Mandag
morgen omkring klokken seks, hører jeg puslen og står op, og hvem er ved at
blive fodret?, panteren nemlig,
hvorefter han forlader parcellen.
Vejret er lidt omskifteligt, og ikke særlig varmt, cykling? Ja måske. Jo, Enø
kalder, så vi ses senere.
Om eftermiddagen står der også cykling på programmet, men i TV’et, La Vuelta
2013, som bestemt kan være lige så spændende som Tour de France.
Tirsdag starter i hvert fald som en fin sensommerdag, og pelikanen er vist ved
at lande. Dagen er cykelfri, for mig, så en tur på lossen for Kenny er aftalt.
Vi har vist også selv lidt, vi kunne trænge til at komme af med. Jeg nævner
ingen navne.
Efter at ha’ afleveret vort overskudsmateriale på lossen, hvor der var
bemærkelsesværdigt få med samme ærinde, tilbage til Hvedevænget, og vi
besluttede at afprøve PGO’en.
Rigtig villig til at starte var den ikke, mangler
strøm på batteriet, men efter ekstensiv brug af kickstarteren måtte den
overgive sig. Rullede lige til Figenvej på maskinen for at lade batteriet op.
Jeg har vist nævnt det tidligere, men jeg kunne godt blive forfalden til at
køre ture på sådan en knallert. Jeg tror dog at jeg ville foretrække den som en
30’ver knallert, da 45’eren kører lige akkurat for langsomt på landevejen til
at det er behageligt i længden.
Vor sorte husven har vi ikke set i dag, men hans søster kom en lille tur og fik
lidt spiseligt.
Onsdag, har tænkt mig en cykeltur i sensommeren, men ryggen driller lidt, den
tæppebomber jeg med bedøvende medicin, så vi ser lige tiden an. Ja i ca. 15
minutter, så blev cyklen hentet. Vejret er simpelthen for godt til ikke at
motionere.
Svaret fra røntgen fotograferingen, er overvejende negativ hvad hofterne angår,
og det er vel positivt, sådan forstår jeg den lidt kryptiske tilbagemelding i
hvert fald. Men, men, hvorfra stammer så de smerter jeg stadig har…?
Indbildning mon…? Næppe.
Torsdag møder den sorte pensionær op fra morgenstunden, og ville gerne ha’
serveret lidt morgenmad. Vejret er noget køligt kunne jeg konstatere, da gasfyret
startede op for en kort bemærkning, selvom det er indstillet til
sommerperioden.
Begge kattene har været her i dag, panteren 3-4 gange og synes vist at det er
alle tiders madsted, med både kylling og leverpostej. Jeg er sikker på, at
kunne han tale, ville han tildele restauranten 3 mis-chelin stjerner.
Fredag skal der vist nogen overtalelse til at få mig på cyklen, da det er gråt
og køligt. Efter lidt indkøb, samlede jeg mig alligevel sammen og hoppede på
rammen.
Har fået respons fra medicinkvinden på mine spørgsmål, og smerterne kan meget
vel stamme fra de slidte hofteled, og en ”ny hofte” kunne komme på tale.
Meeeen, den er jeg ikke særlig lun på.
Så har vor pensionær sandelig fået noget for pengene i dag, 5 gange har han
været her, og han æder utrolig meget og får så en lille slummer bagefter.
Lørdagen står i vennernes tegn, og skovkatten hører vist til dem, tror hun, da
den mødte tidligt til morgen og fik så lidt rester fra de riges bord.
Resten af dagen går så sammen med de gode venner fra Fløng. Det er mægtig
hyggeligt, og Aase’s frokost er jo som altid i top. Det var Pias kage til
kaffen bestemt også.!
Om aftenen var panteren på besøg, og var legesyg, så en tøj mus og en fjer fra
en due, blev overfaldet gentagne gange, og jeg fik også en klo når jeg kom for
tæt på med musen, lidt senere han faldt omkuld under sofaen.
Søndagen er blæsende med en sløret sol og også kølig, og jeg er mest stemt for
at udsætte cyklingen til tirsdag. Svag……!
Sidst på eftermiddagen dukkede pensionæren op, fik lidt at spise, gik igen, og
kom så tilbage senere, og hoppede lige op i lænestolen og senere i sofaen til
mig, og synes åbenbart at vi skulle snakke og spinde lidt samt se TV, og faldt
så i søvn mens han nærmest lå oven på mit lår, sikke en varmedunk.!
Ugens
vejrdata.
Fruens bud på en knallert tosse.