27. april. Mandag, man tror det næppe, men ugens første dag
er grå, med 4 graders varme, svag vind og helt uden udsigt til noget der
bare ligner forår, befinder sig i nærheden. Hæsligt klima..!
Uanset hvad, bevæger pensionisten sig så ad sted på den lille halve times
morgentur. Mødte kun en løbetosse samt en gråand, som lagde an(d) til en
landing i Rønnebækken. Altså kun anden.!
Lidt senere kravler jeg på cykeltræneren, da temperaturen ikke kunne snige sig
over 7 grader, det skal være mindst 10 grader i skyggen, ellers kommer cyklen
ikke i drift udenfor.
Købte i weekenden via iTunes lidt metal muzak med en nydelig ung dame der
hedder Meytal Cohen, som jeg synes der er
lidt spændende over, selvom det måske ikke lige er og eller bliver min ynglings
musik genre.
Har så siddet i dag og lyttet til de 4 numre der indtil nu er udgivet mens jeg
overvejede hvorledes jeg kunne snige mig til at købe den nye racercykel uden at
blotte mig for meget, på pengesiden altså, jeg er jo ikke stripper, vel.
Redigerede også lidt på de sidste blog udgivelser, for selvom jeg gennemlæser
indlægget nogle gange inden det går online, smutter der alligevel en del fejl
igennem.
Lånte i går en skive af Kenny med metal musik med en italiensk gruppe der
kalder sig Lacuna Coil. Den har jeg også hørt i dag. Hmm…!
Dagens anden tur indover Rønnebækholms marker er nu en realitet, og det er
White Collar også.

28. april. Tirsdagen er kun ganske ung da jeg vågner. Det er
2 graders frost påstår vejrstationen, men stille og klart. Vender mig om og
småslumrer lidt men står så op omkring 05:30 og ifører mig vinterbeklædningen
inden jeg langsomt lusker ud på morgenturen. Solen er ved at stå op over Fruens
Plantage og det er gæssene sandelig også, sikke en larm.
Jeg kan næsten ikke se hvor stien befinder sig pga. solen. Møder en kvindelig
motionstosse på udturen, dog uden at rende ind i hende, og genboen på vej til
bilen og job på hjemturen.
Forsøger at komme på e-boks 07:30, men den er ikke tilgængelig. Bliver afbrudt
med en fejlkode:
2015-04-28-07-28-20.770502/91009, hvad den så end betyder, nå pyt, efter en
genstart fungerer det atter.
Går en runde omkring huset, æv med ukrudt. Henter dunken med ukrudtsmidlet og
så får græsset og indkørslen en dosis.
Myrerne er også flittige i græsplænen, men for at få bugt med dem, skal man
vist ha’ et lidt skrapt middel.
Det har Mortalin så jeg, og hvis man nu kunne tænke sig at lade firmaet
foretage bekæmpelsen koster det den nette sum af et sted mellem 1800 – 2500 kr.
om året, alt efter parkens størrelse. Jøsses..!
Så går jeg en lille tur med kameraet, for at se lidt på byggepladsen som skal
huse en ny Aldi forretning. Det er nu ikke meget at se, på nuværende tidspunkt,
så jeg forsætter op over Åsen og digitaliserer lige omgivelserne. Dem var der
sgu heller ikke så meget at råbe hurra for…!
Springer atter i kondiskoene ved tv avis tid, og krabber mig ad sted i en ½
times tid. Synes jeg er lidt øm i benene, men det skal nok bare gås væk. smiley
Da de dyrt licensbetalte kanaler ikke kan byde på noget jeg gider beskæftige
mig med, bliver det Netflix og et afsnit af Dexter, hvor indholdet desværre
falder i kvalitet, og et afsnit af White Collar.

29. april.
Onsdag er noget kold og lidt blæsende, og kan kun fremvise 3 graders varme, da
jeg lusker mig ud på stierne i området. For første gang i år, bemærk gang,
fryser jeg på fingrene, hvilket er højst usædvanligt.
De helt store skelsættende oplevelser er der ikke på morgenturen.
Det skulle da lige være den inferiøre person som kom ud fra den lille klat
skov, slæbende med et par plastikposer og havde mægtig travlt.
Kiggede lige lidt på vort gasforbrug igen, da jeg synes det generelt er koldt
for måneden som helhed.
Påstod jo i sidste uge at det er den koldeste april i 3 år, jamen dog, det er
jo direkte løgn, har vist læst opgørelsen fra den forkerte ende.
Det viser sig nemlig ved nærmere granskning, at det faktisk er i denne måned vi
har brugt mindst gas i, de sidste 10 år. Lidt uheldigt senior…! Nåh ja, gir en
kvajebajer ved lejlighed.
Da den kolde vind er fremherskende, springer jeg på cykeltræneren en halv times
tid.
Lidt senere springer jeg ind i Toyotaen, og tager sigte på Herlufsholm.
Jeg medtager kameraet og digitaliserer den nye bro over Susåen, som jeg for
øvrigt synes er noget kedelig at se på, broen altså, men den fungerer. Havde nu
gerne set noget i den gamle stil.
Aftenens spadsere tur går over gennem Rønnebækholms områder, og i dag møder jeg
op til flere hundetosser som IKKE har hundene i snor, og måske et par sortænder
som fløj over mig.
Aftenunderholdningen er programsat til en gang Spise Med Price og formodentlig
et afsnit af Dexter.
Nå da, Pricerne var i lokalområdet, nærmere betegnet Karrebæksminde.
Ja, og Dexter samt White Collar stod for resten af aftenens oplevelser.

