25. august. Mandag og en ny uge truer. Vejret er køligt, 10
grader ved sekstiden, og solen glimrer ved sit fravær.
Til min skræk hørte jeg minsandten også gasfyret starte, selvom det er sat på
sommertid og natsænkning. Det er altså lige tidlig nok.
Midt på formiddagen sprang jeg på cykeltræneren og pedallerede en ½ times tid,
mens jeg så luksuskrejlerne på tabletten.
Også i dag blev jeg overfaldet af motionstossen, og gik en tur ud over
Rønnebækholms marker, hvor det øjensynlig er guldsmedendes storhedstid. De
summede omkring mig i dusinvis, men så vidt jeg ved, kan de ikke stikke eller
bide pensionister.
Et par timer om eftermiddagen bliver brugt på Vueltaen, hvor min favorit,
Valverde, blev fortrængt fra førstepladsen, og det blev jeg også i den lokale
liga. Anja foretog lige et kvantespring da hun blandt andre havde dagens vinder
på holdet.
Aftenen stod på Netflix og en serie som hedder Crossing Lines. Rimelig krimi
serie, med nogle periodevis nye indfaldsvinkler på historierne, men forfalder
lidt for ofte til de gamle elementære syn.

26. august. Tirsdagen er vejrmæssigt ikke noget at prale af, 10 grader og kølig
vind fra nordvest, samt en del skyer.
Havde min mormor levet, var hun blevet 116 år i dag. smiley
Smutter en tur op til Musvågevej for at tilslutte den forhåbentlige
velfungerende computer. Nemlig, i dag lykkedes det.
Så en tur til de prikne på PGO’en , og bagefter i butikken og købe vildt ind,
sådan da.
Jeg har vist nævnt det tidligere, det er utroligt hvad man dog kan ha’ på sådan
en knallert.
Havde udvalgt mig en film som startede klokken 20:45. Som da jeg nåede godt hen
i den, opdagede at den først sluttede klokken 23:30, måtte jeg opgive at se den
til ende pga. talrige billede udfald.

27. August. Onsdagen starter med flot vejr, sol, klar himmel
og vindstile, men vejrstationen rystede næsten af kulde, og den viste da også
kun 5 graders varme.
Har under stærk overvejelse at ta’ vintercyklen for en tur, men har endnu ikke
besluttet mig til hvorhen den skal rulle.
En tur rundt på stierne omkring Næstved blev det til, og kort efter en gåtur på
stierne omkring Rønnebækholms marker. Sikke en motionstosse. smiley
Aftenen står på fælles tv kiggeri, der er nemlig kunstquiz på dr k, og vi kan
stadig imponeres over deltagernes præstationer udi viden om kunst. Ikke mindst Bente Scavenius, som er
utrolig skarp selvom hun nærmer sig de 70 år

28. august. Torsdagen er lidt mulden, og det var kun 7
grader ved seks tiden. Også i dag blev vejret bedre, og jeg har en aftale med
medicin kvinden. Oven på cykel og gå turen i går, slås jeg i dag med mere ondt
i ryggen end de foregående dage. Motion er altså ikke altid af det gode, at i
bare ved det. smiley
Ifølge det medicinske orakel jeg frekventerede i dag, er min
prostata i den fineste orden og det er da rart at erfare, og så er det altså
ikke den vej vi skal kigge for at finde årsagerne til ”rygsmerterne”, ad sted
med mig til en røntgen fotografering af lænden hurtigst muligt.
I morgen forventer jeg at køre til laserrettet og ”dropper in” til en
føngenfonforrering. Dropper In, vi er nok blevet internationale her i bonde
byen. Det danske sprog har trange tider..!
Hvis det oversættes, bliver det til, falder ind. Jeg er nu mere spændt på
udfaldet.
Også i dag er der fælles tv kiggeri, vi skal se Auktionshuset del 2. Herre
Jemini, om ikke der er nogen der giver mere end 100.000 kr. for en dame taske, og så fulgte damen ikke engang med.

29. august. Fredagen truer med noget regn, så det bliver
vist med bilen, når jeg bevæger mig mod sygehuset. Parkerede på ”kvægtorvet” og
gik det sidste stykke, og godt det samen, så ikke en eneste fri plads ved
sygehuset. Ventede ca. 15 minutter og så på briksen, for at blive bestrålet.
Svar om 11 dage sagde fotografen. Skægt tal.!
Uden for nummer handlede vi lidt i dag, og mødte Søren utilfreds i butikken,
hvor han besværede sig over brug af moderne teknologi, betalingskort etc. Så
det var jo lige vand på hans mølle, da en ældre dame ikke kunne finde ud af at
bruge betalingsterminalen.
Efter hjemkomsten satte jeg mig derefter på cykeltræneren og rullede en ½ time.
Ikke super motiveret i dag.
Aftenen gik med en Hollywood film om USA’s public enemy nummer et i 30’verne,
nemlig John Dillinger, i Johnny Debbs skikkelse, se bar, men lidt vel rigeligt
Hollywood

30. august. Lørdags vejret er en anelse fugtigt og gråt.
Føler en voldsom trang til at springe på cykeltræneren, nå, måske en anelse
overdrevet udtalelse, men på træneren i en ½ times tid kom jeg da. Går det med
½ times fodtur også mon..? Yes…!
Så lidt godt cykelløb på fladskærmen, og til aften venter Barnaby, men det er
den ”nye” Barnaby, og min begejstring for ham er ikke så stor.
Nå, det gik, havde vist set den tidligere.

31. august. Søndagen er sidste dag i denne måned, med lidt tåget
og fugtigt vejr, men vel rimeligt for årstiden.
Så bryder jeg alle pensionistens hellige regler på en søndag, og kører i
butikken for at købe en mini fritøse. Tænder op til flere vokslys, vender mig
mod Mekka og be’r 3 ave Mariaer, så må den være på plads.
Kenny kommer til eftermiddagskaffe og ser også lidt Vuelta, og i vor liga har jeg
generobret førstepladsen.
Aftenen står dem igen på serien, Crossing Lines fra
Netflix med blandt andre Donald Sutherland,
meeen der er alt for mange sideløbende og afbrudte handlinger, brusende
billedskift, samt sorte skærme, komponeret for at der skal være plads til
reklamerne, som heldigvis ikke vises på Netflix, så havde de også mistet en
kunde.

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

13,3

37,4

5,5

VSV

1004

2013

12,6

1,4

3,1

N

1017

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata