Da
vejrudsigterne lover sommerens endeligt i løbet af tirsdagen, og det passer
selvfølgelig, skal enhver rimelig sensommerdag jo udnyttes til en tur på
cyklen. Så på med cykeltøjet, ikke helt så meget som i går, men har dog taget
de løse ærmer med i reserve.
Havde Dalmose naturreservat som mål, men var lidt usikker på benenes tilstand.
Ud af Østre Ringvej og over Sadam broen, da projekt til og frakørsel, stadig
forhindrer cykellisterne i at bruge cykelstien i højre side. Ud på Fodsporet og
så ruller det bare stille og roligt. Sagaen om ”veninden” er skam ikke slut,
for også i dag mødte jeg hende, dog kun på vej udad.
Da jeg nåede Fodby, var benene lidt vrisne, men videre mod Sandved, venner. I Sandved
snerrede benene sgu noget, men der hjælper ingen kære mor, forsætter i gråvejr og
nogen modvind til Dalmose, og holder så pause med noget vrangvillige ben, mens
jeg sædvanligvis indtager cola og chokolade bar, og i dag havde jeg ingen
limstift med.
Lidt vel køligt i naturreservatet, så efter en lidt hurtig udstrækning af
benene, gik det atter mod storbyen. Nu var vinden jo blevet til side / rygvind,
og det hjælper lidt på de trætte ben, men måtte alligevel holde en kort pause
ved Fodby, og indtage endnu en lille cola.
Da jeg nåede Ladby kom solen tilbage,
og lunede lidt resten af vejen.
Gider ikke brokke mig over pædagogerne som placerer børnene på halvdelen af
Fodsporets bredde, mens de spiser frokost. Kan det gøres dummere…?
Så en status på kørte km i år. 1308 af slagsen, så der mangler stadig 692 km
før målet er nået, håbet svinder vist…!
Nedenstående billeder viser lidt fra turen i dag. Dalmose, chikanerne ved Fodby,
et brand øvelses område, og ringvejs projektet.