18. juli. Mandag. 13 grader fortæller vejrstationen, nogen sol og vind. Håber sgu snart at
vi får lidt højere temperaturer.
Har hentet Kennys MTB og drøner ad sted på turen rundt om Næstved.
Bagefter tager dovenskaben over og det bliver ikke til meget andet end en TDF
etape set fra sofaen.
Om aftenen ses Aftentour og Jørgen Leths Frankrig.
Hilser på Røde for første gang i dag, her til aften.

19. juli. Tirsdag. 15 grader fra min morgenstund, noget skyet og en
let vind hører med til billedet.
Jeg har forestillet mig at køre til de prikne, på apoteket og til Karsten hos
Fri Cykler. Det gør jeg så på PGO’en. Jeg siger det igen, det er et formidabelt
køretøj her inde i byen.
Køber en Trek Superfly 5 i mat sort, 2017 model, samt pedaler, MTB sko,
kadencemåler og styrholder til Mio’en. Leveres formodentlig i den kommende uge.
Hjem og slå græs og klippe kanter, indkørslen rives og der sprøjtes mod ukrudt,
det er jeg godt nok ikke så stolt af, men ellers er det sgu ikke at komme til
livs. Gør også grillen ren, så den eventuelt er klar til på lørdag.
Vi har modtaget nogle bøger til Kenny som jeg leverer til Hvedevænget på PGO’en
og på hjemvejen runder jeg lige Aldi for at købe kattemad og et TV blad til
Aase.
Havde ellers panserne i baghjulet det meste af vejen fra Farimagsvej og troede
de ville stoppe mig for at køre for stærkt, hvor der var 30 km’s begrænsning,
men nej, de havde vist andre planer.
Det ville være nederen at blive stoppet for at køre for stærkt på en knallert,
mand dog. smiley
Så anden del af en udsendelse om O.J. Simpson. psykopat i højeste potens vil
jeg mene.
En lille kat med hvide poter viser sig til aften og æder som en tærsker af
maden som var beregnet til Gamle.
Røde ligger i køkkenvinduet og kigger på.

20. juli. Onsdag. 13 grader ved sekstiden, lidt tåget og vindstille
synes jeg lover godt for dagen hvor jeg desværre skal til tandlæge midt på
formiddagen.
Det havde været rart at kunne snuppe cyklen i det fine vejr, men må forsøge at
aktivere mig selv lidt senere, selvom jeg foretrækker at rulle inden jeg
foretager mig noget andet.
Hopper på PGO’en og efter et principielt fint men lidt længere tandlægebesøg
med et indtrængende check af tandsættet og et dybt indhug i min tegnebog,
ruller jeg til Aldi og så hjemad.
Derefter kører pensionisterne ned og handler i LIDL.
Bagefter gør jeg klar til en tur ud i sommervarmen med kurs mod Enø.
Ser atter en TDF etape som må siges at være enerverende.
Røde snupper en ordentlig en på øjet i løbet af eftermiddagen og lister så ud
for at vende tilbage for lidt mad. Da hun atter er vært for en del flåter,
forsøger jeg at gi’ hende et anti flåtmiddel, men hun lugter lunten og springer
ud af døren.
Sætter maden udenfor i stedet.

21. juli. Torsdag. 15 grader, lidt skyet og lidt vind er det morgenen
kan byde på.
Jeg har ingen faste planer i dag, så PGO’en tages frem efter at Aase er kørt
til træning, og jeg knalder en tur til Ydernæs via Shell hvor der fyldes 4,5
liter gasolin på tanken. Jeg har medbragt det store Cannon fotografiapparat,
som ligger under sædet hvor der er god plads, også til lidt drikkelse.
Et par brugbare billeder blev det vist til og da Aase vender hjem, snupper jeg
atter PGO’en for en tur til LIDL.
Henrik kommer retur med traileren og han medbringer et butler bord som vi forventer
at kunne bruge som serveringsbord, hvilket det strengt taget også er beregnet
til.
Efter enkeltstarten i TDF som Froome vandt, er spændingen ved at være taget ud
af løbet.
Løbet er også ved at være kørt for brug af Bæstet i denne omgang, så jeg ruller
til Hvedevænget og stalder cyklen op. Tak for lån junior.
Håber på landevejs vejr i nogle dage, så raceren kan komme i brug og så er min
nyindkøbte MTB forhåbentlig dukket op hos cykelhandleren. Ny cykel nu igen, er
du bindegal gamle mand. ? Ja, ja, regner med at kunne forlænge cykelsæsonen
lidt med en MTB, og starte den lidt tidligere til næste år.
Vi sætter et nyt tag på pavillonen og håber på at det holder sæsonen ud.
Ser en udsendelse om kvinder og champagne og derefter Atentour.
Røde dukker op ind i mellem og sover lidt.

