Mandag
lokker ikke ligefrem med en cykeltur, masser af
blæst, en byge og kun lidt sol. Nå, det blev til en slapper. Godt nok
lidt cykling og atletik, men i TV’et.
Den sorte panter er vist også ved at tilpasse sig de ændrede vejrvilkår, og
opholder sig for en stor del af tiden indendørs, og i sovende tilstand.
Tirsdagen igen med en blæst som må gøre alle vindmølleejere lykkelige, og os
andre det modsatte.
Temperaturen var her til morgen 11 grader, rædsomt.
Har aflyst gymnastikken, da ryggen nu skaber sig mere end sædvanligt, på tredje
dag.
Onsdag har jeg en aftale med hairstylisten, glæder mig, og selvom temperaturen
er faldende ønsker jeg stadig at håret går samme vej.
Så var jeg ude og se på at Ellebækken endnu engang rørlægges omkring
Kalbyrisvej tunnelen, denne gang i forbindelse med at skinnelegemet skal
renoveres. Blev meget nøje fulgt af en herre af anden etnisk herkomst, som forsøgte at forklare mig hvad der foregik, på et lidt ubehjælpeligt
dansk.
Torsdag har jeg en eller anden idé om at cyklen skal frem, når nu pelikanen er
kommet under 10 m/s og hvis det ellers kan holde tørt.
Spørgsmålet er så også om jeg kan holde krudtet tørt, men forsøger en tur mod
Dalmose.
Fredag er sat lidt på holdt, da jeg skal til føngenfonforering, bedre kendt som
røntgen fotografering, men den sorte version stammer helt tilbage fra en god og
meget vittig arbejdskammerat, Celeber, da jeg i sin tid var ansat i værkstedet
på Nordisk Ventilator.
I mellemtiden foretog jeg en udflugt til Bilka, uhyre sjældent det forekommer,
men havde hørt fra pålidelig kilde at der var Sweetshirts fra Lacoste på
tilbud, men havde ikke de store forhåbninger om at der var nogen i min
størrelse tilbage, da tilbuddet allerede gjaldt fra i går.
Minsandten jo, der var skam nogen, og forklaringen var måske at de var prissat
til 499 kr. i stedet for de 299 kr. som stod i tilbudsavisen, men jeg tog et
par stykker med til kassen, og efter en telefonopringning var den på plads.
Mødte i god tid til fotograferingen og blev afhentet og fotograferet i løbet af 10
minutter og var ude igen inden jeg skulle have mødt. At det er fredag er vist
ingen ulempe.smiley
Så en tur hos Kenny for en kop kaffe og afhentning af et par kilo isotonisk
pulver, opblandes i vand altså, således at den indvendige balance kan
opretholdes under cyklingen.
Lørdag er klam og det drypper lidt, cyklingen hænger vist i en tynd snor…! Det
gjorde den, selvom vejret blev bedre sidst på eftermiddagen, men jeg er ikke
til natte cykling.
Søndagen lignede tidligt noget som kunne bruges til cykling, men det trak
sammen og hvad så nu mon..?
Det blev til læsning ligesom de foregående dage, uden cykling.
Har faktisk læst lidt om danske skuespillere fra årene 1950 til omkring
2005. I sidste uge Axel Strøbye, i denne
uge, Karl Stegger, Jørgen Buckhøj, Jens Okking og Ib Mossin. Det er for det meste ganske udblødet læsning,
da ingen af forfatterne vist ønsker at forstyrre den danske folkesjæl.
Lige nu er jeg i gang med en bog om Erik Balling som igennem tiderne har
instrueret alle de nævnte skuespillere på et eller andet tidspunkt.

Se ugens vejrdata.

Et øjebliksbillede af udgravningen ved
Kalbyrisvej.