I
forventning om at cykelsæsonen nu endegyldigt må være skudt i gang, hev jeg
cyklen frem i onsdags og pudsede lidt på den, så kører den bedre, ligesom når
bilen er nyvasket, kører den også bare meget bedre.
Nu var det ikke ligefrem luksus vejr, så de lange cykelbukser og softshell
jakken blev taget i brug inden det gik mod Fodsporet. På denne årstid er en tur
ud ad Fodsporet ikke det mest sindsoprivende man kan udsætte sig selv for.
Kunne blot konstatere at benene faktisk ikke var så slatne som jeg havde
frygtet, og åbenbart kun ganske få, havde fundet på at motionere på en onsdag.
Efter den obligatoriske pause i Sandved, gik det hjemad men skroget var dog
blevet en anelse koldt under pausen, så jeg synes altså at det var noget
køligt, for ikke at sige s…. koldt.
Lørdagen byder bestemt på bedre vejr end om onsdagen, så jeg tog lige chancen
og iførte mig lidt lettere udrustning og drog atter mod Fodsporet. Denne gang
var der andre end mig der havde fået samme idé så en del af de vante
forhindringer var også til stede, så som hundetosserne, børn som
barnevognsstyrer, uhyre farlige, de kan ikke se over barnevognen, samt en
større gruppe på 16-18 personer af anden etnisk herkomst end dansk, som var meget
laaaang tid om at komme igennem chikanerne.
Da jeg jo er en tålmodig person, hvilke alle kan bevidne, steg blodtrykket ikke
meget over de 3-4 atmosfærer inden jeg kom forbi.
De 6-7 årige børn som cyklede lidt foran flokken, var dog hurtige til at trække
ind til siden, når jeg ringede med klokken. Fint gutter.
Så til det store gennembrud, veninden viste sig minsandten i dag på min vej
udad, og så ud til at være i fin form. Nu er det først en rigtig fodspors tur.
En nyhed undervejs er, at der er opstillet bænke langs kanten af Fosporet, det
synes jeg bestemt ikke er en dårlig ting. Jeg gjorde selv brug af en af dem på
vejen hjem, da benene svigtede mig lidt omkring Fodby.
Den digitaliserede virkelighed bør vise:
Bænken
ved Sandved hovedstrøg, Forsythia lund efter Hyllinge, og en af bænkene ved
Fodsporet.