På en
søndag hvor vejret viste sig fra sin bedre side, sol, svag vind og omkring 22
grader, blev cyklen pumpet og med en lidt lettere påklædning end sædvanligvis og med en behagelig velfungerende ny svedtrøje,
drog jeg ad sted mod Fodsporet med forventet vende station Dalmose.
Det fine vejr havde lokket en større mængde motionister af forskellige typer på
Fodsporet, vandrere, rulleskøjteløbere, og minsandten også en på rulleski og
foran mig en 15-17 cykeltosser som holdt en lidt højere marchhastighed end jeg,
men ved overgangene indhentede jeg dem, da de var umanerlig længe om at komme
igennem chikanerne.
Efter chikanen ved Fodby, punkterede en af cyklerne ”heldigvis”, så jeg
passerede dem og satte hastigheden lidt op og så dem ikke mere. Derimod så jeg
også i dag ”veninden” i den grønne pointtrøje.
Et par km før Sandved gjorde benene
faktisk lidt ondt, måske hastigheden, i min iver for at lægge feltet bag mig,
var blevet lidt for høj, så jeg nedjusterede den og forsatte mod Dalmose.
Kort før Dalmose kan man, ved at dreje til venstre, komme til Skælskør og nu er
der opsat et skilt, der angiver at der er 11 km til byen.
Et kort øjeblik var jeg fristet, men at lægge 22 km til de forventede 57 km,
var mere end jeg kunne overskue, og hvis jeg nu gik helt kold, kunne jeg jo
ikke ringe til Kenny og få ham til at hente mig, da han var på vej til Glænø,
så jeg holdt pause i Sølvryggens skygge.
På vej mod hovedstaden for de Sjællandske Molboer, sneg der en karakteristisk
duft af Kongen af Danmarks bolsjer omkring min næse, som jeg ikke rigtig kunne
stedfæste.
Ved hjemkomsten nævnte jeg det for Aase, som på nettet fandt ud af,
at det med ret stor sikkerhed måtte være Sødskærm / Spansk Kørvel
som giver den kraftige duft.
En rigtig god cykeltur som det alt for sjældent er muligt at foretage med
fornøjelse, på grund af det meget omskiftelige og kølige danske sommervejr.
Et billede som viser broen over Fodsporet, i dette tilfælde kort efter Dalmose,
og et som viser Sølvryggen der overvåger Dalmoses brede hovedstrøg.
 |
 |
