08. september. Mandagen virker fugtig, skyet og med kun lidt
sol og små 10 graders varme.
Henrik og undertegnede havde en Mc tur i tankerne, men det holder vist ikke
tørt, og formodentlig er vejene meget våde fra regnen som faldt i går.
Nå, det holdt tørt, så jeg satte mig på cykeltræneren efter nogle
genvordigheder med at skifte hjul, tilpasse kadence, hastighed og puls måler, og
rullede så lige 35 minutter.
Så har jeg minsandten meldt mig til at cyklen godt 40 km på førstkommende
søndag i NUI’s regi. Håber sgu skroget ter sig
ordentligt i løbet af ugen, ellers har jeg brændt 95 kr. af til ingen nytte.
Nåede også at slå græs, inden Vueltaen startede, og den blev lidt dramatisk, da
et par af rytterne gav sig til at bokse på cyklerne, og efterfølgende blev
smidt ud af løbet.
Netflix og en film med blandt andre Anthony Hopkins og Brat Pitt stod for
aftenens underholdning. Mere Morten Koch.

09. september. Et gråt og blæsende vejr indleder tirsdagen.
Har et par småting jeg vil ha’ fra hånden. En tur på lossen i hvert fald.
Så havde Aase set et par fugt skjolder på væggen i soveværelset, hvilket jo så
får mig ud af starthullerne.
Hmm, finder fugemasse og værktøj frem, tørrer med en el-håndtørre fuger og
fliserne i badeværelset, som måske er medvirkende til fugtdannelse.
Demonterer blandingsbatteriet, og fuger omkring vandtilslutningerne. Ser at slangen
til bruseren er defekt, og da jeg monterer blandingsbatteriet igen, vil det
ikke blive tæt, selvom der er brugt pakgarn og paksalve.
Det laver et fint springvand over det meste af badeværelset da jeg åbner for
vandet igen. Elegant..!
Da blandingsbatteriet har temmelig mange år på bagen, vælger jeg at køre til
onkel Harald og købe et nyt samt en bruseslange
Delene monteres ved hjemkomsten og alt er atter fryd og gammen. Er så lidt
spændt på om det har løst fugtproblemet…?

10. september. Beskrivelsen af onsdagens begivenheder er
lidt usikre, da computeren klaskede sammen torsdag morgen og jeg havde åbenbart
ingen backup for onsdagen. Jeg husker dog at jeg rullede en indendørs cykletur
på 35 minutter, og om aftenen så vi kunstquiz.

11. september. Torsdag morgen, tidligt endda, satte jeg mig
til computeren og ville rydde op i lidt ældre e-mail. Da jeg var færdig med
oprydningen ville jeg lukke computeren, men den ville gerne installere nogle
opdateringer, og genstarte.
Ok, det fik den så lov til mens jeg trådte af på naturens vegne, og så gik det
galt, med computeren altså. Efter endt installering, som tog laaaang tid, ville
dyret genstarte sig selv, men kunne absolut ikke starte mere.
Fejl i boot fil, så den foreslog at boote på originalskiven med Windows 8. No,
señor, starter på en reparationsdisk som jeg fremstillede første gang Windows 8
blev installeret på den pågældende HD. Og nej HD står ikke for Harley Davidson,
men for Hard Disk.
Så er det ellers at installere et image for slutningen af juli og bagefter
restore diverse filer fra perioden sidst i juli til nu. Delvis automatisk
heldigvis.
Hvad er så årsagen til misseeren? Jeg gætter på at maskinen helt på egen hånd
har bestemt sig for at installere en Windows 8.1. Resultatet ligner nemlig
fuldstændig forrige gangs sammenbrud.
Så er der ellers finpudsningen tilbage, men den foretages løbende.
Mens alle de automatiske processer foregik, nåede jeg at tanke benzin på
motorcyklen, hente lidt varer i butikken samt snakke lidt med fliselæggeren hos
genboen. Peter nåede jeg også at sludre lidt med inden frokost.
Om aftenen er der Auktionshuset 2, men det er altså en tynd kop tea.

12. september. Fredagen byder på tåge og 11 graders varme.
En udflugt, sammen med Henrik på de store cykler, aflyser jeg, da ryggen atter
gør knuder. Prøver at ta’ en lille tur på cyklen i stedet.
Ja, det blev racercyklen der kom i brug. En tur til Sandved blev det til.
Aase tog på en større udflugt i dag, hun lod havelågen rulle til Karrebæksminde
og minsandten om hun ikke kørte over Karrebækstorp til Hyllinge på vejen hjemad,
for så at forsætte af Fodsporet mod Figenvej. Ca. 50 km påstår en velunderrettet
kilde.
Henrik kom forbi og lånte traileren, og fortalte at han havde været i Rødvig og
spise fiskeburgere. Det gider vi altså ikke høre mere om. smiley

13. september. En lidt grå lørdag, med kølig vind fra
nordøst og ca. 10 grader fra morgenstunden. Håber sgu der bliver lidt varmere i
morgen til cykleturen.
Har brugt nogle timer på at rengøre og smøre racercyklen, så er den i hvert
fald klar til morgendagens strabadser.
Aftenen stod på Barnaby, og den havde jeg set tidligere. Hopper i kanen så jeg
kan være frisk til i morgen, troede jeg da.

14. september. Søndag morgen eller rettere nat, bliver jeg
vækket, beep, beep, beep. Satans larm, og den kommer fra brandalarmen som var
gået tør for strøm klokken 3 om natten.
Nøj, det er altså ikke mit ønske vække ur, men må op og ruske batteriet ud af
alarmen, og så i seng igen, og nu kniber det sgu med at sove ordentligt.
Konstaterede for øvrigt at det har regnet en del i aftes og i nat, og det
åbenbart har til hensigt at forsætte i det spor også i morgen formiddag.
Ved syvtiden beslutter jeg at droppe cykelturen i dag, da jeg vist er for
klattøjet og det regner. Ingen god kombination.
Henrik træffer også beslutningen om at springe turen over. Så er der Kenny og
Kurt, tilbage og de beslutter minsandten at starte, trods det noget kedelige
vejr. Sejt folkens…!
De to herrer gennemførte ruten i fin stil, trods regn og hagl, og så i
hurtigere tid end sidste år.
Har så her til eftermiddag været inde og kigge lidt på vor nye bankforbindelses
applikationer. Nemlig Netbank og Mobilbank, og generelt ser sagerne jo helt
fornuftige ud, omend anderledes end der hvor vi kom fra.
Først på aftenen så vi så den sidste etape i Vueltaen for i år. Den samlede
vinder blev Alberto Contador, med Froome og Valverde på de næste pladser.
Jeg fulgte Contadors eksempel og vandt vor lokale liga dyst, med Anja og Jesper
lige efter.
Forsøgte at holde mig vågen til en lidt sen film, men efter et par glas vin,
forsvandt lyset i perioder, og så kastede jeg håndklædet i ringen.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

9,9

26,1

0,0

V

1008

2013

14,7

7,8

4,0

VNV

1006

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata