Forord.
Dette forord vil kun være at finde ved denne første boganmeldelse.
Jeg læser mange bøger, fortrinsvis historiske skildringer og biografier, af og
med både hedengangne og nulevende personer, men går dog ikke af vejen for en
roman ind i mellem, bare den er velskrevet. (subjektivt)
Min ynglings forfatter er dog helt klart, Ernest Hemingway, som
trods (under) oversættelsen til dansk, bevarer en del af oplevelsen af, at være
til stede i det miljø og sammen med de personer han mesterligt beskriver.
Jeg følger Maria Månsons afgivning af
stjerner i programmet Filmselskabet,
hvor det mindste og dårligste er 1 stjerne, og det maximale er 5 stjerner.
De to sidst læste bøger tager jeg som sådan under et, mere eller mindre, da
forfatteren er den samme.
Anna T’s ABC, har jeg netop lagt fra mig, og det er den anden bog af Anna
Thygesen jeg har læst.
Den første er ”Om Mus og Mænd”
Hvem er Anna Thygesen vil nogen måske
spørge? Det var Kurt
Thorsens kæreste i nogle år, op til PFA skandalen.
Jeg kunne også have skrevet hans elskerinde, da han strengt taget, til
stadighed havde et forhold til sin forhenværende kone, men det tør jeg ikke, da
jeg er ret sikker på at ville påkalde mig Anna Thygesens vrede, og efter at
have lært hende lidt at kende qua de 2 bøger, synes jeg nok at det ville være
lidt uretfærdigt at gøre hende mere vred.
Annas T’s ABC. Er med udgangspunkt i
alfabetets bogstaver, nogle rimelig korte kapitler der fortæller lidt om Anna
T’s liv og ikke mindst syn på livet med omkringliggende øer. Humoristisk og med
en del selvironi, samt ikke så få øretæver til småborgerlige holdninger og
personer, og i et til tider ret bramfrit sprog.
Undervejs kom jeg til at synes rigtig godt om damen, og hun slipper ret godt
fra kort at behandle følgende emner, mænd, ekskoner, sladder,
operationer(skønheds), venner, opdragelse med flere.
Jeg lander på 3 *** stjerner til
Anna T´s ABC.
ISBN : 978-87-02-07376-8
Udgivet år : 2008
Forlaget : Gyldendal
Om Mus og Mænd. Dette
er en spændende skildring af personer og begivenheder i forbindelse med PFA skandalen,
set indefra af en af hovedpersonerne. Historien præges naturligvis af skribenten
og hendes oplevelser med Kurt Thorsen, både som kæreste men også som hendes
chef. Umiddelbart nogle uforenelige størrelser, som også medvirker til nogle
kraftige frustrationer.
Selvom jeg til tider fik indtryk af, at Anna Thygesen polerede en del på
glorien, hendes egen altså, er bogen bestemt interessant og velskrevet, og kan
helt klart anbefales, hvis man ønsker at erfare lidt om Jet Settes umådeholdende
frås, og samtidig bliver lidt klogere på den tidligere nævnte skandale.
Jeg giver 3 *** stjerner til Om Mus
og Mænd
ISBN : 87-916-0300-5
Udgivet år : 2004
Forlaget : Gyldendal