30. april.
Torsdagen har sandelig sneget sig over de sædvanlige 5 grader, og nu står der 7
grader, så er foråret endelig kommet. Global opvarmning min r..smiley
Jeg kaster mig ud en gåtur i det lidt kølige og små blæsende vejr, tager
en lidt anden hjemtur end sædvanligt. Denne går jeg faktisk over Rønnebækholms
marker, og her er ingen kommunalt anlagte stier.
Hvad har du så på programmet i dag senior.? Joh, har vist et par hængepartier
med noget rensning af tagrender, samt en tur på lossen…!
Nå da, ligesom jeg troede at de jag i
låret var væk, kom der sgu lige en rigtig grimmert. smiley
Aase har bagt hveder, og Kenny kommer forbi efter job, og vi smovser rigtigt,
med rigeligt smør og pålæg samt økologisk marmelade. Det smagte rigtig godt.!
Er så næsten nød til at snuppe en gåtur her til aften, for lige at udligne
kaloriemængden. Så en halv time jævner vel det værste. Mødte en sort lidt
langhåret kat, som jeg lige hilste på, og den var ikke nervøs for fremmede
øjensynlig.
Efter Filmselskabet stiller jeg straks om til White Collar.

01. maj. Fredag og Store Bededag. Jeg bad om godt vejr til
morgen spadsereturen, og vejret var friskt, med 3 graders varme, en sol som var
ved at titte frem fra skyerne henover Fruens Plantage, vandet der koger, og
danner dis, som kunne minde lidt om Mosekonens Bryg.
På en af hegnspælene sidder en gråkrage og holder øje med mig, så kommer
der en tre fire kra, kra, som advarsel, hvorefter den letter. Den var dog vendt
tilbage til hegnspælen og scenariet gentog sig da jeg passerede på hjemturen.
For øvrigt kaldes første maj også majkat
eller majmånedskat
, tryk på linket og få en forklaring.
Snupper lige en halv time på cykel træneren også. Jeg synes det var for koldt
til at rulle udendørs, selvom det næsten var vindstille.
Ser så en masse cykelløb på fladskærmen. Først fra Tyrkiet, og så fra England,
og til sidst fra Romandiet. Så er behovet vist også dækket.
Senior motionisten hopper i kondiskoene for at trave en halv
times tur på stierne ved Rønnebækken, og ved hjemkomsten kvitteres med et
ordentligt jag i låret. Det er bestemt ikke motiverende for lysten til at
motionere, skal jeg hilse at sige. smiley
Se sædvanlige underholdnings senarie udspiller sig også i dag. Dexter og White Collar.

02. maj. Først og fremmeset er det i dag Kennys fødselsdag,
og så er det lørdag med en meget elegant morgen, med sol, en temperatur der
ligger lige på nul og stille vejr.
På gåturen til morgen, står solen allerede over trætoppene og disen ligger over
de små søer på Rønnebækholms marker og der er millioner af glimtende vandperler
på hegnstråden. Jeg møder ikke et menneske, og godt det samme, på turen men
hører og ser som ofte, gæssene som flyver i par over området.
Så er det hjem og gøre klar til en tur til Kenny for at indtage morgenmaden med
fødselsdagsbarnet.
Vi bliver også til frokost hvor nogle gode venner og familien fra Musvågevej
også kommer forbi.
En rigtig hyggelig dag, hvor jeg endnu engang talte med Morten om et grill
party i vor have. Nu må vi forsøge om ikke det kan lykkes i løbet af sommeren.
Vi mener begge at vi aftalte det for mange år siden, da Morten og Kenny med
flere, sad og læste til eksamen i vor have.
Går lidt let over aftens måltidet og overvejer at gå en aftentur inden Barnaby.
Aftenturen gennemført.
Tabte tråden i Barnaby, jeg har vist set den et par gange. Den indeholder for
mange teenager frustrationer.
Snuppede et afsnit af White Collar.

03. maj. Søndag og jeg har sovet aht i nat. Var vågen
klokken 03:30, hvad siger i så.? Efter at ha’ roteret ½ million gange står jeg
op og tager på vandring en halv times tid, i det meget klare og solrige vejr, klokken
er nu 06:15, med temperaturer omkring frysepunktet. Mødte desværre et par andre motionstosser,
som hverken sagde buh eller bæh. God morgen folkens.
I lighed med de to stumme, hørte jeg faktisk heller ikke meget til nogen former
for fugle, de har vist været endnu tidligere oppe end mig og sunget deres
morgensange.
Sætter mig til at nørkle lidt med en Mio 305 cykelcomputer efter morgenmaden, og det
går der altså små tre timer med, inden jeg får den til at fungere efter
hensigten.
Kenny kommer og ser lidt cykelløb og fruen har minsandten investeret i nogle
slagter wienersnitzler, som vi med stort velbehag, nemt tygger os igennem. De
var bestemt gode og møre.! Klapper i hænderne for slagter og kok.
Ups…klokken nærmer sig hastigt 20:00 og jeg slukker straks computeren, og
forføjer mig til stuen og fladskærmen. Havde ikke det store overskud til at
vandre en tur til aften, da det truede med regn. Slapt senior…ja, ja…., rolig
nu.

Husk også lige, at kaste et blik
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

5,4

7,7

1,3

NNØ

1000

2014

3,2

10,6

0

1007

2013

11,5

2,1

10,1

1002

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata

Billeder af to broer over Susåen ved Herlufsholm Kostskole.