Jeg
sætter stor pris på varme, jeg synes lige at ville nævne det, hvis nogen skulle
være i tvivl. Så her til morgen var jeg lidt radikal, da temperaturen lå nede
omkring de 14-15 grader. Men i forhåbning om en forventet stigning i graderne,
gjorde jeg udstyret og mig selv klar til en tur mod Dalmose, via Fodsporet.
Ud af Østre Ringvej og ved lyskrydset til Ring Øst er vejarbejdet endnu ikke
tilendebragt, så antennerne skal være ude.
Så på Fodsporet, og i nogen modvind går turen vestpå. Der var også nogle få
ignoranter på banen, dem ignorerer jeg bare, dog ikke veninden som var på vej
mod Ladby.
Bænken i Sandved parken var også optaget i dag, ikke af cykelister, men af hr.
Suttenberg, og flaske øllerne stod parat på bordet. Jeg lod mig dog ikke
friste, så videre mod Dalmose.
Et lille hvil på bænken i dyreparken, hvor der var læ og solen skinnede, og
hvor livet blandt de indfødte kan iagttages.
Henrik sendte lige en sms, og fortalte af han tog Speedmasteren til Rødvig. Den
oplysning kunne jeg godt ha’ været foruden. Her sad jeg og tyggede i en tør energibar,
mens tankerne kredsede om lækre fiskeburgere. De er herregode…!
Alting får en ende, så starten går mod Figenvej, efter at ha’ genstartet Endomondo,
men nej, fingeren lystrede ikke så jeg fik afsluttet sessionen i stedet. Ny
session og det går raskt ad sted, nu er vinden nemlig mest i ryggen.
Uden de store kampe nåede jeg Herlufsholm og trodsede vejarbejdet på Østre Ringvej.
Jeg både så og mærkede til min store glæde, at op og nedkørslerne fra
cykelstien var blevet jævnet ud, så overgangene kan passeres gelinde.
Op ad vandtårnsbakken, det går rimeligt. Kort før Skyttemarksvej var der trafikstop,
som åbenbart skyldtes et trafikuheld ved broen over jernbanen lidt længere
fremme. Flere ambulancer og politibiler med aktivt blåt blink var marcheret op
på cykelstien, hvor der også sad og stod flere personer, men jeg observerede
ingen tilskadekomne eller molestrede køretøjer. Stor storhej for ingenting er vist
ved at være hverdagskost. Ret mig hvis jeg tager fejl.!
Godt hjemme igen, heldigvis. Kort efter landede en mms på telefonen, minsandten
om ikke Henrik sendte mig et billede af fiskeburgeren han var ved at sætte
tænderne i. Det må du aldrig gøre mere Henrik. Jeg har rystet på hænderne og
været hundesulten lige siden. 
Et
udsnit af dyreparken, og den super lækre fiskeburger.
 |
 |
