En noget
lavere temperatur på en mandag, afholder selvfølgelig ikke en pensionist fra at
trække cyklen frem, og hoppe i cykeltøjet for at køre til Dalmose med en ét
stop strategi.
Forklaring følger. Ofte gør jeg holdt i Sandved både hen og hjem, og i nogle
tilfælde også i Fodby på hjemturen. Det var ikke tilfældet i dag, ville jo
gerne se om nu også skroget kunne holde, med kun et enkelt pitstop. Det gik,
dog med en noget øm skuldermuskel. Jeg burde nok have en aftale med en massør
efter hver cykeltur, men det rækker pensionen ikke til.
Ellers var det en rigtig Fodspors tur, med de sædvanlige paphoveder, og også
veninden.
For øvrigt var der et træ væltet hen over Fosporet i ca. 2.5 meters højde. Det
virker en anelse truende når man ikke ved om det også vil falde det sidste
stykke. Burde nok informere vennerne på Facebook siden for Fodsporet. Nå, det
har jeg så gjort nu.
Her på en torsdag, er cyklen atter bragt på banen til Sandved eller mere
korrekt på sporet af samme. Da vejret er gråt og omkring 20 grader varmt, er
der bestemt ikke overrendt på Fodsporet, og jeg konstaterede til min store
tilfredsstillelse, at det væltede træ fra i mandag var fjernet. Nogen har været
rimelig kvikke der…!
Ingen veninde hver ud eller hjem. Hun er altså ikke så stabil i sit fremmøde
som sidste år.
Heller ikke denne gang lykkedes det mig at gennemkøre etapen på under to timer.
Men i dag var det faktisk alle lyskryds som var sat på rødt når jeg nåede frem,
næsten. Benene var så heller ikke så velfungerende, efter et par dages
pause.
Fredag bliver til en cykeltur til Sandved, nu igen…?, ja vejret var godt lunt
og selvom vinden ikke er den mest optimale for en Fodsporstur, hoppede jeg på
rammen. Benene var bestemt ikke noget at prale af, så rygvinden ud af blev ikke
udnyttet til fulde.
Ved vendepunktet i Sandved, var min bænk optaget af nogle cykelturister. Jeg
kommer altså til at have sat et skilt op med, bænken er reserveret.
Som følge af de førnævnte inferiøre okkupanter, besluttede jeg ikke at holde
pause i dag, og tog altså turen helt uden pauser.
Veninden dukkede op kort efter Fodby, i dag med en medløber i herretøj. Hvad
skal han..?
Udover at varmen var mere intens end sædvanligt, ligner det stort set en
almindelig Fodspors udflugt. Og dog, der var lige den unge dame på inliners,
som jeg overhalede kort før Fodby, som minsandten et par chikaner længere
henne, overhalede og distancerede mig med flere meter. Hun var betydelig
hurtigere til at komme i gennem chikanerne end pensionisten, men hun slog op i
banen kort tid efter, og atter var jeg i front.
Ved Herlufsholm lagde jeg mig på hjul af en herre, også på racercykel, som var
noget større end jeg, så der kunne jeg vist ligge på hjul ud ad ringvejen. Men
ak, gassen gik helt af ham, og hans gearskifte voldte ham øjensynlig store
kvaler, så jeg måtte selv klare bakken mod vandtårnet.
Træet over Fodsporet.
