En
torsdag som er tæt på at ligne en sommerdag, får atter drengene på sporet mod
Dalmose, og så med en let rygvind. Det er bare sagen, især når det var
forventet at vinden vil dreje lidt, således at vi måske ville få ryg / side
vind hjemad. Sådan gik det dog ikke..!
Kenny havde valgt guldrammen i dag, så han kunne følge med pensionisten.
Turen mod Dalmose er som ofte stille og fredelig, og vi mødte ikke mange
motionister, heller ikke veninden. De kommunale biler havde gang i et eller
andet på Fodsporet, hvad der foregik, var ikke lige til at få øje på, men en
del af chikanerne var åbne, så det er bare med at have øjne og ører godt åbne
under passagen af vejene.
Efter en pause sammen med en gorilla, ikke Kenny altså, valgte vi at vende
næsen mod Næstved, og ikke lade os lokke til at forsætte til Slagelse, hvilket
ville have lagt ca. 30 km til vor distance. Vi venter lige lidt endnu.
Turen hjemad bød på først næsten rygvind, dette ændrede sig beklageligvis til
mest modvind som turen skred frem.
Efter Hyllige chikanen er kanterne på asfalten temmelig høje i forhold til det
underliggende terræn, hvilke vi var enige om at man skulle være meget opmærksom
på. Ikke desto mindre lykkedes det mig i et øjebliks uopmærksomhed at køre ud
over kanten og under manøvren for at korrigere fejltagelsen tog jeg lige en
mavelanding, og tilranede jeg mig en gang asfalteksem på højre knæ og
skinneben, men slap ellers for videre tiltale.
Så videre forbi Mias landejendom som vi har fundet frem til, koster 2.5 mille, hvilket
må siges at være lidt i overkanten, men stedet er bestemt attraktivt.
Så lidt tøjvask samt et bad, så også knæet kunne blive rengjort. Gav efterfølgende
sårene en ordentlig gang vaseline, så ikke forbindingen skulle hænge fast. Det
virker…!
Et
digitaliseret moment af Kenny i Dalmose.
