Mandag
morgen ligger der en laset kat udenfor i vindueskarmen, og er tilsyneladende
noget skidt tilpas. Får dog vækket den og lokket den indenfor i varmen, men han
er tydeligvis ikke på toppen, og har et voldsomt sår på den bageste del af
ryggen. Han lister langsomt ind i huset og gemmer sig under gæstesengen. Hmm,
en dyrlæge burde vist se på de skader…!
Har så aftalt med Michael, som jo er kattens rette ejer, at vi får en dyrlæge
til at komme og se på skaderne.
Pia dyrlæge kom så forbi, bedøvede
katten, to skud måtte der til, han er sej. Hun klippede en del af pelsen af på
en ene side af bagkroppen, og blotlagde herved nogle meget kraftige skrammer,
som måske kunne stamme fra et hundebid, eller en voldsom gang katte kløer.
Et skud penicillin, samt et skud mod orm, hjælper forhåbentlig, samtidig med at
han skal have antibiotika de næste ti dage. Michael forsøger at holde ham
indendørs i den periode, så han kan hele i fred og ro, men det bliver sgu nok
ikke nemt at holde den krudtugle i så kort snor.
Jeg synes at Pia dyrlæge klarede den opgave til ug med kryds og slange,
samtidig med hun venligt forklarede lidt om ”operationen” mens tre mennesker
kiggede hende over skulderen og stillede mærkelige spørgsmål. Tak for hjælpen
Pia, du skal virkelig have ros..!
Tirsdag er endnu en grå dag, men dog forholdsvis stille. Kørte en tur til Aldi
og derefter Lidl, for at købe forskellige typer Cola. Efter aftale med Kenny
skal vi i dag foretage en blindsmagning af 7 forskellige mærker Cola. Det tog
ca. en halv time, og resultatet er nedfældet af Kenny og kan ses på linket, Cola
blindsmagning
. Et lidt overraskende resultat synes vi begge. For øvrigt
ramte vi kun plet en gang hver, men formålet var også primært at finde den mest
velsmagende Cola.
Aase mente nok, at vi inden længe, helt i Påskens ånd, burde blindsmage syv
forskellige Påskebryg, meen jeg tror lige at vi springer den seance over, selv
om det utvivlsomt ville være ganske morsomt.
Så måtte slagter Kyhns frikadeller udgøre frokosten og til at suge den værste
Cola ud af systemet, om det hjælper vides ikke, men frikadellerne er gode.
Oven på den meget kalorierige formiddag, er det vist magtpåliggende at for rørt
resten af systemet, så vi vandrede begge en eftermiddagstur, dog hver for sig,
da jeg ikke pt. er så god til de lange ture.
Turen rundt om Figenvej er en pladret affære, sne og is tør kun langsomt, og
gør grusstierne rædsomt smattede. Kennys vandretur kom nær Fodsporet, men
ifølge mr. Walker og det fremsendte billede bliver Fodsporet ikke klar til
cykling de første par dage.
En onsdag er også en uklar affære, det er i hvert fald tåget, rimtåge er det vel
nærmest, og stadig koldt. Så er det også
motionsfri dag, håber at ryg og ben kan nå at restituere inden næste tur.
Talte med Michael i dag, og vor dele kat er i fremgang, og synes næsten at have
affundet sig med at være indendørs.
Torsdagen var ved ugens begyndelse sat til, af DMI, at være ugens varmeste dag,
med godt 5 grader i udsigt. Den holder ikke vand, snarere sne, da temperaturen
midt på formiddagen er -1 grad. Ser man ved middagstid på temperaturene fra
DMI, viser det sig at Sydsjælland er det koldeste område i Danmark, og det er
ikke første gang jeg gør den iagttagelse.
Det var så også dagen hvor jeg afgav et
bud på et kunstværk og fik hammerslag. Skulle nogen nu synes at det er
attraktivt, kan det købes for 1595 kr. Maleren hedder Antoni
Adamski
.
Om fredagen hentede jeg så mit billede, og hængte det midlertidigt op i stuen.
Vejret var faktisk ellers til lidt let motion, og det blev det også til, meget
lidt…!
Lørdagen er tilbage i de grå farver, og jeg befinder mig også i en gråzone,
motionsmæssigt.
Så er jeg blevet stationsforstander, siger Aase, da vi i går købte vi en mindre
vejrstation i ynglings butikken. I forvejen har vi en station stående og jeg
holder altid lidt øje med den slags, for nu at observere om også de opfører sig
som forventet.
Lidt overraskende nok, viste Harry sig i dag, aftalen var jo ellers at han
skulle holdes inde i 10 dage, og det er først på onsdag i næste uge. Måske han
er undsluppet. I øvrigt ser skrammerne ikke rigtig godt ud endnu.!
Så har jeg læst lidt i den store bog, hørt 70’er musik, og drukket cola, mens computeren kopierede en hulens bunke data fra Windows XP til Windows 7, da
det er på tide at nedlægge XP’eren, og installere en Windows 8.
Jeg har alle remedierne, troede jeg da, men den Solid State disk samt holder
jeg har købt, passer desværre ikke ind i computerens rammer. Så der skal findes
et alternativ, og det lader jeg Kenny løse.!
Søndagen springer ud med klart og solrigt vejr, og naboens kat, Milla, ligger
og soler sig i vindueskarmen. Hun kommer lige indenfor for at hilse på, og går
så igen. Millas besøg er som oftest rimelig korte.
Der er et større ryg ind i dag. Harry var også lige på et kort besøg, og 5
minutter senere kom Milla atter forbi og synes lige, at hun ville inspicere
lokaliteterne, inden hun forlod huset gennem havedøren.
Så har Kenny været på vandring omkring middagstid, og meldinger lyder nu på, at
Fodsporet er farbart også til cyklerne. Hurrah……tror jeg nok….
Så tog vi lige en tur til Musvågevej, for at fejre Mias fødselsdag, sådan lidt
på forskud. Det er altid hyggeligt. Det er ikke så ofte vi får chokolade, gode hjemmelavede
boller, og lagkage, og så en Irish Coffé samt lidt knas.smiley
Vi fik også hilst på kaninerne, som er vokset en hel del, siden vi så dem
sidst. Især Leo er blevet en stor flot fyr.
Så er opgaven med at montere den SSD disk som skal installeres med Windows 8
løst. Den sættes fast med Velcro, nemlig..!
På en måde var det faktisk Kenny der kom med løsningen, da han nævnte at han ofte
bare har lagt den type diske løst oven på de harddiske der sidder i maskinen i
forvejen.
Indlægget har efterhånden karakter af en roman, men jeg har vist heller ikke
misset ret meget omkring de tilløbne husdyr, som efterhånden fylder en del i
hverdagen. De må på skrump. Indlæggene altså…..!
Det nyerhvervede maleri,
forsøgskaninerne, samt en laset kat, ses nedenfor.