Det er jo lidt
beskæmmende senior, at vi skal frem til torsdag i ugen, før du får hevet cyklen
frem. Så, så, ikke mobbe.smiley

Torsdag den 07. juli.
Efter en udflugt til Sorø, hiver jeg ved hjemkomsten Trek racercyklen frem af
gemmerne.
Kontrollerer om der sidder noget i dækkene og finder så tøjet frem. Havde fået
en cykeltrøje af Kenny til min fødselsdag som var, på det tidspunkt, lidt for
lille, men nu passer den næsten.
Den er med lange ærmer og en dag som i dag, hvor vejret er blæsende og ikke voldsomt
solrigt, er det lige mig og trøjen virker vindtæt.
Så på med resten af udstyret og jeg vender næsen mod Enø og det i en kraftig
modvind for det meste. Ud og vende på Enøs p-plads og så går det hjemad, men
heller ikke i dag når jeg under de 50 minutter til bustoppestedet. 51:15 stod
der sgu. Når heller ikke is huset på under en time, men glemte at se hvor lang
tid der gik.
Ind over Bistrup med god rygvind til Fodby og så ad Fodsporet hvor der
undervejs lå et par væltede træer og masser af løse grene.
Fra Herlufsholm går det ad Østre Ringvej med sidevind fra højre, men selvom det
er nogle dage siden jeg har været på cyklen er benene rimelig gode, så bakken
op mod vandtårnet snuppes nemt. Såh, så nemt var det nu heller ikke. Hurtigste kilometer
er fra Skyttemarksvej til Aldi.
Tiden blev 1:54:38 og 44.59 km nået.

Fredag
den 08. juli.
Først på formiddagen ser vejret ud til at blive bedre
end jeg forventede, så cyklen tages frem igen og jeg kontakter Kenny for at
høre om han vil med en tur til Enø. Det vil han heldigvis, så vi mødes ved den
lille rundkørsel kort efter Svingbroen og så går det mod Enø.
Veninden er også på banen i dag.
I dag er der modvind men ikke i samme omfang som i går og da vi er to går det
lidt hurtigere med at nå p-pladsen.
Vi vender og så må vi se at nå buststop skiltet inden for de 50 minutter og vi når
det på 48 minutter og 30 sekunder.
Vejret bliver bedre og bedre, solen skinner og det ruller for os. Vi bliver
overhalet først af en 45 knallert på cykelstien, hvad laver han der mon.?
Så bliver vi også overhalet af en motionscyklist som hilser venligt. Vi lægger
os på hjul og så går det bare derudaf. Han kører stærkt med et let tråd. På Bornakke
bakken sniger Kenny sig uden om cyklisten og mig.
Han har gode bjergben.
Vi siger kort efter tak for selskabet og vi ruller mod Bistrup og Fodby for at
køre et stykke på Fodsporet til Herlufsholm. På sporet bliver vi overhalet af
en knallertkører. Hvad fanden tænker de halvhjerner på.?
Kenny ruller ad Hvedevænget og jeg ruller til Figenvej på den hurtigste tid for
den rute i år.
Tiden blev 1:51:22 og 44.57 km nået.

Aase var på pletten med kameraet da jeg drog ad sted mod Enø.