06. oktober. Mandagen nærmer sig vejmæssigt niveauet for et dansk
efterår. Blæsende, køligt, 11 grader og kun en anelse sol.
Atter springer jeg på cykeltræneren og ruller 45 minutter.
Har de sidste par år brugt en app til mobilen, som kan stilles til at holde
øje, med hvornår der er noget på fladskærmen som jeg vil kigge lidt nærmere på.
I dag blev den så lukket ned og erstattet af en betalings app. Lidt ærgerligt,
da den app var noget af det mest intuitive jeg har set i mange år.
Har i løbet af dagen forsøgt at finde en erstatning for den app, men det er endnu
ikke lykkedes mig.
Om aftenen så jeg en udsendelse om 1. Verdenskrig, og senere om de danske
soldater i Afghanistan, som alt for ofte betaler en høj pris for deres deltagelse.
Snuppede så en halvdel af et Lewis afsnit.

07. oktober. Tirsdagen ligner også efterår, men dog med
temperaturer der ligger omkring de 13 grader fra morgen stunden.
Har en aftale med Kenny om en tur på lossen. Ja, det nåede vi, endda to gange,
samt en tur på apoteket, og Kenny gav lige en makronsnitte til
formiddagskaffen.
Om eftermiddagen et afsnit af Barnaby, det kunne jeg ikke rigtig huske, selvom
jeg vist havde set det tidligere. Lidt senere et cykelløb fra Belgien.
For at det ikke skulle være løgn, så jeg lige en krimi om aftenen, nemlig
Lewis.

08. oktober. Må lidt tidligere op på denne onsdag, da jeg
har en aftale med frisøren klokken 09:00. Vejret er blæsende med 10 graders
varme, og solen er ikke fremme.
Efter 45 minutters cykling på træneren til Luksuskrejlerne, så jeg antik
krejlerne, Bonderøven og lidt senere Barnaby. Nå da, sikke en tv tosse. Om aftenen fulgte jeg sporet og slappede af
til endnu et afsnit af Lewis.
For øvrigt tror jeg at jeg har fundet en ny tv oversigt, nemlig tvtid fra TV2. Lidt mere omstændig, men ikke så
dårlig.

09. oktober. Torsdagen ligner dagen i går, på vejret i hvert
fald, men dog med 14 graders varme fra morgenstunden.
Så breder nervøsiteten sig hastigt, da jeg ser ud af vinduet i bryggerset, for
hos genboen holder Stofa.
Vi har i en lang periode haft, om ikke hurtigt, så i hvert fald stabilt
internet og pixelfri tv, og enhver tilsynekomst af en Stofa bil er en trussel
om ændringer i de nuværende forhold, sjældent til det bedre.. smiley
Har bestilt tid til et årligt eftersyn af bilen, samt et skift til vinterdæk.
Kører en tur til onkel Harald, for at se på MTB cykler, men den jeg kunne tænke
mig er desværre i 27.5 ” størrelse, og det er for stort til mig.
Senere bevægede jeg PGO’en ned til Kenny for lige at redde formiddagskaffen.
Efter en eftermiddags Barnaby, startede vi fritøsen op og behandlede nogle
kinesiske forårsruller samt lidt blæksprutteringe, dertil lidt kølig Faustino
7. Så har vi vist indtaget rigeligt mættede fedtsyrer.
Om aftenen indtager vi en dosis af Aktionshuset, og senere kaster jeg mig over
et afsnit af Lewis.
Øjensynlig har Stofas hærgen i området ikke medført nogen synlige ulemper i
modtagelsen af digitale signaler.

10. oktober. Fredagen har visse tegn på efterår, blæsende,
12 graders varme og lidt skyet.
Drengene har sat tid af til en udflugt til Bikx, måske med lidt indtagelse af
frokost i kølvandet.
Kenny og jeg valgte bilen, og Henrik cyklen til vor udflugt.
Først en tur til BikX, hvor vi udenfor forretningen mødte en herre som for mere
end 20 år siden udlejede videoer i Jernbanegade, nu importerede han
el-motorcykler, som Søren skulle ha’ stående til åbenhus arrangementet.
Halløj, vi skulle jo have spurgt ham om han ikke manglede en hjemmeside
konstruktør. Kenny jo lige er manden til det job.
Så en tur gennem arrangementet, hvor Mogens nævnte at de ikke længere
forhandlede nye Honda mc’er. Se det forklarede jo hvorfor der ikke stod nogen i
udstillingen.
Ellers kunne man jo bare gå rundt og slikke sig lidt om munden. Der er kommet
et par nye Suzuki modeller, og også til en fornuftig pris. Måske jeg skulle
overveje at skifte Gladiussen…nå ikke..ok.
Efter at ha’ samlet appetit, kørte vi til byen og fandt Café Oliver, hvor vi alle fik dækket det
værste hul. Velsmagende og appetitligt var det serverede. Det var så årets Mc
udflugt.
Nåede hjem til en Barnaby om eftermiddagen, og om aftenen atter en Lewis

11. oktober. Vejret er køligt, under 10 grader, vindstille og
med lidt sol. Hvad kan man dog få sådan en lørdag til at gå med…? Da jeg i går
snød for en tur på cykeltræneren, er det vist nærliggende at ta’ en tur på
vintercyklen, hvis ellers temperaturen kan snige sig op i nærheden af de 15
grader. Det gjorde den næsten, så ud ad røret.
Efter hjemkomsten, de sædvanlige rengørings aktiviteter, samt lidt afslapning
oven på anstrengelserne. Kan mærke at både alderen og vægten stiger. Det er
efterhånden tungt at slæbe på de 110 kg, selv ud af lige landevej, ja, rolig
nu, det er inklusive cyklen…
Barnaby var aftenens foretrukne underholdning. Ind i mellem lidt billede og lyd
udfald.

12. oktober. Søndag morgen kan jeg høre regnen falde og
vejrstationen viser, at der er kommet 3 millimeter siden i går aftes. Ellers er
det forholdsvis stille og ca. 12 grader.
Herfra hvor jeg sidder og skriver, kan jeg se elefantgræsset, som midt på
sommeren kun var halvt så højt som normalt, er vokset betragteligt og de har
sat frø, hvilket vi kun har set en enkelt gang mens vi har boet her. I grunden
ganske dekorativt.
Henter Kenny om eftermiddagen, så vi kan se årets sidste cykelløb i tv’et. Min
ven Voeckler, blev desværre kun nummer 2.
Kenny skulle til Maribo først på aftenen, så han blev transporteret til
Hvedevænget igen.
Så dommedagsfilmen 2012, som langt fra er det bedste jeg har set af slagsen.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

12,7

8,5

7.7

1012

2013

5,5

2,8

1,0

1013

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata