I går var drengene(Henrik, Kenny samt undertegnede) ude og se på MC’er hos en af de lokale forhandlere.
Vi mente nok at Suzuki MC’er er rimelige til prisen, men modellerne generelt mangler lidt personlighed.

Der stod dog også en Harley Davidson til lidt under 100000 kr.(billigt, ikke sandt.?), men det var uden afgift til det afgifthærgede Danmark.

En hurtig tur til skat’s hjemmeside, med efterfølgende beregning af afgift på førnævnte MC’er, gav følgende noget hårrejsene pris: 280000 kr alt i alt….
Staten klapper i hænderne, lapper måske nogle huller, men ikke hullerne i vejen og i min tegnebog.

Trods de skræmmende afgifts forhold kigger vi på nogle andre MC mærker, men det er ret vanskeligt at finde en lokal Triumph forhandler(også på det punkt er det noget af en provinsiel ørken vi bor i), så vi må jo nok til hovedstaden hos Triumph Center Copenhagen eller Brødrene Kyhn.