22. juli. Fredag. 13 grader, det er stille vejr med nogle lette skyer der lægger et svagt
slør for solen.
Forventer at rulle en tur over P2 Bakken i dag sammen med Henrik, selvom jeg
har sovet aht. formodentlig pga. varmen.
God morgen til Røde, som kommer ind af havedøren for at hilse på, og forlader
så kort efter huset af bryggersdøren. Ingen mad og drikke til frøkenen lige nu
i hvert fald.
Jeg trækker raceren frem til bryggersdøren og gør mig selv klar ved at iføre
mig sommercykeltøjet.
Efter hjemkomsten er der som altid påfyldning af protein drik og et bad.
Også i dag blev der gjort brug af knallerten med en tur til LIDL.
Så er der cykelløb, hvor der heller ikke skete de store ting før den sidste
halve time.
Røde kommer på nogle visitter men hverken spiser eller drikker noget.
Aase har hængt lamper og sidestykker på pavillonen, borde og stole er vasket
af, så nu er området klar til et grill party.

23. juli. Lørdag. Vågner tidligt, eller rettere vækkes tidligt, ca. kl. 02:30, af små
fødders trippen hen over gulvet og nogen puslen i krogene. Det varer lige et
øjeblik inden jeg fatter sagens sammenhæng. Tænder lyset og ser et pindsvin der
forsøger at gemme sig bag papirkurven.
Halløj min ven, du er vist på afveje, så jeg hjælper dyret udenfor, hvor han /
hun hurtigt futter væk.
Jeg må sgu ha’ været noget træt i ansigtet, når jeg ikke havde opdaget den fyr inden
jeg gik i seng.
Det må skyldes træthed efter cykelturen, eller måske efter et par glas hvidvin,
formodentlig en kombination.
Ved 6 tiden er temperaturen 16 grader, vinden er svag og der er slørskyer på
himlen.
Gamle møder op og får sin morgenmad og kort efter han er gået dukker Røde op
for en kort visit.
Hun kommer igen lidt senere og er i mægtigt humør. Hun farer hele huset rundt,
vælter legehuset af stof og alle tingene får en omgang.
Hun ligger nu i gangen foran begge dørene så hun kan overvåge vor færden. Det
er forståeligt nok, ikke det Aase er mest tryg ved.
Pensionisterne går i gang med forberedelser til grill partyet i eftermiddag.
Jeg ruller endnu en tur i byen på knallerten efter et par alkoholfrie øller.
Det er sgu en dyr fornøjelse at købe en sådan maskine, jeg handler jo alt for
meget.
Kenny har inviteret gæster til grillmad her på Figenvej. Jeg henter ham først
på eftermiddagen da han jo selv har stået for indkøbene og har 4 tasker med
varer som det vist kniber med at ha’ på cyklen må han jo hentes.
Gæsterne er Kennys gode
venner, Charlotte, Morten, Maja, Kurt og Henrik.
Chefkokken er Kenny og det er gode pølser og nøgleben som han har købt hos
slagtermester Kim Søndergaard.
Gæsterne fremstillede softice og irsk kaffe.
Hyggelig eftermiddag / aften sammen med venlige og omgængelige mennesker.

24. juli. Søndag. Fik
ikke læst temperaturen af fra morgenstunden, men her ved halv ni tiden stod der
21 grader på vejrstationen. Det er næsten skyfrit med en svag vind fra sydøst.
Røde møder op og får et morgen komplet.
Jeg gør raceren og mig selv klar.
Ved hjemkomsten står der bad og tøjvask på programmet, og så kommer Kenny forbi
og har lover at grille de pølser og nøgleben som blev til overs fra i går.
Inden grill middagen følger vi lidt med i TDF.
Kennys Smokey Joe klarer at grille de forholdsvis få ting vi tilbereder i dag.
Det er jo en fornøjelse når vi kan sidde ude og spise under pavillonen når man
samtidig også har en kok i fuld vigør.
Det er varmt med temperatur tæt på de 30 grader, så udover at spise er aktivitetsniveauet
sat på et minimum.
Først på aftenen ruller Kenny til Hvedevænget og inden da, aftaler vi at aktivere
cyklerne for en lille tur i morgen, mens det forhåbentlig stadig er godt
cykelvejr.
Røde kommer et smut forbi ved sengetid og får lidt mad og så ud i natten igen.

Et link til ugens cykelture kan aktiveres
her.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

17,8

28,9

4,0

V

1012,7

2015

12,5

6,3

5,5

VSV

1008,1

2014

14,7

4,9

4,2

VSV

996,1

2013

17,7

0,0

5,3

VSV

1013,1

Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata