Vejret er
til cykling, så frem med pumpen og gøre de nye dæk klar til en udflugt mod
Fodsporet. Godt nok var det søndag hvilket kan resultere i, at sporet er
overbefolket, men der var faktisk ikke noget særlig stort fremmøde, men
veninden mødte jeg da på broen og de sædvanlige tosser som opholder sig midt i
chikanerne, og også dem der kører i den forkerte side og som samtidig er både
blinde og døve.
Det er dog efterhånden blevet en del af oplevelsen, sammen med lærkens sang,
duften af sødskærm, og den næsten meditative oplevelse, når man periodevis kører
fem kilometer uden at møde en eneste person, samt helt uden larm fra andre
køretøjer.
Sandved bliver nået, og selvom benene ikke helt var tilfredse, forsatte jeg
efter kort overvejelse mod Dalmose.
Som så oftest før slår jeg mig ned i naturparken ved hovedstrøget, for en lille
snack, og får lige en velkommen sms fra Kenny, med status fra TDF. Forventer
dog at nå hjem inden afslutningen på dagen etape, hvilket da heldigvis også
lykkedes.
Selvom det er sommer skal jeg altså ikke sidde stille forlænge, da køligheden
så sniger sig ind på en. Så på med grødomslaget og mod Figenvej. Hjemturen
burde foregå i rygvind da jeg jo havde lidt modvind udad, men dette synes nu
ikke helt at holde stik.
Enten kørte jeg hurtigere end vinden eller også havde vinden ændret retning,
for der var altså også en del modvind på vej hjemad, og så var der jo atter
bakken mod vandtårnet, som absolut kan hive det sidste ud af stængerne.
Nåede dog velbeholdent parcellen og i var dårligt stået af cyklen da vor husven
gned sig op af benene og ventede på at døren blev åbnet og en let frokost
serveret. Selvfølgelig mis, har du første prioritet, selv om sveden drypper af
en og vejrtrækningen er lidt anstrengt.
Efter fodring af rovdyret, udstrækning, og tøjvask, er det tid til TDF foran
fladskærmen, med kaffe og drømmekage. Herligt.
Et
enkelt aftryk af cyklen, parkeret i
parken. 
