26. januar. Mandagen er lidt grå, det er mandage ofte, med 2
graders varme og lidt vind. Sneen er næsten smeltet.
Sætter mig på cykeltræneren i 35 minutter, efter at ha’ undersøgt hvorfor jeg
ikke kan købe cykeludstyr i Tyskland på mit Mastercard. Har taget fat i
kontaktpersonen i banken for at få en forklaring. Neeeej, jeg har ikke
overtrukket kontoen folkens.
Efter cykeltræningen ser jeg, at der er ikke mindre end 6 Tyrkerduer på og
omkring fuglehuset, og på jorden sidder der en bogfinke som forsøger at få
noget spiseligt inden duerne snupper det hele.
Netflix fikser aftenens underholdning på fladskærmen.

27. januar. Det er tirsdag og det er højt og klart vejr med
et par graders varme.
Selvom min bankforbindelse kontaktede
Mastercard i går, og de sagde god for transaktionen ved køb at
cykeludstyr, har jeg alligevel i dag opdaget er der havde indsneget sig en fejl
i et ciffer.
Der er forskel på 3 og 8. Desværre er der ingen der kan forklare hvorledes
transaktionen alligevel blev godkendt ved bestillingen, og hvor fejlen ellers
kan være opstået. Fejl 40 formodentlig.
Har en aftale med Bjarni, der atter er blevet ramt af en langsom computer. Umiddelbart
er det stadig en del opdateringer der generer lidt, og mens vi fylder os med
kaffe og kage, fremstiler maskinen et image af hans harddisk til eventuel
senere brug ved et totalt sammenbrud.
Tilbuddet på et nyt tag spøger jo lidt, så jeg sniger mig over til Peter for at
høre hans bedømmelse, da han jo, modsat undertegnede, ved temmelig meget
omkring husbyggeri.
Umiddelbart mener Peter, at det er et rimeligt tilbud, men han havde et par
spørgsmål som han synes jeg bør spørge konsulenten om, så jeg sendte ham en
e-mail i dag.
Hurtigt svar fra Jesper som er konsulenten jeg har talt med. Der var svar på
alle spørgsmål, dog var der et enkelt jeg ikke forstod.
Jeg spurgte hvilket materiale kondensfanget var fremstillet af. Svaret var diffentionsåbent
materiale. Se det ord kendte hverken Google, stavekontrollen eller jeg
til.
Den korrekte stavemåde er diffusionsåbent materiale, fandt
Aase frem til, så nu giver det lidt mere mening.
Først Auktionshuset så Netflix og jeg ser en film som jeg nok har set
tidligere. Spild af tid senior.

28. januar. Onsdagen
er lidt grå, blæsende og et par graders varme er hvad vejret byder på til
morgen.
Vi går i butikken og handler, og bagefter ruller jeg 35 minutter på
cykeltræneren.
Nå, varerne fra cykelbutikken i Tyskland er på vej, siger en e-mail. Fik
butikken til at annullere ordren, og foretog så en genbestilling, og det
fungerede øjensynligt.
Efter Bonderøven, som pt ikke har det store at fortælle, stiller jeg om til
Netflix.

29. januar. Torsdag
ligner onsdagen hvad vejret angår. Det var vist i dag Aase skulle ha’ haft et
lift til motionscenteret. Hun nåede lige ud af døren inden det begyndte at små
sne og senere gik det over i regn og slud.
Jeg vover mig ud på landevejen for at finde et sted at købe en fødselsdagsgave
til Aase. Det lykkedes i Næstved Storcenter.
Senere går jeg over til Peter og viser ham mine spørgsmål til Jydsk Tagteknik,
hvoraf en del jo faktisk var hans spørgsmål.
Har ellers set Jydsk Tagteknik efter i sømmene på nettet, og det er bestemt
ikke lutter roser der bliver sat i vasen. De får blandt andet nogle drøje hug for
ikke at rydde op efter sig.
Netflix og serien Crossing Lines optræder på slap line. Men serien kommer mere
og mere til at ligne alle andre amerikanske serier.

30. januar. Fredag morgen er lidt grå, kølig og med svag
vind.
’At bekymre sig er total spild af tid. Det forandrer intet. Alt hvad det gør,
er at stjæle din glæde og holde dig i gang med at lave ingenting’. Citatet er
fra nettet oversat til dansk af undertegnede. Men det gør det ikke mindre
sandt.!
Hoppede lige på træningscyklen i 35 minutter og minsandten om ikke
motionstossen lidt senere vandrede en tur ud over Rønnebæksholms marker og fik
våde fødder.
Pakken for Rosebikes.dk dukkede op og jeg har så monteret tabletholderen på
cyklen, og det fungerer virkelig godt.
En tur til Kenny med dæk og drikkedunke som han havde på bestillingen fra
Rosebikes.dk og vi fik lige en kop kaffe mens jeg hørte lidt om hans nye job.
Netflix er atter på banen.

31. januar. På denne lørdag er vejret en tro kopi af
gårsdagens. Da Aase bager brunekager, dej fra julen, ruller jeg en tur til
Kirkens Korshærs genbrugs butik for at se hvad de kan byde på. Ikke det store
udbud, men der er jo altid nogle interessante ting.
Netflix abonnementet betaler sig hjem. Snupper en amerikansk film om korruption
i politiet. Det har man aldrig set og hørt om før. smiley

01. februar. Søndagen lægger ud med højt, klart og næsten
stille vejr.
Aase har inviteret til fødselsdags brunch på Café Oliver klokken 11
Hyggelig dag, i godt selskab, med en ganske udmærket brunch, men Frede skal nu
ha’ ret, røræggene smagte en anelse brændt og ellers ikke af meget…!
Efter et par timer sniger vi os hjemad, og kort efter giver det sig til at sne.
Men det er ikke så usædvanligt på Aase fødselsdag, som godt nok først er i
morgen.
Netflix underholder mig med et par afsnit af to forskellige serier. Lie To Me, og Crossing Lines. Men de serier
flytter ikke grænser, ikke mine i hvert fald.
Halløj du, ikke glemme status på, hvornår Mc sæsonen starter. Om alt går vel,
er der 53 dage til start.smiley

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

2,0

7,7

7,1

SSØ

1012

2014

-3,5

3,5

15,3

NNV

0991

2013-Ej
målt

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata