Nu
her, på en onsdag, godt 3 måneder efter vor første tur til Rødvig, var
Henrik blevet sulten igen, så vi måtte bare ad sted når nu vejret gav
muligheden for atter at smage Verdens bedste fiskefileter. Altså drog vi mod Rødvig
Fisk
, for anden gang. Hvilket jo inspirerer mig til lige at nævne
Agersø, æggekage og fremragende øl, som forhåbentlig ligger forude inden længe.
Ad sted indover det syd og øst Sjællandske mod Præstø Fjord, hvor der ved vejen
med udsigt til fjorden faktisk var flere huse til salg.
Så mod Faxe Ladeplads efter et
kort ophold ved Øresund, hvor der herren hjælpe mig var nogle der næsten badede.
Det kræver sgu mod at futte rundt på stranden i bar figur med de temperaturer.
Jeg fik vist lige nævnt for Henrik, at jeg havde været i hav bad i år, men i
sandhedens interesse bør det vel også nævnes at det altså ikke var i det danske
salte vand, men under lunere betingelser omkring Dubai.
Under vor tur mod det Øst Sjællandske passerede vi også Roholte Kirke som ser en
lille smule anderledes ud, udvendig i hvert fald.
Næste gang vi kommer den vej,
selvom det synes utænkeligtsmiley, bør vi nok gæste den førnævnte lokalitet, så ikke
det hele går i fisk.
Da den værste sult var stillet, insisterede Henrik på at betale smiley, så lad ham
dog, hyppede vi igen på hestene, og tog den korteste vej til Næstved.
Undervejs
kørte vi et stykke tid i en rædsom stank, som tilsyneladende stammede fra en
stor lastbil med anhænger, og nej jeg vil ikke vide hvad der var på den
anhænger.
Sluttede lige med en enkelt pilsner i have regi. En tur på 121 km.

Lidt, næsten levende billeder, fra udflugten til fiskefileternes paradis….!