Mandag og solen skinner, men stadig lidt køligt, omkring 11 grader. Men cyklen
skal ud, så jeg snuppede lige en tur til Sandved, og det var ikke så ringe.
Tirsdagen har atter lidt med sommer at gøre, og så råber græsplænen efter mig,
og det kan jeg jo ikke sidde overhørigt.
Efter endt plæne og kant -klipning, og lidt genbo snak, slappede jeg lige lidt,
inden gymnastikken hos Trine, og også efter..!
Er alle klar over at mørk chokolade og rødvin supplerer hinanden ganske godt. ?
Onsdag står både i frisørens tegn og i gas & vandmesterens, da jeg ikke
selv ville montere en ny vandhane, selvom udskiftningen nu antagelig gør et
større indhug i pensionen end ønskeligt.
Og hvad er nu det, det var kun 5 graders varme her til morgen, er sommeren mon
forbi…?
Forhåbentlig ikke, nu hvor håret atter kun er et par millimeter i længden. Så
fik vi en ny vandhane, som næsten ligner en den gamle, men rosetten manglede,
så den må jeg hente på et tidspunkt.
Onsdag er jo også handelsdag, så ad sted til LIDL land og købe lidt vin og 5
liter øl, som vi forhåbentlig får muligheden for at hælde indenbords, ved et
grill party i løbet af sommeren.
Var også en tur på Musvågevej, for at se på den gamle Peugeot cykel, som vist
har slået revner. Har kontaktet Bjarni, som muligvis kender nogen som kender
nogen som o.s.v. der er i stand til at svejse i aluminium.
Under mit besøg fik jeg lige overrakt en flaske single malt whisky, af ynglingsdatteren,
en Glengoyne 10 års. Tak, den er bestemt meget velkommen.smiley
Yderligere fik jeg en ubrugt Helly Hansen jakke af Henrik som var vokset ud af
den, eller hvordan var det nu….? Den vil være velegnet til lidt vandring under
køligere og lidt fugtige forhold. Så den passer fint til det danske klima det
meste af året… smiley
Torsdag er god dansk standard sommer, med lidt blæst og nedbør. Har lige en tur
til fysioterapeuten på programmet, samt en transport af Aase til træning, så er
en del af formiddagen gået.
Harry residerer stadig i flamingo kassen det meste af dagen, og kommer så forbi
når han kan dufte at Aase steger sidst på eftermiddagen. Kyllingelår og
leverpostej synes at passe herren fortræffeligt.
Ellers har dagen stået i afslapningens tegn, da de fleste udendørs aktiviteter
er suspenderet qua vejrliget.
Fredag morgen ligner mere efterår, gråt, blæst og med lidt regn. Godt 20
millimeter, beretter den elektroniske vejrstation, er der kommet siden i går
morges. Nogen kraftig vind blev det sandelig også til, så vor pavillon var ved
at lette.
Ellers har dagen stået i afslapningens tegn, da de fleste udendørs aktiviteter
er suspenderet qua vejrliget. Hov, hov du, det er jo det det samme som i går..?
Ja, ja, og hvad så, lidt læsning i Arnold Schwarzeneggers bog ”Mit Utrolige
Liv” samt lidt serie TV fra Netflix. Har set serien Homeland, som er rimelig
god, men også lidt forudsigelig i sit plot.
Lørdagen starter fint med sol, men med DMI’s trusler om farligt vejr i
horisonten. Det er metrologens tilkommende hustru som truer, skybruden, ikk…?smiley
Har brugt nogle timer på at fortøje pavillonen i alle fire hjørner, med
plastikbeklædt wire, samt strammet alle bolte og møtrikker, og konstateret at
der mangler popnitter i selve alu-konstruktionen, så det er vist nødvendigt at
gå på indkøb efter popnitter samt en tang, inden stellet helt opgiver ævred.
Barnaby tid, så her ender lørdagens indlæg.
Søndag, ligner lidt fredagen, vejrmæssigt altså. Stabile solskinsdage som vi
havde først på ugen, er vist ikke lige på vej.
Efter en anelse tankevirksomhed, og tydelige fakta, er det konstateret at
Peugeot cyklens ramme ikke er af aluminium, men af stål, rusten taler sit
tydelige sprog. Uanset hvad, skal rammen restaureres eller udskiftes, da det
påmonterede udstyr stadig er af god og anvendelig kvalitet.

Lidt vejrdata måske…