13. januar er så en hundekold mandag, og kunne måske antyde
uheldigheder indenfor rækkevidde, men håber det ikke. Godt nok gik der næsten
en time hos de prikne, og sikken en trafik op og ned af trapperne. Det er altså
noget af en lægefabrik de har fået banket ned der.
Om eftermiddagen kom Bjarni forbi med en lidt ældre computer, en såkaldt ”skumbag”,
som vi må se om kan rejses så meget op, at den bliver hurtigere end den gamle
han har. Altså computeren. Desværre er det med Windows XP, som ikke længere
supporteres af Microsoft fra april, at adgangen til nettet og antivirus
beskyttelsen muligvis bliver mere usikker.
14. januar er en tåget tirsdag, og efter morgymnastik og bad, ruller jeg en tur
på lossen. Nogen havde fået samlet et betragteligt antal tomme flasker, kan
ikke forstå hvorfor naboerne bruger vores flaske kasser…?
Så en tur til junior og få formiddagskaffen og høre lidt om fremtidsplanerne.
Hjemme igen og se nu at komme i gang med Bjarnis computer, ikke..! jo, jo skal nok.
Ja, den fungerer umiddelbart hurtigere en den gamle Dell. Installerer så en
frisk Windows XP med SP3, tilslutter internettet og henter alle de nødvendige
opdateringer, i alt 128 af slagsen. Derefter installeres en Office 2003, så må
det være nok i første omgang.
15. januar og tågen har onsdagen jaget på flugt. Jeg har til
hensigt at flygte til Bjarni for at flytte lidt data fra den gamle til ”ny” computer.
Nå, det blev aflyst, går en tur med Peter i stedet.
Vor husven kommer i øjeblikket kun en enkelt gang om dagen for at spise lidt,
lister så ud i den grå vinter igen.
16. januar og torsdagen skal blandt andet bruges til at være dørvogter hos
Kenny og Aase tager lige med til træning. Udskiftning af vandmåler i
badeværelset drejer sagen sig vist om. I aften skal vi ud og spise kinesisk på restaurant Peking og på Peters
regning, se det er jo ikke så ringe endda.
En ganske hyggelig aften, i nydelige lokaler, med god italiensk hvidvin til den
kinesiske buffet, hvor der var ganske mange retter at vælge i mellem, også
velsmagende, men de lune retter var nu lidt for kolde.
Efterfølgende fri isdessert, hvor jeg synes at pistacieisen var den bedste, og
jordbærisen smagte som ballontyggegummi, og bananisen smagte som Dana lim
lugter. Beklager, men sådan oplevede jeg det.
17. januar og en fredag med vinterens første sne, dog
heldigvis i ret begrænset mængde. Lad det nu blive ved det…!
En noget våd kat kom lige en tur forbi fra formiddagen for lidt spiseligt, og
gik så ud i regnen igen.
Så en tur til Bjarni for at sætte hans ”nye” computer op, og det så umiddelbart
ud til at lykkes. Da jeg vente tilbage dukkede katten også op igen. Fik lidt
spiseligt og fandt så et sted at slumre. Kort før midnat ønskede herren at forlade
pensionatet.
18. januar er en grå
lørdag, og det regner lidt, og det bliver det ved med. Men alligevel tager jeg
en tur på cyklen, indendørs altså. Også i dag mødte katten op, for en bid, og
smuttede så atter ud i regnen.
19. januar og søndag, og indtil videre er der ikke meget at sige om den dag. Vor
smoking klædte pensionær dukkede op til frokost for en kort bemærkning, lidt
kylling og oksekød og lun mælk, og så ud af døren igen.
Kenny kom også en tur forbi og fik kaffe og lidt senere kalve culotte med
kartoffelmos.
Nu går jeg ind foran fladskærmen og håber på en let slummer mens Aase ser
Arvingerne, og så er jeg klar til Sherlock Holmes.
Nå da, det var vist ikke mig der fik en let slummer. Serien om Sherlock Holmes
er efterhånden ved at være lidt usammenhængende og skør, så selv om jeg har
stor erfaring i at se film, har jeg alligevel uhyre svært ved at følge den (manglende)
røde tråd handlingen.
Ugens vejrdata
Et enkelt billede af mandagens morgen himmel.