Finns Blog

Efter
endnu en igen for lang pause med cyklingen, 9 dage, lykkedes det i dag at få
pumpet cyklen og på en måde også mig selv, således at jeg hoppede op på rammen
og drog mod Enø….
Det havde ellers været rart med lidt selskab, men da Kenny påstår at være på
job, og for øvrigt stadig slås eftervirkninger ovenpå kolbøtten for godt 14
dage siden, og Henrik har taget tælling på grund af en ondskabsfuld virus, måtte
jeg rulle solo. Kort efter starten troede jeg at have fundet makkeren for i
dag, da jeg så Anette forude i fint tempo, men hun havde andre planer.
En fysioterapeut
og en tur på Rådhuskroen med veninderne havde høj prioritet, så vi måtte
skilles kort efter. Det med Rådhuskroen fristede sgu ellers, men man er vel
standhaftig.
Vinden var i østsydøst, det er ellers ikke den bedste vind når turen går til
Enø, for så har jeg for det meste side-modvind både frem og tilbage, men på det
første stykke mod is huset er der næsten rygvind, så det rullede. Da jeg nåede
kirken var der udsolgt, den pjalt bakke op mod kirken tog næsten al stivelsen
ud af benene. Rutinen og gummibene tog over….
Ud og vende på Enø, en kort pause, og så langsomt hjemad, stod af cyklen ved
græshoppen og gik over den næsten nye gangbro for første gang. Måtte næsten
skubbe til et par stavgængere og en med barnevogn. Hvad f….. skal de på gangbroen
når jeg kommer trækkende med cyklen, kunne de ikke vente ….?
På cyklen igen, og mod Næstved i adstadigt tempo. Status ved hjemkomsten. Den
Enø tur var årets værste målt i tid og gummiben. Må vist overveje at skifte
træner og kosttilskud, eller….????

Måske
man skulle få undersøgt hovedet, når man på en mandag, og i en pelikan på 8-10
s/m og omkring 6-8 graden finder på at ta’ cyklen bare for sjov…???
Men jeg ville jo gerne nå de 1500 km inden polar kulden lægger sig over det Sydsjællandske.
Så op på havelågen og ad sted til Dalmose. En hurtig hovedregning hjemme fra sagde
at der ville være ca. 60 km hen og hjem. Godt 57 km blev det til og det var ca.
10 km mere en nødvendigt….
Fodsporet lagde asfalt til turen og med vinden i ryggen udad gik det bare
strygende. Men hjemad, uha, det var godt jeg ikke strøg mod Skælskør også. Nu
er benene noget trætte. Det er faktisk mere end 10 dage siden jeg sidst var på
cyklen, og det er altså for lang tid der går mellem turene…
Jeg fik jo så både set og prøvet at køre over Susåen via den gamle jernbanebro,
og under Slagelsevej ad den nye viadukt.
Men stadigvæk synes jeg at de motionister og andre gale, der færdes på
Fodsporet, totalt glemmer at de IKKE er alene på sporet. Det være sig større
forsamlinger af halvdøve seniorer på stavgang, halvdøve pædagoger med børnehaver
på udflugt, og ikke mindst hundetosser som med op til flere hunde UDEN snor
tumler rundt på strækningen. Og tante
Oda, når du står af cyklen, så stå af til højre for cyklen. Ikke ud over midten
af sporet.
Næste gang jeg ta’r turen, medbringer jeg altså en hundepisk , ikke til
hundene, samt et kompressor horn…!
Men bortset fra det er det altså alle tiders strækning for os med trang til
selv destruktion…..
Et par billeder af en gammel bro og en gammel cykeltosse….hvad f….. det er jo
undertegnede.