En
anden Pinsedag, med rimeligt vejr, og en sulten kat kan der bydes på fra
morgenstunden. Mon cyklen kommer frem eller…?
Nå, det gjorde den ikke. Selvom det har været ganske fint vejr, har jeg ikke
vovet mig meget udenfor. Den ene hofte / balle plager en del, og det gør
støjniveauret udenfor også. Samtidig med at det bliver bedre vejr, stiger
aktivitets niveauet for naboerne i voldsom grad, og tilsyneladende har de
fleste det synspunkt, at jo mere det støjer og larmer, er det samtidig udtryk
for en stor arbejdsindsats. Tværtimod folkens.
Sidst på eftermiddagen snuppede jeg lige Suzukien for en kort tur til Kenny,
for at smage slagter Kyhns røgede flæsk. Det smager som røget flæsk skal smage,
let røget og ikke for salt. Godkendt.
Tirsdag er grå og stille fra morgenstunden, og græsslåmaskinen venter
utålmodigt. Så står den på Trine gymnastik i eftermiddag, uha, og jeg synes
ikke at kunne spore nogen fremgang, nærmest tværtimod. To gange mere inden der
gøres status.!
Ja, så fik plænen en ordentlig omgang, også med den nye kantklipper som larmer
aht. Havde jeg været opmærksom på, at den havde et lydniveau på 96 db, var den
ikke blevet købt.!
Et lydtryk på 96 db svarer til, hvad en traktor eller en slagboremaskine
udsender.
Hørerværn bør anvendes, læser jeg på internettet, ved lydtryk på 85 db, og det
er endda er den øvre grænse.
Nå, eftermiddag og Trine kalder, så ad sted til gymnastik, og det var hårdt i
dag, og jeg synes stadig ikke at jeg endnu kan spore fremgang i reduktion af
smerterne i hoften, men måske en anelse alligevel..
En kort tur til Kenny på hjemvejen for lige at se de sidste par kilometer af
Giroen.
Harry har vi ikke set i dag, men han dukker nok op i morgen.
På en onsdag morgen viser den elektroniske vandmåler lige knap 8 mm som er
faldet siden i går eftermiddags. Harry sneg sig ind af døren til morgen og fik
sulten stillet og listede så stille af igen.
Næste gang døren blev åbnet, lå katten og snorksov på måtten, og efter diverse
udstrækningen smuttede han indendørs og fik atter lidt at spise, inden han
traskede ind og smed sig på tæppet på Aases seng.
Vi er sat lidt på holdt på grund af regnen, som her tæt på frokost har plasket
næsten 20 millimeter i bægeret de sidste 24 timer. Sidst på eftermiddagen er
antallet af millimeter steget til 40.
Torsdagen er knap så våd, men til gængæld er temperaturen kun 6 grader ved seks
tiden om morgenen.
Harry var på pletten her til morgen, til middag, og til eftermiddags kaffen, og
har reddet sig en skramme lige under øjet, som gør ham lidt pirrelig, mere end
sædvanligt. Nå da, han tog sgu også en ordentlig skraver, og så lidt
leverpostej af Stryhns den bedste, farvel og tak, vi ses senere.
Fredagen må altså have misforstået datoen, det var kun 3 graders varme fra
morgenstunden, halløj, det skulle være forår altså.!
Skal, skal ikke, hvad…? Tage cyklen og drage mod Fodsporet, jo jeg gør det.
Harry har vist her på det sidste knyttet sig en del til pensionatet, da han
efterhånden dukker op med et par timers interval, og æder en pakke kattemad og
tager sig en slummer på sengen. Hvis du forsætter den trafik, gode Harry,
kommer vi til at søge kommunen om tilskud til kattemaden. Jeg er sikker på at
de i kommunalt regi har forståelse for situationen. Noget må der da være de
forstår.!
Så har jeg læst en bog, nej dog, det har du da vel ikke, jo minsandten, men
boganmeldelser hører altså til under en anden kategori blogindlæg. Ja, ja, jeg
vil da også dog blot sige, at hvis min mormor havde læst bogen ville hun sige
at forfatteren havde en skrue løs, og jeg er ikke utilbøjelig til at give hende
ret. En regulær anmeldelse kommer måske, hvis jeg kan tage mig sammen, og samtidig
kan finde noget positivt at sige.
Lørdagen bringer atter regn, og katten overnattede lige, han virker lidt
slukøret og træt, men appetitten fejler ikke noget. For øvrigt kan vi vel alle
have det lidt sådan…smiley
Tager lige en slapper, og ser lidt Giro, mens Aase handler og katten sover.
Vincenzo Nibali ligner en sikker vinder af Giro Italia 2013, efter at have
vundet dagens snefyldte etape.
Søndag formiddag var delvist sat af til at overvære Mias optræden ved et ride
stævne, men massiv regn holder os lidt tilbage.!
Heldigvis blev Mia ikke holdt tilbage af vejret, og hun erobrede sit
ryttermærke, tillykke Mia.
Dagen var stabil, regn det meste af tiden, og Kenny kom forbi og vi så lidt Formel
1 fra Monaco, som er, synes jeg, et noget spektakulært race på første klasse.
Vincenzo Nibali blev så som forventet den endelige vinder af Giroen, efter en
noget lang og kedelig etape.
Derimod var slagter Kyhns hamburgerryg, under kyndig tilberedning af husfruen, langtfra
kedelig. Desserten bestod af italienske vaffelis fra Lidl, fremstillet i Tyskland.
Hmm.
Harry har vi ikke set så meget til i dag, så forhåbentlig er han ved at være
rigtig frisk igen.

Aktuelle
vejrdata fra ugen der gik
.