Jeg spiller altså ikke golf, og ved følgelig ikke meget om
den sport, men i dag fandt jeg på min cykeltur i Sydsjælland en golfbold, da
jeg holdt en kort pause, en halv meters penge inde på en pløjemark på vej til
Fodby skole.
Når man ser sig omkring det pågældende sted er der kun pløjemark i begge sider
så langt øjet rækker. Jeg gad nok se den golfspiller som har slået den bold fra
golfbanen på Karrebækvej til Fodby, der er så vidt jeg kan vurdere, ca. 3 km mellem
de to steder.
Nå, der er nok en mere rationel forklaring på det fænomen. 
Bortset fra golfbold mysteriet, var turen ikke specielt ualmindelig, udover jeg
stadig undrer mig over to broer som går over den østlige fordelingsvej, da vejene
over broerne umiddelbart ender i midten af ingenting.
Det opklares nok når vejen bliver tilgængelig for almindelig trafik, tæt på
Juletid.
Jeg tog altså turen via den østlige fordelingsvej, i strid blæst, fra Præstøvej,
forbi Rønnebæk til Østre Ringvej og ned mod Herlufsholm og Fodsporet.
Ad Fodsporet til Fodby, der var ikke krudt nok i benene til en tur til Sandved,
og hjemover via Skovvejen til Karrebækvej og så over Svingbroen til ringvejen
med vinden i ryggen.
Hvis jeg gør status på cykel kilometerne er jeg nået til: 1442 km og er så 58
km i underskud for at nå sidste års kvote, det er lige en tur til Dalmose, for
at se de sørgelige rester af Dalmose Boligmontering som er erklæret konkurs.
Mangler jo så stadig 558 km for at nå det for i år ønskede mål.
Et mindre mirakel skal vist til for at nå 2000 km, for eksempel at temperaturen
stiger til 20 grader eller derover i et par uger inden Jul. Men vi har jo før
hørt om mirakler i tiden op til Jul, for et par tusinde år siden i hvert fald, godt
nok af en lidt anden karakter, meeen…!
Det var for koldt til at holde pauser, så ingen billeder.
Den gule golfbold
Cykling 2012 Posted on 11. november 2012 16:29:43- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=519
- Del
Der kom en rytter ridende
Cykling 2012 Posted on 19. oktober 2012 16:15:15 Jeg
har gjort det på en fredag, og efter næsten 3 ugers delvis ufrivillig pause,
fra cyklingen, blev jernrammen pumpet, dækkene altså, og så mod Fodsporet.
Selvom jeg ganske udmærket kan huske hvor
sporet ligger, bliver det sgu efterhånden noget vanskelig at nå frem til startområdet,
ad den sædvanlige vej.
Først spærrede vejarbejdet på mit hadeobjekt nummer 1, for højre side af
cykelstien på ringvejen, og nu er venstre side også spærret. Så man bliver ledt
bagom og ind på Pilegårdsvej, elendig vej, og så ud igen på cykelstien via en
meget snæver passage. Den omvej tror jeg da heller ikke skole børnene synes
særlig godt om.!
Da det heller ikke bare var til at kommer over ringvejen for at bruge tunellen,
jeg kunne selvfølgelig vente ved lyskrydset, men valgte at køre mod Herlufsholm
på cykelstien i venstre side, for så at krydse over ved Shell tanken, men for
satan, sikke en trafik, det lykkes dog anden gang at slippe over, første gang
tabte jeg pumpen midt på vejen, og måtte så tilbage.
Så på sporet, og mod Sandved. Der er
umiskendelige tegn på at det har regnet en del i den sidste tid, selve sporet
er mange stedet godt sjasket, og med mange blade og grene. Grøfterne er også
godt fyldte, og mange steder på markerne er der store vådområder.
Kort før udkørslen mod Slagelsevej, var der et geni i gang med at grave nogle 10-15
cm dybe render tværs over cykelstien uden dog at have gidet sætte et advarselsskilt
op, så bremserne blev lige blokeret inden en undvigelses manøvre via græsset.
I dag var det hundetossernes dag. Tror bestemt at jeg mødte en 12-14 stykker,
alle med mindst en hund uden snor, ingen kan jo nøjes med en enkelt hund mere.
Et par kilometer før Hyllinge på vej ud, mødte jeg ”veninden” i det ”normale”
antræk, rød overdel, og sorte løbebukser, og løbende minsandten.
