På mandagens først på
aftenen tur til Holsteinsborg, i det rimelige vejr og denne gang den lige vej
ad Skælskør landevejen og gennem Rude, kvækkede frøerne endog meget højt ved
voldgraven, tror også at jeg hørte en drossel, samt bemærkede en hejre som
lettede fra kanten af voldgraven, ind over tagene, måske efter at have indtaget
et par frølår.
Forsatte mod Karrebæksminde, ingen lystfiskere i dag, og så mod
Næstved.
En ganske kort tur for at holde færdighederne vedlige…
Ville ellers gerne have haft Henrik med, men han synes nu det var mere
fornuftigt at tage en lille en på øjet, da natarbejdet kaldte senere.
Det er beklageligvis ikke så mange ture vi har nået at køre i år. Ser vi på
sidste år til omtrent samme dato som nu, havde vi været på 9 ture, og jeg selv
havde kørt 8 korte ture.
I år er
antallet henholdsvis 3 og 8. Det skyldes skam ikke mangel på lyst, men så at
sige alene på grund af det meget lidt motorcykel venlige vejrlig.
Et enkelt billede fra Holsteinsborg, med en frøsnapper under start.