En grå mandag, hvor Harry ”bulrede” på vinduet allerede klokken 06:30. Sulten
ung mand søges….!
Ja, ja, da, så kom dog indenfor og nyd et morgenmåltid.
Den efterhånden nydelige herre var vist lettere irriteret, så jeg fik et par
hvæs og klo, dog stadig i al venskabelighed. Det er heller ikke god politik at
bide for meget i den hånd som fodrer dig Harry, og så ad sted igen.
Jeg har så gjort alvor af at aktivere en teknikker til at se på vor
pixeleringer inden TV’et går helt i opløsning, og han burde vise sig på
torsdag.
Peter har så lokket mig til at vande græsplænen med jernvitriol, jeg håber sgu
at det giver lidt udbytte, da det tog mere end to timer at slæbe 25 vandkander
med hver 10 liter ud på græsset, eller rettere på og mod mosset. Nu har jeg det
meget bedre i ryggen.!
Tirsdag er også grå og med lidt vand i luften. En tur i byen og handle lidt, i
LIDL naturligvis. Købte negerhytte muffins og lidt kattemad.
Så en tur til medicin kvinden, for at få set lidt på venstre hofte, som
efterhånden plager en hel del. I første omgang forsøger vi med et skud i
bagen….
Harry har været gæst et par gange, og også lidt senere end sædvanligt, men Aase
diskede op med lidt lækkert og fik afslutningsvis et hvæs som tak. Måske det alligevel var rigtigt af Michael,
at kalde ham Bøllemissen.
Onsdag starter ellers rimelig fint, med sol og 8 graders varme, nu håber jeg
stilen kan holdes.
Først på formiddagen døde vort Internet og Tv forbindelser totalt, og vi
observerede at der daskede nogle Stofa ansatte rundt i kvarteret, det var
ellers først i morgen jeg bestilt teknikker.
Omkring frokost slukkede lyset igen for internet og TV kanalerne. Nu her midt
på eftermiddagen er det aktivt igen, og jeg mener at kunne observere at
pixeleringerne er væk, hvilket naturligvis er overordentlig glædeligt, men hvad
skal teknikeren så se på i morgen.?
For øvrigt har jeg, ind imellem kontrollen af Stofas manglende evner, slået
græs for første gang i år. Det er næsten en hel måned senere end de sidste
mange år. For øvrigt havde jeg vist glemt at rengøre plæneklipperen inden den
blev stallet op. Fy, Fy, havemand…! Har klaret det nu, inklusive en slibning af
knivene.
Så var begge misser mødt op igen i dag, samtidig, hvæse, hvæse, knurre, knurre,
krybe langs med jorden, snuse, snuse, og sætte et par duftmarkører. Sikke et
skuespil…. smiley
Torsdag og jeg er jo sat på holdt indtil
teknikeren fra Stofa har været her og spilde sin tid, koordinering er
øjensynlig heller ikke Stofas stærke side.
Ja, ja, holdt og holdt, rengjorde grillen så Kenny kan komme i gang med de
kulinariske specialiteter, fra slagter Kyhn. Fik også revet indkørslen,
rengjort pladen hvor Mc står, så det er muligt at se, om den spilder væske.
Derefter ud og investere i en ny græstrimmer fra Biltema, en lidt spøjs sag med
et lille afstandshjul foran, det hjul kunne godt blive til gene, tror jeg. Men
maskinen er ikke så omkostningstung…!
Nå, så ringede Stofa teknikeren kl. 11:20, og mente jeg havde nogle problemer,
men nej sagde jeg, Stofa har haft det indtil i går omkring frokost tid. Jeg
fortalte ham så at i går var et par af hans kollegaer på visit i kvarteret,
hvilket jeg var lidt i tvivl om han vidste, men hvorom alting var, ville han da
ikke komme og rode hvis TV og internet fungerede.
Han var dog ikke enig i mit synpunkt om at Stofas koordinering af resurser er
elendig, men hvad kan man forvente derfra.? Har tænkt mig at skrive til Stofa
og forsøge at forklare dem at mængden af den energi jeg lægger i at registrere,
dokumentere og forklare inkompetente supportere hvad problemet er for
eftertiden ikke er til rådighed, da jeg ikke ønsker at fejlfinde og koordinere
Stofas stærkt mangelfulde indsats for deres bondefangede kunder. Teknikeren vil
blive aktiveret første gang jeg støder på problemer.
Fredag og St. Bededag, tror jeg vil bede om noget bedre vejr, de næste 30
år….sol og varme om dagen og regn om natten, det må da være nemt at arrangere,
ikke sandt..?
En gåtur ind over markerne bag Figenvejs kvarteret, er efterhånden mulig, også
næsten tørskoet, men jeg synes nok det er mange år siden jeg har oplevet, at
der ikke er tydelige grønne grene på bøgen på nuværende tidspunkt. Den globale
opvarmning lader vente noget på sig.
Efter nu et par dage uden pixeleringer er vi nu tilbage på nogle af kanalerne i
hvert fald. Charlie måtte holde for i går, fra klokken 20:40 og periodevis til
21:05.
Så kontaktede jeg en Stofa tekniker for at høre om det er muligt at sætte
printere og andre eksterne enheder op, således at de kan deles på Stofas
netværk. Ja, var svaret men dette supporteres ikke…!!!
Selvom jeg nærmest sælger min sjæl til Stofa, har jeg i sinde at forsøge
flytning fra vort eget Wifi til Stofas, for at minimere kabling og trådløse
komponenter inden for murene. Tak skæbne…!
Lørdag, er en kedelig standard vejrdag, lidt gråt og køligt uden udsigt til
varme eller vand.
Sover aht. pt, formodentlig pga. af det skud jeg fik i ballen forleden, som
angiveligt har, blandt andre ulemper, at søvnen forstyrres, det var lige det
jeg havde brug for.!
Der er måske også positive ”bivirkninger”, umiddelbart har jeg dog
vanskeligheder ved lige at finde dem pt.
Harry viste sig her til morgen, han ser
lidt slidt ud og er meget mager, det er vist vanskeligt at være kat her i
kvarteret, men han får dog lidt at spise og smutter så igen.
Jeg smutter også, men det er på en gåtur indover Rønnebækholms marker.
Søndagen er kølig med lidt sol, og det var frostvejr tidligt i morges, -1½ grad
viste vejrstationen. Efter lidt
reorganisering af min hybel, sneg jeg mig lige en tur ud over markerne på
gåben.
Så kom Kenny forbi for at vise Anja hvor vi bor. Så nu er hun advaret…smiley
Suzukien havde sgu tabt strømmen hen på eftermiddagen, men kan dog endnu oplades, men
batteriet er vist ikke i den bedste stand. Men sådan har vi det vel alle ind i
mellem.

Vejr data
fra den forløbne uge.