barnaby krimi, som jeg optog i går.
Katten overnatter.

24. januar. Søndag. 0 grader, lidt gråt, og svag vind fra sydøst.
Sover til klokken fem, lægger kabaler og lukker katten ind til morgenmad. Småslumrer til klokken 07:30.
Vækker Aase så hun kan komme på toilettet og i bad inden morgenmaden.
Atter har høreapparaterne mistet opsætningen, men i dag er der en fornuftig forklaring. Batterierne var tomme. Jeg forsøger at sætte dem i gang igen efter der er monteret nye batterier, men første gang virker det ikke, men anden gang var så lykkens gang.
Jeg synes nu at brugen af de høreapparater samt det medfølgende udstyr i den grad er menneskefjendsk. Ganske små knapper som sidder alt for tæt, samt en nødvendig brug af Smart Connector, som er tæt på at være umulig at betjene, hvor der skal anvendes tid og 3 forskellige farver, grøn, orange og blå i ganske få sekunder sammen med de små knapper, for at enten starte, skifte program eller slukke, osv. Jøsses, hvor er det et elendigt design og manglende omtanke der ligger bag konstruktion og brug.
Aase stiger på ’cyklen’ og ruller en god times tid og bagefter snupper hun rollatoren og går huset rundt med mig som ’backup’.
Fuglene fodres og så henter jeg Kenny til kaffetid og en sludder. Anette kommer på visit og får et glas og meget snak om Peter, Corona og det at være lidt isoleret.
Senere bestiller familien Traving aftensmaden fra Pyramiden.
Ruller Kenny til Hvedevænget og ved hjemkomsten startes fladskærmen med en optaget film. Katten overnatter.

OBS. Vejr statistikken er sat i bero indtil videre.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
2021     
2020     
2019     
2018     
2017     
2016     
2015     
2014     
2013     
Gsn.     


Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata