Som ofte oplevet er det jo vanskeligt for seniorer at
få tiden til at slå til.
Hastigheden på tiden vokser vist med kvadratet på alderen, ligesom
vindmodstanden vokser med kvadratet på hastigheden.
Så nu kan jeg med god samvittighed bruge den undskyldning for ikke at få
opdateret bloggen så ofte.
Onsdag i sidste uge var Suzukien til 1000 km service. Nå pyt, sådan et eftersyn
er da gratis, mente genboen…der må grines her.
Han sagde det nu også med et
glimt i øjet.
Næh, som andre eventyr begynder historien med der var engang.
Jeg kan huske, vistnok, da jeg for første gang fik serviceret min gule Fiat
128, var eftersynet gratis, men forbrugsstoffere skulle betales.
Det var jo da olien koste en tyver pr. liter, så det var overkommeligt, men i
dag koster sådan en gang smørelse sq 150 kr pr. liter, plus servicen…..
Dette var jo oprindeligt ment som et indlæg om cykling og eller cykler.
Mens mc’en var til service punkterede fruen, cyklen altså, på baghjulet selvfølgelig. Nå men
mens der blev foretaget service, kunne det jo lige nås at lappe cyklen.
Jøp, det gik rimeligt hurtigt, selvom det er med indvendigt gear…….
Ud og hente mc’en, med genboens hjælp….
Lige hjem med maskinen, ingen svinke ærinder….
Om torsdagen kørte fruen så en tur på cyklen, og punkterede, på baghjulet. Hmm, nogen vil måske sige at den ikke var lappet ordentlig. Men det var den nu, for der sad en 1½ cm lang torn i dækket. På’en igen….
Efter en “kondi” tur med genboen på gå ben, rundt på de nye stier på Rønnebæksholms marker, var cyklen sgu noget slatten på bagdækket, så nu måtte der et nyt dæk samt en slange til for at få fruen på hjulene igen….Hjulenissen har vist været på spil i sommervarmen.