Jeg
sætter stor pris på at man som borger i Danmark har adgang til at låne bøger på
vore biblioteker, og så endda endnu ganske gratis.
Jeg sætter også stor pris på at jeg bare kan lægge en seddel til Aase, med mine
ønsker om lån, så klarer hun resten. Bestilling / reservering, afhentning,
levering på Figenvej, og tilbagelevering til tiden. Tak frue..!smiley
Tilbage til bogen om Preben
Kaas
, som jeg næsten lige har lagt fra mig. Det jo godt 30 år siden at Preben
Kaas døde, jeg vil sige alt for tidligt, men den lidt slidte frase om, at
brænde sit lys i begge ender, passer nu vist temmelig godt på hr. Kaas.
Han er formodentlig ikke så godt kendt af den yngre generation, men en del af
hans tekster er formodentlig kendte i dag. For eksempel, sangen ”Hvad skal vi
med kvinder”, sunget af ham selv og Jørgen Ryg, samt måske
også en del af de monologer han skrev til netop Jørgen Ryg.
Bogen beskriver Preben Kaas som en utrolig arbejdsom og innovativ person, med
fantastisk mange strenge at spille på, men som, hvis man skal se i
bagklogskabens klare lys, nok manglede en personlig rådgiver / måske spinddoktor,
til at holde styr på de mange bolde han uafbrudt havde i luften, næsten fra han
lå i vuggen til hans død.
Gennem bogen stifter man bekendtskab med en stor del af hans hustruer, med mere,
samt hører om andre interessante personligheder som Stig Lommer, Dirch Passer, og Kjeld Petersen for at
nævne nogle få som også havde deres storhedstid i de årtier bogen beskriver.
Alt i alt er det jo så også en bog om primært det Københavnske teater- og revy –liv
som nok havde en stor periode i de år med alle disse personligheder.
Jeg har haft den store fornøjelse at opleve en del af disse personligheder på
ABC-Teateret og i Cirkusrevyen. Det er altså ikke indtryk der sådan lige går i
glemmebogen.
Intet liv uden genvordigheder, og dem havde Preben Kaas også sin del af,
økonomiske, helbredmæssige, og ind i mellem et vulkansk temperament, som nok
gik, til tider, voldsomt udover hans nærmeste.
Ingen kan vist påstå at Preben Kaas var som folk er flest, og bogen kommer vist
rimelig godt rundt om ham, både den positive og mindre positive side af en spændende
mand, bliver belyst.

Jeg doserer 3 *** stjerner til Peben Kaas – Jakob Steen Olsen
& Rikke Rottensten
Undertitel : Det bli’r vinter førend man aner
ISBN :
978-87-7108-125-1
Udgivet år : 2012
Forlaget : People’s Press