Når nu
motivation, energi, samt humøret er lidt lavt, og Peter skulle til tandlæge,
håber han får noget for pengene, måtte jeg jo gøre noget for at den træge
organisme ikke skulle gå helt i sort. Cykle til Slagelse og eller Skælskør
kunne jeg ikke overskue, så jeg pakkede den lille rygsæk med vand, cola og
chokoladebar, tog Nike futteralerne på, og vandrede mod Rønnebæksholm, for en stor del af vejen
ad de ny anlagte stier, og langs med Rønnebækken.
Jeg vil ikke sige at det flød med lig, cykellig altså, men en 3 stykker lå der
i hvert fald på den første del af fodturen. Men da jeg ikke går ind for plyndring,
heller ikke af cykler, ignorerede jeg dem.
En sort and, hvis der da er noget der hedder det, lettede rapt fra bækken, jeg
troede ikke at ænder sådan gemte sig i små vandløb, og hva’ så…?
Så over broen for enden af den gamle Præstøvej og spurtende, jeg overdriver nok
lidt, over Ny Præstøvej og ind af lågen til Rønnebæksholms marker, gennem
porten i bygningen, og ind af lågen til Herregårdshaven, hvor der stort set kun
befandt sig gråhårede ældre damer, og så blomsterne altså.
Man har vel pli, og som den velopdragne unge mand jeg er, hilste jeg
naturligvis høfligt på de gamle hejrer jeg passerede. En af havens ansatte, var
ved at forklare nogle af damerne lidt om haven, og som han pointerede, det er
ikke en nyttehave, det er en prydhave. Den er nu også ganske nydelig.
Ud på den anden side af haven, hvorved jeg passerer ”Venligheden”, for at se
lidt på den omfartsvej jeg elsker at hade. Vandrede ind over marken mod den bro
som bilerne skal køre under og dyrene gå over, og besteg bygningsværket,
hvorved jeg havde en fin udsigt til det meste af Rønnebæksholm og omegn.
Så gik jeg af den gamle, nu asfalterede, jernbanestrækning til Præstø, og
bagind på Rønnebæksholm for en kort pause ved indgangen, hvor
kunstudstillingerne normalt har til huse. Også i dag indtog jeg en cola samt en
chokoladebar.
Forsatte rundt om Hovedbygningen og gennem den godt 230 år gamle Kastanje Allé
og videre op af den gamle mølle bakke, hvor der på toppen også er en fin
udsigt.
På den modsatte side af vejen til Rønnebæk er der jo etableret en hundeskov op
mod kirken, hvorimod der på arealet ud mod Præstøvej er fårehold i flere
indhegninger.
Det er muligt hvis man er godt gående(ingen sti), at gå tværs over den del af
marken og ende oppe på Kirkevejen, hvilket jeg gjorde. Undervejs stoppede jeg
vist op et øjeblik med et noget fåret udtryk. Foran mig lå der det flotteste
das, med et hjerte formet hul i døren. Så skulle man på sin vandring komme godt
på skideren, er det muligt bag den sorte dør.
Forsatte under Præstøvej og forbi Skovgrillen, op gennem Fruens Plantage og ned
på stien som passerer Kukkerhuset, men inden huset, sneg jeg mig over jernbanen,
fy fy, skamme, til marken ud mod Figenvejskvarteret, og hjem af de etablerede
stier.
En ganske god og varieret tur, som er ca. 7,5 km. Den kan godt anbefales, også
som en kur, hvis en mindre efter sommerdepression kaster sig over en.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er jeg altså ret negativt stemt overfor det
hæslige danske klima efterhånden. Forude venter der næsten 8 måneders blæst og
kulde, aaarrrggghh…!
Nogle billeder fik jeg puttet i posen. Så her er et lille udvalg.
Indgangen til Rønnebæksholm, Herregårdshaven, Venligheden, Broen over kvaj-hovederne,
Rønnebæksholm set fra mølle bakken, Et das, Skinner mod Næstved. Gisp, der er gamlingen igen.