I
tirsdags var det godt en uge siden at Suzukien blev luftet, så jeg tørrede lige
de værste insekter af ”forruden” og hoppede i det lette Mc dress, og rullede
mod Holløse. Valgte derefter vejen mod Gunderslevsholm, men blev hurtig stoppet
af et par halvstore tyrekalve som åbenbart synes at kornet på den anden side af
det elektriske hegn var bedre, så de havde placeret sig på den meget smalle vej
og stod og gnaskede løs uden hensyntagen til en ældre motorcyklist.
Da vejen skråner en del på det stykke, kunne jeg desværre ikke slippe
styret og snuppe et billede af de to banditter. Ved at køre langsomt frem fik
jeg kostet de formastelige tilbage i indhegningen hvor de kom fra. Yyiihaaa,
den gamle cowboy slår til igen.
Den enlige tråd på det elektriske hegn var placeret så højt at de to kalve nemt
kunne passere uden at røre tråden, så der var forklaringen på deres flugt. Ad
sted mod Skelby, men inden min videre færd, måtte jeg lige holde en kort pause
for at snuppe et billede. På engen var der en forsamling af geder med flotte
horn, kun gedebukke tror jeg, hedder en han ged ikke det…? Jo det gør den ifølge det moderne orakel,
internettet.
Videre forbi Gunderslevholm og kom så til Fuglebjerg, hvor jeg valgte at køre
igennem en stille by, og ud til Slagelsevej, en lidt lang og kedelig strækning
mod Næstved. Tog lige turen ind over Stenstrup og mod Figenvej via Præstøvej.

Geder du lige….