I går søndag, SMS’ede jeg
lidt med Henrik og Kenny om dagens vejr som stadig var meget gråt, men
beslutter mig for at rulle en tur til Sandved ad Fodsporet hvis benene er til
det. Det var de, men ingen veninde på strækningen.
En del trafik på sporet især omkring Herlufsholm men det hører med til
oplevelsen. Der er også store områder hvor vandet står højt på markerne endnu.
Har ikke været ad Fodsporet fra Herlufsholm siden sidste forår, da der jo er
fortaget vejarbejde i forbindelse med omfartsvejen til Slagelsevej.
Nu er der imidlertid etableret en tunnel for os Fodspors brugere. Det var rart,
men kunne de dog ikke ha’ lagt noget mere jævn og pænere asfalt på..?
Vender som planlagt i Sandved hvor de minsandten har fået sat en vejviser op i
form af en stolpe med skilte, som peger i alle retninger med bynavne og antal km
på afstanden til byerne. Fornemt.
Snupper et par billeder men det ene gik i udu, netop det med vejviserskiltet,
så jeg må tage et nyt ved lejlighed.
Sætter retningen mod Næstved og den rædsomme vandtårns strækning.
Holder dog en pause kort før Herlufsholm da jeg efterhånden er temmelig øm i
bagdelen. Derimod synes benene at være nogenlunde gode.
Udmærket tur, men solen så jeg ikke en skid til trods DMI’s forudsigelser om
masser af sol og op til 17 grader.
I skyggen var der vel omkring 10 grader. 2 timer og små 8 minutter og 42,5 km
blev det til.
Cyklen løber stadig let men har lidt problemer med bagskifteren som helst vil
skifte et par kranse ad gangen. Det er dog bare en justering som jeg må se at
få ordnet.
Ved starten fra Figenvej futtede Røde rundt om mig, og det gjorde hun sgu også
da jeg skulle hænge det vaskede cykeltøj op. Du er en værre selskabspapegøje.. smiley
Nå, det lykkedes mig at reetablere det mistede vejviser billede her mandag
morgen.

Et par billeder taget i, ja rigtig
gættet, Sandved.
Vejviserskiltet og raceren samt en nybygning ved legepladsen.