Endnu en mandag, og en lidt kedelig men velkendt type sommerdag, hvor der er 6
måneder til Juleaften.
I morges var jeg fuld af energi, men så satte jeg mig også over i hjørne og
ventede på at det skulle gå over, det lykkedes, så jeg har ikke foretaget mig,
rent ud sagt, en skid, som bare minder om nogen form for fysisk aktivitet.
Tirsdagen ser bestemt noget truende ud, ikke kun vejret, som vejrstationen
ellers havde spået som blivende solrig, men også at der venter en gang Trine
gymnastik forude, og hoften skaber sig igen…!
Men pensionisten skal ud, så først ad sted og hente plæneklipperen, for græsset
er blevet både langt og vådt, og kanterne skal også lige have en tur, og så
lidt afslapning inden turen går til Trine. Efterfølgende et kort besøg hos
Kenny, med lidt snak om det nært forestående TDF.
Onsdag er blæsende og grå, og lidt kølig. Hvad kan man så bruge den dag til
mon.? En tur på lossen med havemandens ildelugtende efterladenskaber, samt en
tur til Kenny for at foretage en blindsmagning af chokolade med mere end 80
procent kakao.
Wow, et chokolade chok er vist det nærmeste jeg kan komme det, efterfølgende.
Jeg var simpelthen nød til at gå en tur gennem Rønnebækholms marker for lige at
få bearbejdet stofferne. Men tilbage til blindsmagningen, hvor Kenny og jeg er
helt enige om den bedste smag har chokoladen fra Lidl og fabrikanten J.D.
Gross. Arriba Superieur 81% er navnet. Et indlæg udarbejdes af Kenny og
resultatet kan ses via dette link.
På en torsdag er vejret bestemt ikke noget at skrive hjem om. 12 grader, gråt
og regnen truer.
Vi har lidt indkøb foran os, da det forventes at et par gode venner dukker op i
morgen, til en let frokost anretning.
Så er vennerne fra Fløng tidligt i morges draget mod sydligere himmelstrøg,
nærmere betegnet, det nordøstlige Spanien, hvor det må forventes at
temperaturene er højere end her. Buen
viaje.
Efter
indkøbsturen, atter en tur over Rønnebækholms marker, for lige at synke slagter
Kyhn’s lune frikadelle, og jeg observerede at Rønnebækken er kraftigt plaget af
alger.
Fredag morgen og 11 graders varme. Ja vi har selvfølge passeret midsommer, men
jeg synes nu det er lidt tidligt at efteråret slår til.
Jeg tændte lige for gasfyret for at få temperaturen op over de 20 grader,
indendørs altså. Så kunne vi i hvert fald holde varmen under vor frokost med
vennerne. En god frokost og en hyggelig dag.
Vi fik en sms fra familien i Fløng, som er på vej til Spanien og de var nået
til Montpelier, det meste af vejen i regnvejr. Det er altså ikke kun på disse
breddegrader at sommeren lader noget tilbage at ønske.
Lørdag morgen, det er stadig dansk sommer. Har så lige hørt fra Pia, som nævner
at de er nået frem til Estartit og temperaturen er omkring de 27 grader, og
cava’en noget køligere.
I dag er det så første dag i TDF 2013, så det bliver til sofa cykling og Anja
og Kenny kommer lige og holder os med selskab.
Søndagen er ved at blæse væk, og det er kun 11 grader, det er altså efterår,
eller hva..?
Dagen blev lidt lunere, men valgte at se lidt F1 og TDF i TV’et det meste af
dagen.
Nej, jeg har ikke glemt vor sorte pensionær, som i store træk kommer forbi et
par gange om dagen for lidt lækkerier, blandt andet råt oksekød, det hører vist
til favorit retterne.

Ugens vejrdata kan
aktiveres her.

Med lidt held viser billederne: Et ”insekt” på væggen, En husmor på indkøb,
Rønnebækken, og en Hawaii blomst.