Jeg gjorde det altså alligevel. Havde faktisk bestemt mig for at ikke at køre
på MC’en i den stive pelikan vi har denne søndag. Men man har vel et standpunkt
til man tager et andet….!
Så på med klunset og derudaf, mod skov og strand, nærmere betegnet til Bisserup
og Holsteinsborg, der har jeg ikke været før, i år i hvert fald.
Der var minsandten bølger, nærmest halvstore dønninger ved stranden og ved
havnen klaprede sejllinerne mod bådmasterne i protest, tror jeg, mod den noget
voldsomme vind. Når man nu står på Bisserup siden, er der faktisk ikke mange
meter over til Glænøs sydlige spids.
Så mod Holsteinsborg ad den forårsgrønne allé med alle bøgetræerne, kønnere
grøn nuance findes simpelthen ikke, det skulle så da lige være i vort køkken.
Nå, sikke noget ævl. Gjorde holdt ved indkørslen til Holsteinsborg, og
fotograferede, træerne, ænderne ved og i voldgraven, samt fik en tår at drikke.
Så kom der et ældre ægtepar og gjorde stop, for lige at se Suzukien, eller var
det mon Holsteinsborg..?, men hvorom alting er, så fortalte den aldrene jyske
herre at han havde haft en BMW 500 cc, en gang i slutningen af 50’erne som han
var utrolig glad for, og han beholdte den i næsten 10 år. Den blev så byttet
til en VW boble, da hustruen ikke længere ville sidde og fryse på bagsædet. Han
nævnte at en sådan BMW ikke var så hurtig i optrækket som en BSA eller Triumph,
men var lidt mere holdbar. Efter den historie forlod jeg området og forsatte
ind over Rude, til Skælskør landevejen mod Næstved.
De kilometer var bestemt
ingen fornøjelse, en piskende modvind gjorde det noget spektakulært at holde
MC’en på egen ”banehalvdel” og ikke over 80 km timen på noget tidspunkt. Den
endnu manglende rutine kan bestemt mærkes under den slags vejrlig.
Som nævnt et par billeder fra Bisserup området..
Pelikanen slår til
MotorCykler 2012 Posted on 30. april 2012 15:39:43- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=595
- Del