Sidste lørdag fik Sværdet lidt sæbe vask og smørelse på kæden, for selvom jeg ikke kører i regnvejr observerede jeg skarpsindigt, at der er endog meget vådt / fugtigt ved skovstrækninger, på vejen altså, og hvad er jo ofte forekommer på denne tid af året, intensiv kørsel med landbrugs redskaber, også på vejen, med deraf følgende kraftige spor af jord. Så det kan alt i alt godt lykkes, at få svinet motorcyklen temmelig grundigt…..
Det kunne jo egentlig være rart om dem der læsser alt det jord af på vejen, også fjernede det igen, næ næ du, det sker ikke, selvom de fleste bønder har en fejemaskine skulle den jo nødig bruges til at rydde op efter sig…..
For at få fordelt smørelsen lidt, rullede jeg lige en tur over Holløse, Ladby, hvor man kan se at Susåen nærmest har karakter af en flod, og ind til Kenny for lige at få smurt halsen lidt, host, det støver når man kører mc….

I mandags så jeg med beklagelse at den sidste stejleplads på Vesterhavesiden skal nedlægges til fordel for et supermarked. Nu er det snart også lykkedes at ødelægge miljøet på Vesterhave….kørte en lille tur for at ta’ et par billeder af den førnævnte plads.

Onsdag blev brugt til en aftentur via Appenæs, Vejlø, Svenstrup til Basnæs, som har bevaret sit hyggelige fiskerleje miljø.
Forsatte mod Vester Egesborg, Blangslev, Mogenstrup, kedeligt at se Mogenstrup Kro står tom, videre mod Bøgesø, ad Flintemosevej til Størlinge, Dysted, Nørre Tvede, Kalby og gennem Kalbyris skoven, hvor vejen snart lukkes permanent.
Endnu en idiotisk beslutning, som en følge af den nye “omfartsvejs” tåbelige placering…..en kort pause efter skoven, hvor myggene kastede sig over mig så jeg måtte flygte en tur til Kenny, for at blive skyllet, indvendig altså, host, host, det støver stadig…!