En
mandag hvor vejret er solrigt men lidt køligt, ter ryggen sig forsat, hvorimod
knæet synes at komme sig stille og roligt. Plæneklipperen bør vist atter luftes
i dag, mener jeg at kunne se. På med havedresset og i gang.
Vi er gået lidt tom for livsfornødenheder. Ad sted for at købe lidt forskellige
vine, så der er lidt til et grill party, eller måske bare almindeligvis, til et
enkelt glas når lysten er der..
Tirsdag lidt gråt og køligt, og mon ikke en tur på lossen er på sin plads.
Havemanden har efterladt nogle sække, ikke havemand..?
Der var plads på lossen, til både småt brændbart og haveaffald, på hver sin
plads altså.
Vandhanen i haven løber lidt, og det har den faktisk gjort et stykke tid, men
viceværten har ikke foretaget sig en dyt. Nå, er det også mig.?
Som husejer har man mange kasketter at skifte i mellem. Skilte lige vandhanen,
og måtte konstatere at den er uden for reparations rækkevidde, da både
indsatsen i vandhanen og pakningen har lidt ubodelig skade som følge af rå og meningsløs
vold.
Gav hele moletjavsen en gang vandpumpefedt og samlede den igen, og håber på den
holder vand til på torsdag, så der kan indkøbes en ny vandhane.
Hvorfor vente til i overmorgen? Jo, se det er jo blevet sådan at ingen gider
arbejde, heller ikke, på en Grundlovsdag.
Måske der skulle indføres en Store Fridag, i lighed med Store Bededag, som jo samlede alle disse mange mærkelige og
uhensigtsmæssige helligdage til én stor.
Jeg vil foreslå at alle de skæve indeklemte fredage, Kr. Himmelfartsdag samt 1.
maj og Grundlovsdag samles under en Store Fridag, så kan alle hygge sig i
samtlige døgnets 24 timer på denne dag.
Onsdagen er jo så Grundlovsdag, og det med 6 graders varme fra morgenstunden.
Desværre ser det ud til at vi også denne sommer skal have vinden i nord det
meste af tiden, og fra den retning er der altså ingen varme at hente.
Nå, der havde vinden nok taget DMI på sengen, vinden flyttede sig ned i syd
efter middag. Men rigtig lun blev den ikke.
Startede lige Suzukien og kørte på tanken, for derefter at rulle en kort tur,
for lige at mærke om færdighederne stadig er til stede. Hmm….Der går altså for
lang tid mellem starterene.
Så kom Kenny, Anja og Tilde forbi inden de vendte næsen mod Lolland. Kenny blev
dog på Figenvej og havde en, eller rettere tre, fars dags gaver med, i form af
Anders And historier af Carl Barks samlet i forskellige temaer. Dem glæder jeg
mig meget til at læse.
Jamen hvad er nu det..? Solen skinner også på en torsdag morgen, og det er
næsten vindstille. Er det mon det der kaldes sommer..?
Da Peter og jeg har til hensigt at rense taget på begge husene i morgen, har
jeg lige kontrolleret og smurt højtryksrenseren, og testet forlænger
vandslangen. Under forløbet fik jeg næsten en ny veninde. En solsort hun, som
nærmest stod på træskoene af mig for at drikke vand, samle græs og mos, inden
den fløj i ganske kort tid, og vendte så tilbage igen og igen, uden at lade sig
påvirke af at jeg gik og rodede mindre end en meter fra fuglen.
Kørte en tur til Kenny for at se lidt cykling i Tv’et inden jeg skulle til
fysioterapeut, og nåede at se afslutningen inden da.
Aftalte med fysioterapeuten at tage det roligt med hensyn til motion, således
at effekten af behandlingerne ikke forstyrres væsentligt. Vi ses i næste uge.
Fredag morgen hvor sommeren stadig befinder sig i nærheden af Figenvej, kaster
Peter og jeg os over tagrensningen. Hvis akkorden skal holdes, siger Peter,
skal vi være færdige inden kl. 10:00. Det lykkedes, selvom om vi var i tvivl om
der var nok rensemiddel, og følgelig lokkede Aase til at hente en dunk. Der var
lige akkurat nok, men så har vi en dunk til næste gang.
Nu venter vi spændt på effekten af det ”store” arbejde.
Kort efter middag sneg vi os på torvet til international markedsdag. Der er
bestemt mange lækre ting at hente, desværre var Paellaen ikke en af dem, jævnt
kedelig og uden smag, og mangler indhold, men ikke ris.! Den italienske hvidvin
vi nød til, smagte rimeligt.
Så var pølserne fra den tyske grill af en helt anden støbning. Tykke og
velsmagende og så med et glas koldt tysk øl til. Sehr Gut.
Så fik jeg da heldigvis lokket Kenny til at kaste al korrekthed omkring
restitution efter cykelturen overbord, da jeg sendte ham et billede af den
tyske bod, og efter kort tid dukkede han op og hældte øl og pølser indenbords. smiley
På min vej rundt på markedet mødte jeg minsandten ”veninden” fra Fodsporet,
samt en af pigerne som var DJ i Svendsens Musikhus, som for mange år siden var
placeret hvor Tiger har plads i dag.
Så tror jeg bestemt at den hollandske ostemand, på standen bagved bænken hvor
vi spiste, havde scoret en af de nydelige italienske piger fra skinkeboden, jeg
tager det som et sikkert tegn, at der bag på hendes t-shirt stod ”Yes You May
Be Right”
Trak cyklen mod hjemmebasen via Ringstedgade for at lige at se Slagter Kims’ ny
åbnede oste og delikatesseforretning. Virkede lidt mørklagt..!
Lørdagen viser sig også fra sommersiden, så jeg har under overvejelse at besøge
Næstved Automobilmuseum igen, denne gang for at se lidt på gamle knallerter,
dem med benzinmotor altså.
Dårlig timing, jeg kom for sent, kun 5 minutter, frem til afgangen af knallert
kortegen. Var ikke opmærksom på at der var afgang klokken 10:00, så der var kun
3 maskiner tilbage, den ene med startvanskeligheder.
Daskede så en tur rundt i Næstved City, og mødte blandt andre Finn (Gisen) og
hans søster, som jeg har gået i skole sammen med.
Knallerterne burde komme retur til Næstved omkring klokken 15:00, men ved ikke
rigtig om jeg gider tage turen en gang mere, og der er også cykling i TV’et. Nå, det blev TV’er der gik af med sejren.
Søndagen er vist blevet lidt sommer træt. Gråt og 12 graders varme. Det
forbedrede sig dog en anelse, og om aftenen efter cyklingen, i TV’et altså,
grillede Kenny lidt pølser og marinerede spoleben.

Ugens vejrdata kan tilgås ved at
klikke her.

Et par digitale snapshots er det også blevet til.
Solsorten som næsten træder mig over tæerne, Peter renser taget. Billeder fra
torvet: Den tyske grill, Kenny og undertegnede, samt Aase og Kenny køber kager, alle billeder i ustyrlig rækkefølge.