20. oktober. Mandagen viser sig til morgen fra den pæne
side, regnen som har varet det meste af et døgn er holdt op, men det blev også
til 36 millimeter, påstår regnmåleren. Solen skinner og det er 12 grader.
Så er jeg atter startet på 8 ugers indendørs cykel program, og har lagt ud med
en ½ time.
Talte med Kenny om problemet med Netflix og den trådløse forbindelse. Han
foreslår at skifte kanal. Det kigger jeg lidt på.
Da jeg ikke kan skifte kanal på Stofas router, ser jeg lidt på mine egne to.
Det foreløbige resultat er at Netgear routeren kører rimeligt på kanal 1, men
faldt dog ud efter godt en time. Der er lang vej endnu, da der er 13 mulige
kanaler at vælge i mellem.
Zappede mig igennem en times tid på flimmeren, men synes ikke der var noget at
se, så valgte at gå tidligt i seng.
21. oktober. Så er det tirsdag og jeg har en aftale med
Bjarni omkring lidt oprydning på computeren. Det er så klaret i løbet af
formiddagen.
Øjensynlig har nogen et ønske om at alle træer på vor del af Figenvej skal
fældes, hvem mon har sat det i sene..?
Sidst på eftermiddagen kom Bjarni forbi med fruens bærbare, som havde fået
åndenød og markøren havde låst sig fast. Det skyldes vist blandt andet, at der
ikke har været installeret opdateringer i et stykke tid. Det blev løst ved at
lade computeren installere opdateringer det meste af aftenen, mens jeg forsøgte
at løse min manglende stabile adgang til Netflix. Det problem blev ikke løst,
desværre.
Zappede så også lidt i dag, men smed så et X-files afsnit i dvd afspilleren i
stedet. Det er altid god underholdning.
22. oktober er en onsdag med 9 graders varme og gråvejr, og
jeg tror det er mandag. Det er det ikke senior…!
Øjensynlig opfører laptoppen sig fornuftigt, så mon ikke opgaven hermed er
afsluttet. Efter en ½ times inde cykling daffede jeg ned til Kenny med den
store svensknøgle for at stramme omløberen som holder fast på styret. Så
hentede vi en pakke i Næstved Storcenter og jeg forsatte til Bjarni med den
bærbare.
Hen på aftenen ser pensionisterne Bonderøven og Kunstquiz. Jeg havde til
hensigt at se lidt 6 dages løb fra Amsterdam, men det kunne ikke holde
interessen fangen. Godnat.
23. oktober. Torsdagen er lig med efterår, 10 grader og
gråt. Holder det tørt? Det er tvivlsomt. Jeg klippede kanter i lidt regnvejr,
og det holdt først op da jeg atter gik indendørs.
En del at eftermiddagen blev atter sat af til at teste min Netflix forbindelse,
uden positive resultater. Nulstillede BlueRay afspilleren til
fabriksindstillingerne, for at udelukke at jeg skulle ha’ sat nogle forkerte
parametre, men nulstillingen ændrede ikke på den dårlige forbindelse.
Så var der Auktionshuset i tv’et, og denne gang skulle der sælges et par P.S.
Krøyer billeder. Hvis man skulle erhverve billederne skulle der hives 2½ million
ud af pensionen. Utopia.
Så kom Maria Månson på banen med Filmselskabet, og hun
holder stadig stilen.
24. oktober og en fredag hvor, hvis nogen skulle være i
tvivl, der er 2 måneder til Juleaften. Vejret er sat på efterår. Gråt og
blæsende med ca. 10 graders varme. Har skrevet til Stofa Support omkring
problemet med adgangen til Netflix.
Et svar kom efter en times tid. De har ændret kanalen fra 7 til 1. Desværre har
det ikke den fornødne effekt, viser det sig i løber af en halv times tid.
Så er de fleste af træerne på vor stikvej nedlagt, så nu er der kun stenørken
tilbage, bortset fra at naboerne har nogle mega høje træer som både kaster
blade og grankogler over det meste af vor parcel. Hvad med at få dem beskåret /
fældet, folkens.!
Ser så Netflix via computeren, og kaster mig over serien Sons Of Anarchy, som
bestemt er noget voldsom, men har lidt med motorcykler at gøre.
Så også serien om aftenen på fladskærmen, hvor forbindelsen i perioder var
næsten stabil. Bemærkede dog at når Aase tændte computeren og eller tv’et på
værelset faldt Netflix forbindelsen ud. ????
25. oktober. Lørdag med standard efterårsvejr, regnfuldt, blæsende og
10 graders varme. Hører fra Stofa Support i dag, som vil ha’ mig til at kable
computeren direkte til Stofas modem og foretage nogle ping kommandoer. Det gør
jeg naturligvis og sender resultatet til supporten.
Umiddelbart ser det ud til at forbindelsen fungerer fint, og jeg har i
eftermiddag kørt 2 x ½ time uden afbrydelser på Netflix, og Stofa har åbenbart ændret
kanal indstillingen til 10.
Ser lidt Sons Of Anarchy for at teste forbindelsen. Ser et afsnit mere i sin
fulde længe, som er 45 minutter og det er helt uden afbrydelser.
Nå, jeg står for aftenens menu, så jeg henter tøsen. Fritøsen altså, og vi
fedter os igennem forårsruller, blæksprutteringe og indbagte rejer, dertil et
par glas hvidvin. Sådan, det kan nok være at kolesteroltallet er på
himmelflugt.
Aftenens film menu studeres på Netflix, og jeg snupper lige et afsnit mere af
Sons Of Anarchy, uden afbrydelser.
26. oktober. Søndagen er så skille punktet mellem sommertid
og normaltid, og temperaturen er 8 grader og det er tørvejr.
For det ikke skal være løgn tager jeg også i formiddag en afsnit af Sons Of
Anarchy. Ja, forbindelsen fungerer sgu stadig.
Midt på eftermiddagen listede jeg mig lige en tur ud på stierne på
Rønnebæksholms marker. Der er meget vand i Rønnebækken..!
Om eftermiddagen kommer Kenny forbi på vintercyklen og fortæller lidt om Anja
og hans besøg ved den kommende Femern Bælt
forbindelse, som efter planen skal stå færdig i år 2021.
Ser 2 x Søren, Gericke og Ryge, som høster og sylter græskar.
Som jeg husker det, smager syltede græskar ganske fortrinligt, men det er vel
også mere end 50 år siden jeg sidst smagte det.
Så også serien 1864, som jeg nok synes er lidt af en rodebutik, hvor
instruktøren og manuskript forfatteren har sat sig mellem 2 stole, i forsøget på at skildre den vanvittige
krig historisk, og for at please alle dem med hang til drama og ikke mindst
dem med hang det bizarre, som der jo er alt for mange der dyrker.
Sidst på aftenen bliver Netflix atter testet med Sons Of Anarchy.
Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej
Årstal |
Ude temp. |
Regn i mm. |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2014 |
11.9 |
88.9 |
5.5 |
SW |
997 |
2013 |
11.0 |
22.6 |
4.0 |
SSW |
1002 |
Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.
Et enkelt udsnit af vor blomsterne elefantgræsser.