Jeg har læst en bog om og af Jørgen de Mylius,
og så med forord af selveste Cliff Richard.
Selvom jeg aldrig har været den helt store fan af popmusik, har Mylle og jeg
dog det til fælles, at vi har fødselsdag på den samme dato. Han er godt nok et
år yngre.
Bogen er naturligvis primært en, til tider lidt i remseform, beskrivelse af Mylles professionelle liv som
musikformidler på utrolig mange fronter, og med noget skiftende held, men helt
ude i hampen har han aldrig været.
Blandt andet husker jeg ikke mindst Eldorado i tv, som værende et lyspunkt i
DR’s måske lidt kedelige stil på daværende tidspunkt.
Sekundært fortæller han dog også en del om familien, og rejselivets indflydelse
på samme.
Jeg synes sådan set at det er en interessant bog, måske også fordi jeg har
rejst igennem de samme år som han, og har hørt om, og ind imellem også lyttet
til, en stor del af de talrige personligheder han har mødt. Både musikkens,
kollegaerne i DR, samt vennerne.
Man kommer lidt ind bagved disse kendte mennesker på godt og ondt, aldrig
ondskabsfuldt beskrevet, men lidt tørt og konstaterende, at sådan var de(t).
Jeg er overbevist om at dansk musik kultur ville være fattigere uden en Jørgen
de Mylius og også hans bog som er skrevet med stor passion, synes jeg.
Skriver den på listen over fødselsdagsønsker til næste år.

Jeg giver 3 *** stjerner til Jørgen de Mylius -Tak for al
musikken
ISBN : 978-87-17-04208-7
Udgivet år : 2012
Forlaget : Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S