Mandag er grå som de fleste mandage, tror jeg nok. Mens Aase
dyrker yoga, hopper jeg på træneren.
Vejret blev godt nok bedre, så det burde nok have medført at cykelturen skulle
foregå udendørs, men sådan gik det ikke.
Herren i smokingen og hans langhårde søster lagde lige et besøg af, hver for
sig altså, og til aftentid vente den velklædte kat tilbage, og synes han ville
overnatte men ikke lege.
Tirsdag kunne være starten til en roman om tågernes dal, og jeg havde ellers i
tankerne at tage på fotosafari i Næstved og omegn på Kennys scooter. Måske
tågen letter i løbet af dagen.
Katten lettede allerede ved seks tiden, og forsvandt udi tågerne.
Tågen lettede en anelse og jeg kørte ned til sønnike og kickstartede PGO’en og
så mod Rampen, som var dagens mål til digitalisering.
Det påstås nemlig fra sædvanligvis upålidelig kilde, Næstved Kommune, at broen
over banelegemet skal rives ned og erstattes af en anden bro lidt nærmere
banegården, så nu må jeg have foreviget den nu 93 årige konstruktion.
Sådan en knallert er alle tiders transportmiddel når man skal rundt på de
byggepladser som er tilknyttet baneprojektet.
Vor gæst har vist også andre interesser end at underholde pensionisterne, han
kommer kun kort forbi for at spise lidt, og så vips, ad sted igen.
Onsdag nærmer sig vist rigtigt efterår, noget gråt og blæsende, men stadig lunt
for årstiden, og jeg skal til frisøren.
Halløj du der, temperaturen sneg sig sandelig helt op til 17 grader, og jeg
burde vist have cyklet udendørs fremfor på træneren. Nå pyt, her til
eftermiddag kom der lidt regn, blæst og solen forsvandt.
Derimod viste begge misserne sig, dog ikke samtidig, og jeg tror vor faste
pensionær gik målrettet efter lidt mad og et sted at slumre. Ganske rigtigt,
Aases gæsteseng blev taget i brug.
Torsdag, køligt og farvene på buske og træer lyver ikke, det er efterår og
ryggen ter sig. Men cykeltræningen skal gennemføres, så på med klunset.
Efter lidt udstrækning gik jeg i gang med at tilslutte en printserver jeg har
lånt af Kenny, men vor herre til hest, første forsøg lykkedes i hvert fald
ikke, men jeg var altså advaret.
Fredagen står i medicinkvindens tegn, så vi kan finde ud af hvad der kan gøres,
for at få ryggen til at opføre sig anstændigt. Nå da, vi starter atter fra bunden.
Fysioterapeut og øvelser. Hmm.
Så viste pensionæren atter sit milde åsyn, efter at have været fraværende i et
par dage. Han åd og drak som havde han ikke fået mad i de to dage, og så
bagefter ind på sofaen til lidt strygninger inden søvnen overfaldt ham.
Lørdag morgen klokken 06:15 indtog katten så lidt morgenmad og ønskede at blive
lukket ud. Pas på misser, det er efterår nu. Nå det gjorde han åbenbart også,
for hen på formiddagen vente han tilbage, og synes åbenbart at der var mere
hyggeligt indendørs på sofaen. Jeg synes det var hyggeligt med en tur på
cykeltræneren, eller gjorde jeg nu også det…?
Søndag bekræfter efteråret. Gråt og lidt blæsende. Besluttede dog efter nogen
overvejelse at vandre en lille tur i omegnen. Ryggen er ellers ikke den mest begejstrede
for den slags udfoldelser, men nu skulle det altså prøves.
Så på med fitness udstyret og starter Endomondo for en fitness test. Men efter
¾ km gik der noget galt og testen stoppede. Om start med nogen vrangvillig
teknik, og denne gang blev jeg sat på holdt af en skraldemand og hans hund,
hvor jeg lige synes jeg burde hilse på hunden, som jeg kan huske han fik for et
par år siden.
Når det huskede du, næh mester, det var godt fire år siden jeg hilste første
gang på den lille klump af en hvalp sagde skraldemanden. Det er fandeme
uhyggeligt hvor tiden går.!
Han nævnte beklageligvis også at hans kone var på rekreation efter en gang
kemo, ja, hvad siger man så? Jeg kender jo dårlig manden.
Ryggen opførte sig rimeligt, og jeg bemærkede at det store sorte rør som har
ligget på Rønnebæksholms marker det sidste års tid, var lagt i åen, og en
overgang var blevet etableret.
Anja og Kenny kom en tur forbi til kaffetid og for at se den sidste cykelklassikker
for i år, og Aase lokkede med grydestegte poussiner, det fjerkræ kender
stavkontrollen ikke.

Efterårsvejrets
data kan beskues her
.