Jeg
vil ikke påstå at det er en stor fornøjelse at se en mandag, som vejrmæssigt i
store træk ligner de sidste 8-10 dage, i dag noget blæsende, men det er dog
rart se solen skinne.
Tog lige den korte tur rundt om Figenvej og testede om skøjtebanens is kunne
bære. Ingen våd sok denne gang i hvert fald.
Tirsdagen er blevet mere hvid siden i går, så den står på snerydning fra
morgenstunden. Derefter en tur i byen for at hente vejsalt, 50 kg, så kan vi
nok klare os denne vinter.!
Købte også en flamingo kasse som vi vil forsøge at indrette til sove sted om
natten for vor anparts kat, da vi har indtryk af, at han måske har det for
koldt om natten. Han er lidt utæt ind i mellem.
Kenny gav lige kaffen, og så hjemad og efterfølgende den sædvanlige tur omkring
Figenvej. Koldt på grund af blæsten.!
Onsdagen, ja, det er det samme igen og igen, men så alligevel. På et tidspunkt
sidst på formiddagen, hvor jeg havde fået plantet mig foran fjerneren for en
kort bemærkning, blev jeg opmærksom på at der var åbenbart var en håndværker i
gang med at slå søm i et eller andet.
Det foregik i ca. en lille halv times tid, og til sidst blev jeg alligevel
nysgerrig, for at se hvor de havde håndværkere udenfor i 3-4 graders kulde.
Rejste mig fra sofaneseren og kiggede ud af vinduerne, var det hos naboerne,
næh, hos genboerne, næh, der var ingen håndværkere at se nogen steder. Da jeg
gik ud i bryggerset blev lyden noget kraftigere, det lød sgu som om det var
nogen der hamrede på vores tag, og vi havde bestemt ikke bestilt nogen til at
reparere noget på taget, så udenfor og se op, og straks lettede 8-10 store
krager fra taget og håndværkeren forsvandt dermed. Hvad de hakkede i på taget,
fandt jeg desværre ikke ud af.
Ellers har dagen været ren dovenskab, ingen fodtur eller anden motion, kun lidt
eksperimenteren med at gå på nettet fra Tv’et. Det kan lade sig gøre men er sgu
ikke meget bevendt. Men fik så lige opdateret firmwaren ved samme lejlighed.
Så har Harry fladet ud på et tæppe ved siden af mig, mens jeg atter så lidt TV
her til aften, men han blev lidt vranten, og hvæsede lidt af os begge to, da
han vist nok troede at han skulle smides ud lidt for tidligt til natten, men så
blev han altså smidt ud, eller rettere han nærmest sprang ud af døren. Skøre
kat, godnat.
Torsdagen er venligsindet, med næsten vindstille og sol, så efter en tur for at
finde en fødselsdagsgave til Aase, og snuppe et par Berlinere til
formiddagskaffen hos Kenny, vente jeg næsen hjemad, hvor vor hidsige pensionær
fra i går satte sig i vinduet og så kostbar ud.
Dog ikke mere end han kom løbende da hørte tallerknerne skramle, da jeg hakkede
lidt laksepaté ud.
Bjarni kom lige forbi med en film om udgravninger af kanalen fra Karrebæksminde
til Næstved omkring 1935. Se det er altså guf, der er utrolig mange spændende
optagelser, om end i en lidt dårlig kvalitet, men hvad kan man forvente af en
så gammel film.
Det forsøger Bjarni imidlertid at råde bod på, ved at forhøre sig hos
underleverandøren om en bedre original, filmen altså.
Harry vente tilbage sidst på eftermiddagen, og efter lidt leverpostej gik han
omkuld, og måtte vækkes og lokkes udenfor kort før midnat. Han er godt nok ikke
meget for at skulle ud om aftenen, hvilket jo er forståeligt nok, når
temperaturen ligger omkring de minus 10 grader.
Fredag morgen er temperaturen så nået de minus 12 grader og jeg er nået til det
punkt hvor kulden virker lidt generene, men gik dog en tur omkring Figenvej
alligevel.. Ser gerne at der bliver udledt lidt co2 i området..!
For øvrigt er Rønnebækken nu ved at fryse helt til, nogle få dages frost mere
og den kan bruges til bobslæde bane.
Også i dag viste Harry sig her sidst på eftermiddagen, og kunne godt tænke sig
lidt leverpostej inden han smed sig i sofaen og lukkede øjnene.
Til aften luskede han kun lidt modvilligt ud, men dog uden nogen hidsige
krumspring.
Lørdag morgen er både kold og blæsende, og er absolut ikke tillokkende for en
motionstur, men alligevel fik de to seniorer slæbt sig udenfor. Aase på cykel,
og jeg på de flade futter.
Så sneg Harry sig ind lidt tidligere end de foregående dage, så kan han måske
nå at få udsovet inden nattevandringen. Nå, i dag blev han ikke så længe, efter
eget ønske daffede han af allerede ved 18 tiden…
Søndag har fået et drys sne, og mere er vist i vente, så der er snerydning på
dagsordenen.
Så kom der minsandten et par rådyr på besøg i haven, hvor de løb lidt
formålsløst rundt inden de forsatte ind til naboen, for der efter at forsvinde.
Det må efterhånden også være småt med føden for den slags. Utrolig kønne og
elegante er de bestemt. Desværre måtte jeg tage billedet ud gennem persiennerne,
der er jo ikke tid til at klargøre omgivelserne. Sådan nogle dyr står ikke
stille uden et par sekunder ad gangen.
Harry var også på besøg i dag, men virker sgu lidt slidt og forkommen, og efter
kort tid forlod han hotellet igen.
Halløj, lige en status på Mc sæsonens start. Der er nu kun 57 dage til årets første hjulspind.
Nedenstående
billeder er fra Rønnebækholms marker, Rønnebækken og dyrehaven..