Atter
en mandag hvor jeg velvilligt, eller var det modvilligt mon, kastede mig over
haveredskaberne og klippede plænen inklusive kanterne, samt ruskede lidt ukrudt
op af den efterhånden noget tørre jord, samt rev indkørslen, og den trænger
altså til et læs friske sten eller tre hr. havemand. Jo, Jo, jeg skal nok, kan
sikkert lokke Peter med på en trailer tur til Materialepladsen i den
nærmeste fremtid.
Tirsdagen står som oftest i rengøringens tegn, og mens Aase suger indendørs,
driver jeg ad sted til genbrugsstationen med et par læs. Hvad man dog ikke får
samlet af uanvendelige sager på ganske kort tid.!
Onsdagen kunne måske bruges til at vaske vore Leca sten som finder anvendelse i
blomsterkummen, men at finde frem til hvor Leca grundlæggende stammer fra,
kunne jeg ikke på nettet i første omgang. Mener dog at det er granulat fra
vulkanske sten…? Næh, der er det ikke.!
Her er forklaringen:
Lecasten er et naturprodukt
fremstillet af kalkfattigt ler. Leret tørres, opvarmes og brændes i store
roterovne, hvor leret ved 1.150°C ekspanderer og bliver til ”småsten”, der er
lette og luftfyldte.
Så burde den være på
plads….
Det er
fandeme ikke de store oplevelser der plager en lige i øjeblikket, når jeg må
skive om afhentning af ukrudtsmiddel til brug på græsplænen, men mælkebøtterne
er altså ved at overtage haven, og det er mosset bestemt også. Er lidt spændt
på om det middel mod mos er effektivt. Prisen var i hvert fald (mos) bydelig.
Fredag blev handelsdag, og selvfølgelig i Lidl, også for at aflevere flasker,
for mere en 100 kr. En endog meget velvoksen herre, med en bug som fik skjorten
til at ligne storsejlet på en tremastet skonnert, og som også skulle aflevere
et par flasker, mente at vi nu havde nemmere ved at komme ind i garagen.!
Pelikanen er så også tilbage i fin stil, men det afholdte mig altså ikke for en
tur på Gladiussen om eftermiddagen.
En lørdag hvor af(slapheden) bredte sig, og pelikanen stadig flagrer, er stort
set gået med at Aase har handlet, og jeg forsøgte at holde igen på mig selv, og
det gik fint, mens jeg så lidt Giro Italia..
Søndagen ligner til forveksling lørdagen, så nok om den. Tyndt……
smiley