Mandag,
der altså noget over mandage. Ikke nødvendigvis noget der er noget ved, men er dog
en start på ugen, således at det nu er muligt at nå det, der ikke blev nået i
sidste uge. Måske.
Fik en sms meddelelse fra Post Danmark, at der var ankommet en pakke til Sct.
Jørgens Postbutik. Eller rettere, det var jo til mig.
Ad sted går det så, og det er jo ikke som på apoteket. I post butikken går der
sædvanligvis noget mere end 3 minutter. De to burde vist udveksle erfaringer
indenfor kunde service, eller i hvert fald kunne postbutikken nok lære lidt af
apoteket, og helst ikke omvendt.
På sms’en stod at jeg blot skulle fremvise den fremsendte sms i ekspeditionen,
og vise noget id. Men postdamen var lidt ligeglad med begge dele, vej og
husnummer ville hun foretrække, samt mit navn inden jeg kvitterede for pakken.
Det er nu meget godt med sådan nogle systemer men hvis medarbejderne finder dem
for kluntede bliver de jo ikke brugt.
Først på aftenen hentede jeg et par dråber benzin, og indenfor i ekspeditionen,
stod en lettere handicappet dame og lænede sig op af krykken, mens hun
afleverede et hav af skrabelodder / plader til den unge mand. Udbyttet var 380
kr. som delvist blev omsat til nye lodder af forskellige typer, nøje udvalgt,
samt 90 kr. i kontanter. Vi ses i morgen, var afgangs replikken fra vinderen.
Den lurede jeg lidt på, hvis hun dagligt kunne få 380 kr. ud af den forholdsvis
ringe indsats, det må være at skrabe lodder og humpe til kiosken, for derefter
at hæve gevindsten, burde det nok være en nærmere overvejelse værd, som et
supplement til den devaluerede folkepension.
Vor låne kat dukker jo til stadighed op, og ind imellem leger jeg lidt med den,
blandt andet ved at kratte med fingrene under et tæppe. Ind i mellem kunne jeg
godt være lidt i tvivl om hvem der leger med hvem, når jeg får et blik som med
lidt god vilje kunne tolkes som, jeg, missen altså, ved godt det er dine fingre
under tæppet, men vi kan da godt lege lidt hvis du synes, og så får jeg et bid
eller en klo i armen.
Tirsdagen er pensionist, den er i hvert fald noget grå i toppen, og jeg er ikke
til at drive udenfor.
Onsdag står jeg lidt tidligere op, da jeg har en aftale med ynglings datteren
om en tur til Slagelse.
Torsdag blev denne uges handelsdag hvor blandt andet Ditlevsens
Fiskehus blev frekventeret for at indkøbe de nødvendige ingredienser til 1.
Juledags frokost. Røget ål, prisen er fordoblet inden for 3 år, rødspætte
filér, og ikke mindst marinerede og krydder sild.
Vi har efterhånden i rigtig mange år købt friske fiskevarer der, og er meget
sjældent blevet skuffet over kvaliteten. En enkelt undtagelse var til Påske i
år, da de røgede ål smagte gamle og tørre og var vanskelige at flå.
Da Aase i dag gjorde opmærksom på de noget kedelige ål til Påske, blev det
forklaret med et skift af røgeri på det pågældende tidspunkt, men at det
tidligere anvendte røgeri var røget ind i varmen igen.
Så gik turen til blomsterhandleren for et par beplantninger til børnene, som
begge, hver for sig altså, på afleveringstidspunktet foretog det årlige
julebad.
Fredagen byder på , ikke en vovse i mit vindue, men en kat. Så der måtte jo
findes lidt lækkerier frem.
Så er dagen også den korteste på hele året, og ifølge en hel del
dommedagsprofeter, skulle det også være den sidste.
Men endnu virker skrivemaskinen, den elektroniske, så vi har stadig strøm.
Jeg har siden jeg var dreng, hørt talrige gange at Jorden ville gå under på en
eller anden vilkårlig dato, hvorefter platugler lokker penge ud af godtroende
fjolser til enten en tur med en ny ark, eller en raket til Mars og eller Venus.
Vi lever i oplysningens tidsalder, men intet tyder på at vi er blevet meget
klogere. Der er stadig menigheder der lader sig forføre, til at samles på et
bjerg som værende de få udvalgte der skal føre menneskeheden videre.
Vi tilbageværende er sandelig heldige at det heller ikke lykkedes denne gang
at, udrydde det meste af menneskeheden, ellers havde det vist stået skralt til
med intelligensen for de udvalgtes kommende generationer. Men det gør det måske
alligevel.!
For øvrigt viste DR 2, om aftenen, brødrene Prices bud på en menu, altså Det
Sidste Måltid, serveret for et panel af udvalgte dekadente, såfremt Jorden
skulle gå under klokken 22:18. OBS.. linket fungerer kun til den 20 januar
2013.
Det skal ingen hemmelighed være, at jeg gerne havde været
paneldeltager, uanset hvad.
På en lørdag er vejrprofeterne atter ude med spådommene om farligt vejr.
Hvorfor det egentlig skal kaldes farligt, undrer jeg mig til stadighed over,
snevejret er vel ikke farligt i sig selv, det er kun menneskernes tåbeligheder
der gør det farligt at færdes, så i virkeligheden burde der vel stå, at der
advares om farlig menneskelig opførsel, eller måske snarere, udkørsel…!
Så kom juletræet endelig ind i varmen, og påmonteret en fod, uden de store
tilpasningsvanskeligheder, og er så også blevet pyntet næsten færdigt.
Søndag som jo er Lille Juleaften, indeholder snebyger, og alt bliver hvidt
derude, men det holder ikke siger vejr guruerne, i morgen vil det regne væk.
Det vil jeg nu se før jeg tror!
Ellers skal dagen blandt andet bruges til at hente Kenny og levere lidt gaver
til familien på Musvågevej, og ellers spise risengrød med kanel, og med nisseøl
til.
Nå da, tæt på en seriøs snestorm og temmelig glat føre, blev det til i løbet af
dagen og så vovede vi os alligevel ud med gaverne. Selvom jeg var tæt på at
nedlægge hækken på Musvågevej slap vi dog igennem uden uheld.
Kenny måtte så sidst på eftermiddagen lige en tur på vandring til den nye Fakta
på Præstøvej, da beholdningerne af kanel og groft salt var sluppet op, eller
måske nissen havde været på spil.?
Den ellers så lovende mulighed for hvid Jul, gav jo så også lidt ekstra arbejde
med at skrabe sne endnu engang, men allerede om aftenen begyndte sneen at
smelte. Så metrologerne fik dog ret denne gang.
Men alligevel, Glædelig Jul.