En lørdag hvor en anelse dovenskab havde lagt sin klamme
hånd på mig, fik jeg dog taget mig sammen til at køre, på cykel, en tur til Næstved Automobil Museum, for
at se på veteran motorcykler, som kom fra Skagen. Vel et sted mellem 200 til
300 motorcykler har formodentlig deltaget. Utrolig mange lidt sjældne
eksemplarer havde fundet vej til Næstved.
Der kan for eksempel nævnes, en Rudge, den er der
bestemt ikke mange der kender, men også en Terrot fra Frankrig viste sig.
En sådan er vel nærmest ukendt for danske Mc entusiaster.
Som jeg har forstået det, skulle de deltagende motor køretøjer være fra år 1934
eller tidligere. Det vil jo sige at teknikken bag maskinerne i mange tilfælde
er mere end 80 år gamle. Det er imponerende at de stadig kan holdes
kørende.
Også fysioterapeutens far og
svigersønnen var mødt frem, ikke fordi der er nogen sammenligning aldersmæssigt
altså, men alligevel.
Her er et link til en artikel
på Sjællandske
som giver lidt uddybende info, og her bør der være et link
til en af mig fremstillet lille video
sekvens
på Youtube.

Et par billeder af en Rudge og en Terrot.