Mandag den 23. maj.
Ingen cykling i dag, da senior rytteren gik fuldstændig kold med en besværlig ryg.

Onsdag den 25. maj.
Står tidligt op og har i sinde at rulle en tur til Enø plus lidt mere hvis
benene holder. Det går ganske fint derned da vinden i store træk er i ryggen en
stor del af vejen. Når også busstopskiltet inden for de 50 minutter på vej
hjemad, men så bliver der også modvind en stor del af vejen mod Næstved.
Lægger nu turen via Saltø, Bistrup og Fodby og snupper Fodsporet til Herlufsholm
og venter lidt med storbyen.
Havde under overvejelse at rulle mod Toksværd men benene synes det kunne være
rigeligt med Holme Olstrup.
Jeg kører bagom kirken mod Kalbyris skoven og ad cykelstien til Skyttemarksvej
og så mod Figenvej.
For øvrigt er vejen gennem skoven netop genåbnet for motoriseret trafik.
En rimelig god tur, benene var trætte, men fik dog tilbagelagt 55 km. På 2½
time.

Fredag den 27. maj.
Tanken om en tur til Skælskør via
Fodsporet har strejfet mig, så jeg gør klar til udflugten, men inden jeg når at
lægge fra land kommer Røde og synes at det kunne være hyggeligt med lidt
selskab og noget spiseligt.
Ok, så siger vi det og jeg venter til omkring 10:30 med at rulle, da den unge
frøken så er faldet omkuld.
Justerer lige lidt på ambitionerne og beslutter at Dalmose skal være målet for
i dag. Skal jo også nå tilbage og se en af de store bjergetaper i Giroen, helst
fra starten.
Vinden er i ryggen da jeg rammer Fodsporet og så kører det bare. Må erkende at
de bomme / chikaner der er på sporet efterhånden går mig en lille smule på, men
jeg har heller ikke kørt så meget på strækningen i år.
Holder en pause Dalmoses ’dyrepark’ som jeg synes er jævnt kedelig efter
træerne blev fældet.
Hjemad i modvind men cyklen er tilpas at køre på, efter sidste justering af
saddelhøjden.
Når Figenvej uden de store forhindringer. Fin tur på 2½ time og 56 km.

Søndag den 29. maj.
Vejret er lunt og lidt fugtigt,
hvilket lige er mit ønske scenarie til en cykeltur i det Sydsjællandske.
Så kontrol af cykel. Aaaarrgghh, hvad er nu det.? En stor flænge med en
flintesten, 5-7 millimeter, i mit bagdæk, som vel endnu ikke har kør 300 km,
får sveden frem på panden endnu inder jeg er kommet på cyklen.
Skal dækket kasseres, eller skal jeg forsøge at reparere skaden? Henter noget
superlim og kommer det i revnen og presser så enderne sammen. Hmm, øjensynlig
lukkes revnen, så jeg hopper på rammen og futter ad sted med Enø. Har dog en
ekstra slange med, som altid, hvis der skulle blive brug for det.
Har gode ben så den får ikke for lidt på turen til Enø, og gennemsnits
hastigheden ligger omkring de 26.
På strækningen fra rundkørslen til Skælskør mod kirken, ser jeg en cyklist i det fjerne med
god fart på og arbejder ihærdigt på at indhente damen, men der er sgu krudt i
benene på hende, øjensynligt, for jeg indhenter hende først på vejen op af
bakken efter kirken.
Når der var forklaringen på at hun holdt den fart med i barn på bagperronen, et
solidt batteri skæmmer bagagebæreren.
På vej til p-pladsen, kort efter Græshoppen, som var oppe, overhaler jeg en
motionscyklist, men det synes han vist ikke om, så han gav den gas og smuttede
udenom, men som sagt mine ben var gode, så jeg lagde mig på hjul med tæt på 30
km i timen. Det var et godt tidspunkt han kom forbi, for der var jo modvind på
strækningen til p-pladsen. smiley
Kort før busholdepladsen gik han kold og jeg rullede forbi med alt hvad den
kunne trække og først da jeg kørte tilbage fra p-pladsen dukkede han op igen. Nåede
busstopskiltet på lidt under 45 minutter og det er vist rekord for i år.
Nå, græshoppen er sgu atter oppe, så jeg bliver sat lidt på holdt, og får
aldrig igen benene til at fungere så godt på vej hjemad som udad, og
gennemsnitshastigheden faldt til godt 23 km i timen.
Ruller over Bistrup og Fodby og ad Fodsporet til Herlufsholm. Bakken op forbi
vandtårnet gav nu lidt problemer, men ellers en udmærket cykeldag som gav
næsten 45 km til regnskabet i løbet af 2 timer.