Kort efter mødte jeg også et par rådyr som krydsede Fodsporet i god fart små 50
meter foran mig, er da glad for at de hoppede over inden jeg passerede. Tænk at
få 25 kg dyr lige i masken…uha…
Fasanerne skræppede og viste sig i et større antal end sædvanligvis. Endestation
Sandved, selvom jeg overvejede Dalmose.
Højst bemærkelsesværdigt var der ingen biler og eller personer foran Købmandsgården,
det er vist første gang jeg har set det, men det varede også kun 15-20
sekunder, men nåede lige at få taget et billede af den tomme plads.!
Efter en kort pause og en bar, uden cola, vi har ingen små colaer lige pt., så
det blev med poste vand som supplement, vendte jeg næsen mod Næstved.
Nu er det jo tilladt at ride på visse strækninger af sporet, og vist også at skide,
hestene altså, for i dag lå der temmelig mange pærer, som så ud til at have
været gennem et fordøjelses system, inden de blev efterladt.
Så kom en rytter ridende, det er med sikkerhed første gang jeg har mødt en
sådan på sporet, en dejlig hest og en nydelig ung dame passerede mig i græsset
med retning mod Sandved.
På Jernbanebroen var et par herrer ved at gøre noget reb klar til et eller andet
inferiørt projekt, som jeg da håber, ikke skulle gå ud over den halve snes
mindre drenge som sad på broen.
Endnu engang passerede jeg ”veninden” denne gang sammen med cykelvennen, og så
via ringvejen og omkørslen til Figenvej.
En ganske udmærket tur i temperaturer, 13-16 grader, som vist er lidt over
normalen for denne måned.
Måske en status på de kørte km kunne være ønskelig.
Kørte km i år er lig med 1394, der er stadig langt til de 2000 km som er målet,
og er også noget fra sidste års 1500 km.
Den tomme plads foran Købmandsgården.

- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=524
- Del
Sandved Park
Cykling 2012 Posted on 1. oktober 2012 17:32:09 Nå da,
efter næsten tre uger uden en tur ad Fodsporet fik jeg samlet mig sammen, sikke
en samling, og rullede ad Fodsporet i nogen blæst, dog mest fra siden, både ud
og hjem. Solen kiggede sporadisk frem, og gjorde at jeg ind i mellem fik det
lidt for varmt.
Jeg forsøger jo hjemmefra at gardere mig mod overraskelser fra vores noget
lunefulde vejrlig. Så som udgangspunkt har jeg jo nok lidt rigeligt på. I dag passede
påklædningen fint på vej udad og under pausen, men hjemad…puha.
Som så ofte før, mødte jeg ”veninden” gående, men hun så ud som om humøret var
fint, hvis det ikke var en grimasse. Ellers mødte jeg kun ganske få på min vej
til Sandved.
Æblerne er vist ved at være modne, der ligger i hvert fald temmelig mange på
sporet, så det er ikke nødvendigt at sulte på den strækning.
Stoppede så i Sandveds nationalpark, og indtog den obligatoriske cola og
chokoladebar, mens jeg overvejede at forsætte mod Dalmose. Det blev ved
overvejelserne.
Man kan ikke undgå at bemærke, at Købmandsgården frekventeres livligt af utrolig
mange mennesker, bare i den korte tid jeg iagttog sceneriet.
Nå, på med hjælmen og så mod Figenvej. Hvis jeg kun mødte nogle få motionister
på vej ud, tog de sgu revanche på vej hjem. Jeg mødte vel en 3-4 skoleklasser
hvor eleverne vist var omkring de ti år, og som myldrede overalt på Fodsporet
på en strækning af omkring en km.
Nu har jeg jo efterhånden vænnet mig til ikke at lade mig genere af lidt
tankeløse brugere af sporet, men 50 meter foran mig lå en racercyklist, som
vist var ved at gå amok over de talrige ”forhindringer”, og åbenbart også råbte
af ungerne, for da jeg i langsomt tempo passerede dem, sagde flere af dem til
mig, at min kammerat foran er altså meget sur, og råber ad os.
Jeg så dog ingen grund til at standse og forklare, at jeg ikke kendte den
koleriske herre, så jeg forsatte bare, for at se på nogle store baller inde på
marken. Hø baller altså. Der er rigtig mange. Forhåbentlig er der ingen pyroman
på spil i det område..!
Som altid, ringvejsbakken op mod vandtårnet kan altså få syren frem i benene….
- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=528
- Del


