En lidt
blæsende, noget varm, og solrig samt fugtig dag, hvad kan den mon bruges til…?
En fodsporstur, næh, synes at jeg burde se lidt andet. Så cyklen klargøres med
det sædvanlige udstyr, primært vand og en vejledende cykelcomputer, og måske
lidt luft, og ad sted ruller det mod Skyttemarksvej, for hensigten er at komme
frem til broen over Ring Øst, som vejen nogen steder kaldes, og ud gennem
Kalbyris Skoven, hvor det jo ikke længere er tilladt at køre med motorkøretøjer.
Kørte så mod Holme-Olstrup, og undervejs blev jeg stukket af et insekt, som kom
i klemme mellem cykelhjelmens stropper og kinden. Av, det svier, men lidt
isotonisk væske fra flasken og lidt spyt dæmpede efter en kort stund det meste
af svien. Det er sgu farligt at have cykelhjelm på, eller hva…?
Da jeg øjensynlig havde fejlbedømt vindretningen, havde jeg en fejende medvind
til Holme-Olstrup, og også delvis op ad den lange bakke mod Toksværd, men så
var det også slut.
Turen mod Nørre Tvede, Brandelev, Næstelsø, og Rønnebæk blev sandelig noget af
en udfordring, med en strid modvind og endnu engang lykkedes det mig at blive
stukket af et insekt, denne øverst på låret, selvom jeg har både cykelbukser og
svedunderbukser på.
Holdt et lille hvil ved Skovgrillen, og i det fjerne synes jeg at kunne høre en karakteristisk buldren og ganske rigtigt dukkede der en ældre Triumph motorcykel frem over bakketoppen og passerede mig, hvor så også for kæde lyden blev ganske tydelig. Derefter forsatte jeg mod Sipperup, som der
står på vejskiltet, men på et kort er lokaliteten ganske ukendt. Når dog
alligevel Vordingborgvej, og nu igen med en let siderygvind går det mod
Figenvej.
En rimelig kort men noget bakket tur på næsten 32 km. Et hurtigt regnestykke
giver nu 1239 kørte km i år, og mangler så ”kun” 761 km i at nå mit mål på 2000
km.

Et par fotos af Ring Øst, set fra Kalbyris broen, mod
henholdsvis nordøst og sydvest.