Op lille
Hans, op lille Hans, op og pumpe cyklen. Det er sgu godt man ikke hedder Hans.
Jeg følte mig alligevel lidt ramt, så cyklen blev pumpet og de andre ting der
skal klargøres inden en cykeltur blev sat i scene.
Så ad sted med en ryg som bestemt ikke var enig med mig i beslutningen om en
tur på landevejen. Ved hver eneste lille bump på vejen, meldte ryggen sin
tilstedeværelse, men pensionisten skal nok bestemme, endnu i hvert fald, så
cyklen slæbte os begge mod Enø, og videre til Fodby. Der mødte jeg dagens
største idiot, som overhalede en traktor i en kurve inde midt i byen, op
pressede mig helt ud i rabatten, hvor der heldigvis var god plads.
Den slags fortrædeligheder gør jo, at jeg holder utrolig meget af Fodsporet, så
jeg slog ind på Fodsporet ved Fodby station, og forsatte til Herlufsholm og mod
Slagelsevej for at undgå dræberbakken på en mandag.
Lidt ned på cykelstien holdt en stor firehjulstrækker som åbenbart mente at
cykelstier var beregnet til parkering. Så der var valget fortovet eller
kørebanen. Jeg valgte fortovet og hældte en verbal spand gylle ud over dagens
anden store idiot.
Bortset fra de bataljer var det såmænd en rimelig god tur og ryggen blev lidt
mere medgørlig, men langtfra god, efter de små 43 km.
Den motionsfrie onsdag bruges til, motion.. Havde i tankerne at benytte
Fodsporet i dag, men meget sorte skyer lå ind over det område, og fik mig på
andre tanker.
Så mod Enø og et noget lysere område. Ofte er vejret bedre dernede end i byen,
men solen glimrede ved sit fravær.
Ved is huset måtte jeg konstatere at benene bestod af lige dele, blød nougat,
overkogt makaroni, og smeltet smør, så det var noget af en kamp bare at komme
fremad.
Ud og vende på p-pladsen på Enø og så hjemad.
Forventede at rulle direkte til Figenvej uden omveje. Omkring is huset synes
benene at have fået det lidt bedre, så turen gik via Fodby via Fodsporet mod
basen og veninden var på vej udad.
Kørte af Østre Ringvej og blev positivt overrasket, da cykelstien ved
lydkrydset til Ring Øst, havde fået ny belægning. Nu virker det efterhånden
helt fornuftigt at passere det kryds. Desværre var bakken mod vandtårnet der
stadig… Endnu 43 km er tilbagelagt.
Fredagen og det rimelig gode vejr, fik mig ud af starthullerne og en tur til
Dalmose var under stærk overvejelse. Så på med cykel klunset og ad sted mod
Fodsporet. Desværre var vinden ikke i det rigtige hjørne når nu turen går til
Dalmose, godt nok var der god rygvind, ca. 6 m/s fra øst, men jeg foretrækker
nu at have den rygvind når jeg skal hjem ad. Nå, det er ikke alt man kan få her
i livet, så jeg drager mod vest med god hastighed og på den store klinge.
Ingen veninde hverken ud eller hjem, men et kedeligt damemenneske med to hunde
uden snor, så hun fik lige en skylle. Jeg kan ikke fatte hvorfor fanden de
absolut skal sætte andres helbred på kant for at gå med hunde på Fodsporet, når
der nu findes op til flere indhegnede strækninger langs Fodsporet med
hundeskov, hvor hundene kan løbe frit.
Ved bordet i Sandved parken sad den lokale intellektuelle og læste i en Jumbo
bog, så jeg forsatte mod Dalmose.
Når jeg ser ud over markerne på turen, er
høstarbejdet og den efterfølgende pløjning og harvning stor set færdigt de
fleste steder, og dog, der var en enkelt undtagelse hvor bonden var ved at
høste.
Jeg har nogle gange været ude for at nogen vil skide mig et stykke, og det har
jeg det fint med, men i dag var det bogstaveligt. En fugl sked på mine
cykelbukser, men det tager jeg jo ikke ilde op, da jeg har hørt det betyder
lykke. Så i morgen vinder jeg nok den store gevinst i lotto, så jeg siger tak
til lille Piphans.
Pause i gorilla anlægget, hvor solen skinnede og der var læ, men den går jo
ikke i længden, så jeg cykler mod øst og i modvind. Uha, allerede inden Sandved
protesterede stængerne, og ved Hyllinge måtte hastigheden sættes noget ned.
Kort før Fodby måtte jeg af cyklen og stampe lidt syre ud af benene, inden den
sidste del af etapen blev tilbagelagt i pensionist tempo, selv skoleungerne
kørte stærkere op af den rædsomme bakke. Se det er altså ikke godt for
selvtilliden. Men bare rolig, jeg kommer tilbage.
Søndag er overfaldet af en pelikan, men cyklen tages
alligevel frem og jeg bliver overfaldet af lidt vægelsind, hvorhen i dag med
vinden der med ca. 6 m/s skifter mellem nordøst og sydøst.? Tager det sikre, ud af Fodsporet hvor
modvinden jo på en del af strækningen hæmmes af beplantningen når turen går
hjemad.
Til gængæld stryger jeg bare ad sted mod Sandved, og kort før Fodby bliver jeg
indhentet af Ole Rock som gør mig selskab til lige efter Hyllinge. Det var
hyggeligt Ole. Vender i Sandved, også selvom jeg med den medvind kunne fristes
til at forsætte helt til Slagelse, og så er det modvind for resten af turen.
Mødte veninden kort før Kohave, og også dagens idiot, hundetossen på cykel i den
forkerte side af sporet med hunden dalrende over hele sporet.
En
status på kørte km i år, 1799, så der mangler en bagatel af 201 km for at nå
det ønskede mål.