16. februar. Så er vi minsandten nået til mandag igen.
Vejret må siges at ligne de sidste 3-4 dages vejr. Gråt, blæsende og
sammenfattet til et enkelt ord, eller rettere to, skide koldt.
Har valgt at denne uge skal være motionsfri uge, synes at silken er lidt slidt.
Tager bilen for en tur i byen, for at købe lidt fornødenheder samt en
fødselsdagsgave til mig selv. Investerede i et Tamron zoom objektiv til mit
Canon EOS 450D.
I løbet af dagen blev zoom objektivet afprøvet grundigt, og det synes at virke
efter hensigten. Hvis jeg ellers husker det, hænger jeg et par billeder af
fuglene på blog indlægget.
Den store forkromede aftenunderholdning bestod af et afsnit fra Dubais lufthavn
og noget om et flystyrt. Hvor opløftende.

17. februar. Tirsdagens vejr er bestemt genkendeligt fra de
andre dage. Gråt, to graders varme, men dog i dag kun med svag vind.
Ruller en tur til de prikne, og det var så dagens udendørs sysler. Det er koldt
skal jeg hilse at sige..!
Efter Dubais lufthavn så vi Kurs Mod Fjerne Kyster. De medvirkende personer oplever da noget.
Lige i øjeblikket døjer pensionisterne lidt med helbredet, Aase med en grim
hoste, som ikke rigtig vil slippe, jeg med lidt uro, måske hjerteflimmer som
ikke rigtig vil falde til ro.

18. februar. Onsdagen er stadig kold og grå, og sådan har
jeg det også. Har sovet elendigt og har ondt i venstre side af brystkassen, ryg
og skulder.
Ringer til medicinkvinden fra morgenstunden, for måske lige at få et check på helbredet.
Trods min protest, synes hun nu at jeg skulle køres på hospitalet for at lade
dem se på situationen.
Okay det aftale vi og hun bestilte en vogn til klokken ti. Klokken er nu 10:40
og der er ingen vogn i sigte.
Nå, der var den. Klokken er elleve. Jamen du milde, det var en hjerteambulance
med hele svineriet.
Havde ellers gjort opmærksom på at jeg sagtens kunne sidde op, men nej, ned med
dig senior, og blev efterfølgende kontrolleret fra top til tå, samt måtte
besvare en del spørgsmål. Ja, ja, så fik jeg prøvet det også, men det var vist
at overgøre det en anelse.
Efter yderligere 25 spørgsmål på sygehus modtagelsen, de samme spørgsmål flere
gange, blev jeg også stukket i armene op til flere gange, samt foretaget
kontrol af blodtryk og hjerterytme, og alt synes atter at fungere efter
hensigten.
Blev flyttet fra modtagelsen til afdeling 11 i højhuset til yderligere
spørgsmål. Sikke dog en udsigt der er over en del af byen.
Om aftenen var ubehaget næsten væk og har efterfølgende tænkt noget over hvad
det var der var årsag til den omgang, men er ikke rigtig blevet klogere.
Daskede lidt rundt om aftenen og talte lidt med genboen som var en noget ældre
mand der havde et godt kendskab til Næstved i ”de gode gamle dage”. Tænk han
var 89 år og brugte ikke briller. Gik tidligt i seng.

19. februar. Torsdag. Efter en overnatning med mange afbrydelser, samt en foto
session på røntgen afdelingen, blev jeg kostet hjem. Skal til en cykeltest på
et tidspunkt for at afslutte seancen.
Peter var som altid behjælpelig med transporten til Figenvej.
Så lidt cykling fra Andalusien på fladskærmen først på eftermiddagen, samt fik
en lille en på øjet undervejs, men nåede dog at se afslutningen, mener jeg..!
Sidst på eftermiddagen fik jeg besked via E-Boks om hvor og hvornår cykeltesten
skal foretages. Jeg synes det er bekvemt med digital post.
Noget senere gled der lidt om Dubai lufthavn og Filmselskabet ind over tv’et.

20. februar. Fredag. Vejret er stadig gråt og en eller anden
form for nedbør lurer vist i horisonten.
Pensionisterne har aftalt en tur til Aases frisør, samt en lille
indkøbstur bagefter. Har sovet rimeligt.
Lige nu nyder jeg udsigten til et par store skovduer som opmærksomt spiser
kornet på jorden omkring fuglehuset.
Ad sted til frisøren med fruen og så bagefter ud og handle hverdags varer. Vi
måtte så også købe en Apple TV boks til Kenny, da jeg jo havde lånt den han
havde, og jeg vil altså ikke levere den tilbage. smiley
Slapper af til lidt cykling om eftermiddagen, på fladskærmen altså.
Efter nogle hints fra Kenny, forsøger jeg med Air-Play fra iPhonen til Apple TV
boksen og så op på fladskærmen. Det fungerer jo fint, så lige Bonderøven fra i
onsdags.
Resterne fra en film fra forleden dag rullede over tv’et og gik så i seng med
hønsene, næsten.

21. februar. Lørdagen er våd og klam med ca. 4 graders
varme. Ifølge vejrstationen har det småregnet det meste af natten, da der er
målt 8 millimeter. Så nu må jeg på loftet for at se om reparationerne holder
vand, helst uden på altså.
Efter et gennemsyn ser det ud til at vandet ikke kommer ind under taget mere.
Det er jo ganske rart at konstatere.
Om aftenen var der Barnaby, med den ’gamle’ Barnaby og de afsnit er næsten
altid se bare, også selv om jeg havde set det tidligere, for et par år siden.

22. februar og søndag. Lidt lysere i vejret med ca. en grads
varme og svag vind.
Er lidt slatten, men går dog en tur på ½ times tid ind over Rønnebækholms
marker. Der er meget pladret men vejret er fint med lidt sol og temperaturen
stiger til omkring de 5 grader.
Eftermiddagen bruges til blandt andet til at se lidt cykelløb fra Sydspanien.
Senere vandt jeg retten til at fremstille noget spiseligt til aften, så vi
endte med friturestegte forårsruller. Sund og velnærende kost, ikke sandt..?
Underholdningsafdelingen diskede op med filmen Slumdog Millionaire som vist har
vundet 8 Oscars for et par år siden. Rigtig god fortælling synes jeg bestemt.

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

0,9

0,0

10,8

1019

2014

2,7

8,5

8,1

SV

1003

2013-Ej
målt

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata

Nogle billeder af
fuglene i haven.
Rødkælk / Rødhals, Guldspurv, Skovdue / Ringdue, Tyrkerdue og en Musvit.