En lørdag med et rimeligt vejr til Mc kørsel, lokkede mig ad sted til jet-flyveopvisning
på modelflyveklubben Falkens mark kort efter Fuglebjerg.
Jeg kørte godt nok ikke den lige vej til målet, men rullede fra Slagelsevej til
Fodby, forbi Bistrup, mod Marvede, Agerup, og Hyllinge, og så op på Slagelsevej
igen, og det sidste stykke til indkørslen ved Katrineholm.
Nu er det jo ikke den bedste vej ned mod flyvepladsen, løst grus og halvstore
sten, og for det ikke skulle være løgn, havde arrangørende at jetflyshowet
ændret lidt på rutens sidste stykke, således at det nu var en stubmark der blev
kørt på.
Så blev det altså konstateret at Suzukien og jeg, også kan bruges til offroad
kørsel, men tungen skulle altså holdes lige i munden.
Da jeg kun blev på pladsen en ½ times tid, skulle hjem og se Vueltaen, oplevede
jeg naturligvis ikke at se alle maskinerne i action, men hvis det ellers kan
ses på et af nedenstående billeder, forsøgte jeg dog at fange en enkelt maskine
i luften.
Jeg er bestemt imponeret af maskinens hastighed og manøvredygtighed, samt ikke
mindst ”pilotens” evne til at håndtere styre grejet.
Tilbageturen foregik atter ad Slagelsevej, men jeg drejede så af mod Gunderslevholm,
denne gang utroligt trafikeret, og forsatte mod Holløse, Gangesbro og af den
overbelastede Østre Ringvej mod Figenvej.
Katrineholm
MotorCykler 2012 Posted on 9. september 2012 19:24:30- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=538
- Del